»Det er ordet ansvar, der giver mening for mig. Ikke indflydelse eller magt«

Lægen og journalisten Peter Qvortrup Geisling kan næste år markere, at han i 25 år har haft en overordentlig stærk platform til at kommunikere viden om sundhed og sygdom ud til danskerne.

Magtens top 100 2021

Igen i år kårer Dagens Medicin sundhedssektorens 100 mest magtfulde personer baseret på vurderinger fra et udvalgt magtpanel. På årets magtliste finder vi bl.a. Peter Qvortrup Geisling, læge og DR-journalist, der indtager pladsen som nr. 39. Find alt om årets magtliste her.

Gennem årene som vært for ‘Lægens bord’, en håndfuld forskellige andre programmer om sundhed og i de senere år også som såkaldt ‘sundhedskorrespondent’ er han blevet DR’s ansigt udadtil på sundhedsområdet.

Og selv om Peter Qvortrup Geisling personligt ikke mener, at det giver ham hverken magt eller indflydelse i det danske sundhedsvæsen at være ‘hele Danmarks læge’, har Dagens Medicins Magtpanels vurderinger placeret ham på en 39. plads, hvilket er et pænt hop op ad listen i forhold til placeringen som nummer 51 i 2020.

Og var det alene ud fra en vurdering af gennemslagskraft i offentligheden, der talte, ville Peter Qvortrup Geisling blive nummer seks, lige i slipstrømmen på statsminister Mette Frederiksen (S), Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, regionernes formand, Stephanie Lose, sundhedsministeren og professor i infektionsmedicin Jens Lundgren.

»Jeg har ikke magt på sundhedsområdet, måske ikke engang indflydelse. Meningen med mit arbejdsliv ligger i det ansvar, jeg som ansat på en public service-station som DR har. Det er ordet ansvar, der giver mening for mig. Hverken indflydelse eller magt. Omvendt er jeg ikke bange for, at det, jeg siger, kan få indflydelse på mange menneskers opfattelse af sundhed og sygdom. 25 år på bagen i den her blanding af sundhed og medier gør, at jeg ikke ryster på hænderne over det,« siger Peter Qvortrup Geisling.

Det siger Magtpanelet: Peter Qvortrup Geisling er en læge med ­speciale i at formidle medicinske emner. Han er under coronakrisen i høj grad trådt ind på scenen i folkets tjeneste og har forklaret krisens konsekvenser, så alle har kunnet forstå det

Annmarie Touborg Lassen, medlem af Dagens Medicins ­magtpanel

Har kommunikeret COVID til kvart milliard

Siden COVID-19 for alvor gjorde sit indtog i Danmark i marts 2020, har Peter Qvortrup Geisling ved siden af sit eget program haft en analyserende og kommenterende rolle på alle DR’s flader: TV, radio og web. Og selv om han tøver med at tage ord som magt og indflydelse i sin mund, anerkender han dog den store berøringsflade med befolkningen, som COVID-19 har været med til at gøre endnu større.

Til fagbladet ‘Journalisten’ sagde han tidligere i år:

»Jeg regnede lige på det. I de her 15 måneders corona tror jeg, at jeg har været på skærmen cirka 400 gange. Hvis det er en halv mio. seere ad gangen, er det måske en kvart mia. kontakter, jeg har haft på TV-fladen de seneste måneder.«

Peter Qvortrup Geisling frygter altså ikke det ansvar, som automatisk følger med at skulle være DR’s ansigt udadtil i forhold til dækning af sundhedsstof.

»Jeg har en stor ansvarsfølelse, men frygter ikke ansvaret. Men jeg skal altid turde tvivle. Ikke hele tiden, men en gang imellem. Den tvivl skal man altid have, ellers går det galt.«

Ro og besindighed

Tvivlen var eksempelvis til stede i marts 2020. Peter Qvortrup Geisling stod i ét af sine vanskeligste valg, da han i rollen som DR’s toneangivende sundhedskorrespondent skulle beslutte sig for, hvilken kurs eller linje han i sin kommunikation til seere, lyttere og læsere skulle lægge i forhold til COVID-19: Var der grund til alarm, eller skulle han mane til ro og besindighed?

TV-billederne fra norditalienske intensivafdelinger, som var ved at bukke under for presset af stadig flere kritisk syge COVID-19-patienter, hospitaler i amerikanske storbyer, hvor døde patienter måtte opbevares i kølevogne, den kinesiske storby Wuhan hermetisk lukket ned, fyldte meget i mediebilledet. Geislings lægefaglige baggrund gjorde udslaget.

»Mit udgangspunkt, den stemning, jeg gerne ville videregive, var ikke så angstfyldt som den, seerne ellers oplevede på daværende tidspunkt fra myndigheder og Christiansborgs side.

»Peter Qvortrup Geisling er under ­coronakrisen i høj grad trådt ind på scenen i ­folkets tjeneste og har forklaret krisens konsekvenser, så alle har kunnet forstå det.« Sådan lyder skudsmålet om Peter Qvortrup Geisling fra magtpanelist Annmarie Touborg Lassen.Foto: Joachim Rode

Verden har de seneste to årtier været gennem SARS, MERS, fugleinfluenza, zikavirus osv. Der er aldrig gået mere end få måneder, så har vi haft styr på, hvilken fjende, hvilken mikrobe, vi nu engang stod over for. Det kan have været langvarigt, det kan have været dyrt, men mennesket har altid vundet kampen over mikroberne. Det var fra begyndelsen min tilgang,« siger Peter Qvortrup Geisling og fortsætter:

»Jeg var ikke for alvor bekymret. Derfor ønskede jeg ikke at kommunikere angstfuldt, og jeg mente heller ikke, at det var nødvendigt. Vi er et lille ressourcestærkt land, der allerede havde så megen viden, som de andre lande ikke havde, da pandemien eskalerede. Og selvom det måske bliver bøvlet, dyrt og langtrukkent, så vinder vi også denne kamp, så lad os nu få ro på. Jeg lagde kursen, og den var at indgive danskerne håb og tro på, at vi nok skulle komme nogenlunde helskindede gennem krisen. Det var en sundhedsfaglig vurdering. Det er det, som er min opgave, det er det, jeg er ansat til. Jeg er udvalgt til at være DR’s ansigt udadtil i forhold til den her sag,« siger Peter Qvortrup Geisling.

Han medgiver, at han ofte trækker på sit store netværk af kontakter i lægeverdenen og sundhedsvæsenet, når tvivlen melder sig.

»Jeg afprøver mine vurderinger på relevante fagfolk og bruger tid på at indsamle informationer, inden jeg danner mig min egen mening. Men jeg er ikke bange for at skære igennem, og jeg står gerne på mål for mine synspunkter,« siger han.

Tid til at se fremad

Peter Qvortrup Geisling – og formodentlig også befolkningens – mætningspunkt i forhold til den daglige portion nyheder om COVID-19 er ved at være nået.

»Tiden er nok kommet til at se på andre væsentlige sundhedsspørgsmål. Jeg plejer at sige, at hvis du obducerer mig, vil du opdage, at jeg er læge i hjertet og journalist i maven. Så når jeg er på skærmen i rollen som DR’s sundhedskorrespondent, vil jeg formodentlig fortsat skulle forholde mig til efterdønningerne af COVID-19, vaccination af børn, senfølger, nye videnskabelige undersøgelser osv. Men hvis jeg laver ‘Lægens bord’, er jeg mere læge end journalist. Når jeg er i den rolle, kan jeg tillade mig at anlægge et bredere perspektiv og f.eks. sige, at mens knap 2.600 danskere er døde af COVID-19 under pandemien, er 80.000 døde af alt mulig andet, at psykiatrien sakker bagud, og at 13.000 mennesker hvert år dør på grund af rygning – og jeg har endnu ikke fået negative reaktioner efter at have proportionaliseret emnet.«

Peter Qvortrup Geisling har gennem årene fået flere henvendelser fra politiske partier, hver gang har han takket nej. »Sundhedspolitik er interessant. Men vi har kun et liv, og det særlige talent, politikerne har, har jeg ikke,« siger han. Foto: Joachim Rode

Peter Qvortrup Geislings store gennemslagskraft i offentligheden er da heller ikke gået ubemærket hen i de politiske partier, og han er flere gange blevet kontaktet af partier, der gerne så hans navn på kandidatlisten.

»Sundhedspolitik er interessant. Men vi har kun et liv, og det særlige talent, politikerne har, har jeg ikke. Jeg ville gribe opgaven an, som om sundhedsvæsenet var sygt, og vi skulle gøre det rask. Forsøge at samle alle partier om den store nationale, visionære og langtrækkende plan for det danske sundhedsvæsen. Desværre har jeg set for mange gange, at sundhedspolitik præges af, hvad der er opportunt at sige, overbudspolitik og af, at politikerne gerne vil genvælges.«

Nej, så vil han hellere stå udenfor og drille politikerne med, at de skal være bedre til at sætte sig ind i det sundhedsfaglige stof, inden de har en holdning.

»Jeg vil hellere drille Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd med, hvorfor de ikke er bedre til at sætte dagsordenen – undtagen med ting, der har med deres egen navle at gøre, og at de ikke interesserer sig nok for, hvorfor danskerne har så kort en gennemsnitslevealder. Drille medierne med, at der er så få artikler om dårlig sundhedsjournalistik. Drille medicinalindustrien med, hvorfor de ikke gør mere for at skabe sig et bedre image. Drille patientforeningerne med, hvorfor de kun har fokus på deres egen snævre målgruppe og aldrig ser det hele menneske, for der er jo mange forskellige advarselstegn på sygdom, vi mennesker skal være opmærksomme på. Altsammen eksempler på områder, hvor patienterne falder igennem, og det er rigtig træls,« siger han.

Peter Qvortrup Geisling, 59 år

• 1990: Uddannet journalist (tillægsuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole)

• 1992: Cand.med., Aarhus Universitet

• 1997: Studievært på DR’s ‘Lægens bord’

• 2006: Vært på DR’s sundhedsmagasin ‘Ha’ det godt’

• 2008: Vært på DR’s program ‘Diagnose søges’

• 2011: Sundhedskorrespondent, DR Nyheder

• 2020: Genoptager rollen som studievært på ‘Lægens bord’ i forbindelse med COVID-19-pandemien

Hvor er den overordnede plan?

Efter snart 30 år som læge, og snart 25 år på DR, er der ikke mange kringelkroge i det danske sundhedsvæsen, som Peter Qvortrup Geisling ikke har været omkring. Tilbage står fortsat en stor og basal undren:

»Det er decideret pinligt, at vi har et nationalt sundhedsvæsen, som omsætter for 180 mia. kr. om året, men ikke har en national handlingsplan. Tænk, hvis en virksomhed med en omsætning i den størrelse ikke havde en overordnet plan. Kritikken er ikke møntet på noget bestemt parti, men snarere på svigt i dansk sundhedspolitik gennem 25 år. Der er heller ingen regeringer, som har kunnet løfte psykiatrien. Og der er ingen politikere, der for alvor har gjort noget ved ulighed i sundhed og sørget for en strategi og en kurs for det danske sundhedsvæsen.«

Peter Qvortrup Geisling vedgår dog gerne, at hans holdninger og vurderinger kan have en betydelig gennemslagskraft i offentligheden. Men gør det ham til et magtmenneske?

»Der er nok ingen, der kender mig godt, som vil bruge ordet ‘magtmenneske’ om mig. Ansvar for at gøre en forskel, ja, og for mig er det nu engang sjovere at være et sted, hvor jeg kan gøre en stor forskel. Jeg vil være et sted, hvor sundhedskommunikation for alvor flytter noget.«