Inhalering af antibiotika skal mindske resistens og give bedre behandling af lungebetændelse

Bedre og kortere behandling, færre bivirkninger og mindre antibiotika i spildevandet, som kan føre til resistens.

Det er nogle af de mål, som Jens-Ulrik Stæhr Jensen, professor ved Herlev og Gentofte Hospital, håber at opnå med en ny måde at behandle lungebetændelse på.

Han leder et nyt projekt, som skal undersøge effekterne ved, at patienter, der er indlagt med akut lungebetændelse, inhalerer antibiotika i stedet for at modtage det i tabletform eller intravenøst.

»Traditionelt så giver man antibiotika, som virker på hele kroppen, hvis man har lungebetændelse. Men hvis man nu gav inhaleret antibiotika, så vil man få en meget høj koncentration af antibiotika kun i lungerne,« fortæller Jens-Ulrik Stæhr Jensen og fortsætter:

»Man vil få langt mindre antibiotika f.eks. i tarmen, hvor antibiotikaen normalt kan være rigtig hård ved tarmfloraen og mikrobiomet. Det og alle de andre bivirkninger f.eks. på knoglemarven og nyrerne vil man undgå i højere grad, hvis man giver det lokalt i lungerne.«

Det er almindeligt ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen, at man bruger inhaleret antibiotika til at behandle kroniske lungeinfektioner.

Det er den behandling, som professoren og hans samarbejdspartnere, nu vil teste på samfundserhvervet lungebetændelse, hvor patienten er indlagt.

Mindre antibiotikaresistens

Projektet kommer til at bestå af to studier. I det første studie skal behandlingen testes på 36 deltagere, der har lungebetændelse og en kronisk lungesygdom, som eksempelvis kol eller astma.

»Med de første 36 patienter vil vi teste, hvor godt akut syge patienter tåler behandlingen. Jeg har stor erfaring med at behandle patienter, hvor de får inhaleret antibiotika for kroniske lungeinfektioner. Så jeg forventer, at det vil være meget veltålt,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Et meget stort mål er at nedbringe resistensen. Derfor vil vi undersøge, hvor meget antibiotika der er i afføring og urin fra patienterne. Vi forventer, at det vil være i mængder, der næsten er umålelige

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, professor, Herlev og Gentofte Hospital

Det andet studie er et klinisk randomiseret studie, hvor der skal rekrutteres omkring 500 deltagere, som er indlagt med lungebetændelse.

Her vil forskerne bl.a. undersøge, om behandlingen fører til en kortere indlæggelsestid. De forventer desuden at kunne halvere antallet af patienter, som oplever bivirkninger, da antibiotikaen stort set ikke kommer rundt i kroppen.

»Man opnår koncentrationer af antibiotika, som er 100 til 300 gange højere i lungerne. Der kommer meget mere medicin ned i lungerne. Men til gengæld kommer der næsten intet medicin ud i blodet og tarmen,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Det store samfundsperspektiv med projektet er, at et mål om, det kan føre til mindre antibiotikaresistens, som er en af de største trusler mod den globale sundhed.

»Det er rigtig dårligt, at der kommer alle mulige slags antibiotika i kloakkerne, fordi der er risiko for, at der kommer resistente bakterier,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen og fortsætter:

»Et meget stort mål er at nedbringe resistensen. Derfor vil vi undersøge, hvor meget antibiotika der er i afføring og urin fra patienterne. Vi forventer, at det vil være i mængder, der næsten er umålelige.«

Inhalator til almen praksis

Hvis resultaterne viser, at det er en effektiv behandling, så håber han, at det kan blive udbredt til ikke-