Magtens Top 100
År 2 i coronaens tidsalder
Udgivet:
Kommentarer (0)
Dagens Medicins liste over de 100 mest magtfulde personer i den danske sundhedssektor er på andet år præget af placeringer, som i høj grad kan tillægges offentlig synlighed og den endnu ikke fuldt afsluttede alarmtilstand, som pandemien har bragt sundhedssektoren i.
»Det var det.«
Tre korte ord til at markere afslutningen på halvandet års kamp mod truslen fra COVID-19, som politikere, myndigheder, sundhedspersonale og formodentlig også resten af befolkningen gerne så bøjet i neon.
Så langt er vi desværre ikke endnu. For selv om hovedparten af den danske befolkning over 12 år har fået begge de anbefalede vaccinestik, vil frygten for nye mutationer, faldende immunitet og senfølger længe kaste lange skygger over Danmark og den øvrige verden.
Derfor er årets liste over de 100 mest magtfulde personer i den danske sundhedssektor igen i år præget af en række infektionsmedicinske koryfæer som professorerne Jens Lundgren fra Rigshospitalet, Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital og Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital. De tre optræder fortsat hyppigt i medierne, og alle placerer sig blandt de 50 mest magtfulde.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, brød sidste år med fortidens ‘tradition’ for, at chefen for landets øverste sundhedsmyndighed var en relativt anonym topembedsmand. Med COVID-19 og den centrale styring af pandemien trådte Søren Brostrøm onsdag 11. marts 2020 imidlertid helt frem i rampelyset.
Magtens top 100 2021
Find alt om årets magtliste her
Og selv om han de senere måneder er blevet en mindre hyppig gæst på Statsministeriets pressemøder, har han efter Dagens Medicins magtpanels vurdering bevaret sidste års magtbastion som nummer 2 på listen, kun overgået af statsminister Mette Frederiksen (S).
Det er første gang i de 22 år, Dagens Medicin har kåret sundhedssektorens mest magtfulde personer, at Sundhedsstyrelsens direktør har været så højt placeret to år i træk.
I lighed med Søren Brostrøm har også direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, fået megen offentlig bevågenhed på grund af COVID-19. Som professor på Københavns Universitet og formand for Lægevidenskabelige Selskaber fik han sidste år en placering som nummer 29. Men som nytiltrådt direktør for SSI fik Ullum allerede i december 2020 sin ilddåb i medierne, når han trådte frem ved statsministerens side ved de hyppige pressemøder.
Indtil da havde SSI’s faglige direktør for infektionsberedskabet, Kåre Mølbak, der nu er gået på pension, repræsenteret instituttet. Meget tyder på, at Henrik Ullum efter Magtpanelets mening har formået at markere sig i sin nye og i offentligheden langt mere fremtrædende rolle, for på årets magtliste er han rykket 20 pladser op ad listen til en imponerende 8. plads.
Navnet på Sundhedsstyrelsens vicedirektør vil oftest være ukendt for de fleste – også blandt sundhedsprofessionelle. Men i takt med at Christiansborg, COVID-19 og medierne har trukket store veksler på direktør Søren Brostrøm, er hans højre hånd, vicedirektør Helene Probst, i tiltagende grad blevet den, der har tegnet styrelsen i offentligheden. På årets magtliste placerer Helene Probst sig på en 20. plads. Målt på faglig dygtighed er Helene Probst med en 29. plads også højt placeret.
Fremtrædende politikere får skrammer
En formel position som minister, regionsrådsformand eller formand for en stor og vigtig interesseorganisation vil alene i sig selv bidrage til at sikre en relativt høj placering på magtlisten.
Det gælder f.eks. for listens nummer 5, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), borgmester i Aarhus og formand for KL Jacob Bundsgaard (S), der er nummer 13, regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) på 20. pladsen samt social- og ældreminister Astrid Krag (S), der indtager 36. pladsen.
Én ting er den placering, som følger med den formelle position, en anden er vurderingen af, hvor dygtig personen er til sit fag.
De fire fremtrædende socialdemokratiske politikere har det til fælles, at Magtpanelet vurderer deres faglige dygtighed ganske lavt. Målt alene ud fra faglig dygtighed placerer Magnus Heunicke sig på en 191. plads, Jacob Bundsgaard på en 196. plads, Anders Kühnau som nummer 124, mens Astrid Krag ender helt nede på en 203. plads.
Magnus Heunicke kastede sig ganske vist helhjertet ind i håndteringen af COVID-19, men han bebrejdes samtidig, at andre væsentlige områder er blevet forsømt i hans embedsperiode: bl.a. den længe ventede plan for det nære sundhedsvæsen, forbedringer til psykiatrien samt frembringelsen af visioner for håndteringen af det store og stigende antal danskere med kroniske sygdomme.
På Christiansborg kritiseres Heunicke tillige for at undlade at besvare spørgsmål fra Folketingets medlemmer, for at tilbageholde dokumenter og for at forsøge at bruge en ny epidemilov til at tiltage sig for megen magt.
Jacob Bundsgaard har en formel stærk position som formand for KL, men lider på sundhedsområdet under de vedvarende ‘grænsekonflikter’ mellem regioner og kommuner om, hvem der skal løse sundhedsopgaverne. Og ikke mindst, hvem der hænger på regningen.
At der fortsat ikke foreligger en plan for det nære sundhedsvæsen, som formodentlig ville gøre Bundsgaards arbejde nemmere, kan han så bebrejde sin partifælle Magnus Heunicke.
Med en placering på 20. pladsen har Anders Kühnau ganske vist vundet ti pladser sammenlignet med sidste år, men han står svagt i Magtpanelets vurdering af faglig dygtighed. Internt i Region Midtjylland har Anders Kühnau længe været kritiseret for ikke at kunne sætte sig i respekt over for regionens administrative ledelse. Her har kritikken især rettet sig mod koncerndirektør Ole Thomsen, der af mange anses som mere magtfuld end sin politiske chef. Ny regionsrådsformand i Midtjylland kan fra årsskiftet derfor meget vel ende med at blive Venstres spidskandidat Anders G. Christensen.
Social- og ældreminister Astrid Krag kommer i forhold til vurderingen af faglig dygtighed ikke engang med i top-200. Indrømmet, Astrid Krag har ikke haft verdens letteste job i skyggen af COVID-19, hvor mere markante ministerkolleger er løbet med opmærksomheden. Det har gjort det svært for hende at skabe sig en selvstændig profil med klare politiske mærkesager, hvilket givet påvirker vurderingen af Astrid Krags faglige dygtighed.
Markant DSAM-formand
Lægeforeningens formand har historisk set altid været at finde blandt de ti mest magtfulde personer i den danske sundhedssektor. Med en 9. plads er Camilla Noelle Rathcke ingen undtagelse. De øvrige topfigurer i Lægeforeningens søjler, dvs. formændene for Yngre Læger, FAS (Overlægeforeningen) og PLO, har til gengæld haft sværere ved at markere sig uden for de faglige miljøer.
PLO’s relativt nytiltrådte formand, Jørgen Skadborg, har med en 86. plads endnu ikke formået at konsolidere sin position i samme grad som forgængeren Christian Freitag, der sidste år var nummer 8 på magtlisten.
Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, kan fra en 109. plads se tilbage på et år, hvor der har været megen fokus på overlægers arbejdsforhold, og på en ny overenskomst, som i høj grad varslede et opgør med ledelsesstrukturerne på landets hospitalsafdelinger. Overlægernes nye overenskomst fik også betydning for nyansatte overlægers startløn, hvilket igen betød, at planerne om en fusion af Overlægeforeningen og Yngre Læger blev droppet.
Yngre Lægers formand, Helga Schultz, der i november sidste år blev genvalgt til formandsposten uden modkandidater, ender på en 144. plads.
Læg i øvrigt også mærke til formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich. De praktiserende lægers videnskabelige selskab har historisk set levet en stilfærdig tilværelse i skyggen af PLO. Men med Anders Beich fik DSAM en formand, der ikke tøvede med at kaste sig ind i både interne, faglige diskussioner og i bredere sundhedspolitiske emner i offentligheden.
Anders Beich tager med en 73. plads et stort skridt op ad magtlisten i forhold til sidste års 139. plads. Han fratræder om få uger som DSAM-formand. Eneste kandidat til posten er på nuværende tidspunkt næstformand Bolette Friderichsen, der også er kendt for at være en stærk og markant sundhedsdebattør.
DSR-formand på truet post
Formanden for landets sygeplejersker, Grete Christensen, kan se tilbage på en usædvanlig travl sommer, hvor godt hver tiende af Dansk Sygeplejeråds medlemmer har strejket. Grete Christensen troede ikke på, at en strejke ville resultere i et forbedret overenskomstresultat, og rådede derfor medlemmerne til at stemme ja til aftalen.
Strejken endte som bekendt med et regeringsindgreb, og forbundets medlemmer står tilbage med et resultat, hvor det eneste, som reelt er steget nævneværdigt, er medlemskontingentet og frustrationerne over ikke at føle sig aflønnet efter fortjeneste.
Strejken har formodentlig også påvirket Magtpanelets vurdering af Grete Christensen, der i år ender på en 25. plads.
Anderledes vind i sejlene har Torben Klitmøller Hollmann haft. Han er sektorformand for fagforbundet FOA’s social- og sundhedssektor, og han rykker med en placering som nummer 42 ind på top-50 over de mest magtfulde i sundhedssektoren.
Torben Hollmann og FOA har i medierne haft succes med at forklare befolkningen, at det var deres medlemmer på plejecentre, hospitalsafdelinger og i hjemmeplejen, som under COVID-19-pandemien var de mest udsatte for at blive smittet, blive alvorligt syge eller ultimativt dø af sygdommen, og at FOA’s medlemmer som følge deraf burde komme forrest i køen til værnemidler, testning og vaccination.
Eksperter i sundhedsøkonomiske spørgsmål har altid været at finde på Dagens Medicins magtliste. Professortrioen Jakob Kjellberg, Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard er alle markante bidragsydere til at udlægge komplekse økonomiske problemstillinger for både sundhedsprofessionelle og befolkningen i øvrigt.
Højst placeret er Jakob Kjellberg på en 15. plads, hvilket nok bl.a. skal tillægges hans centrale placering som programleder i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Jes Søgaard tager også et stort hop op ad listen til en 35. plads, mens Kjeld Møller Pedersen i år indtager en solid 19. plads.
Del artiklen: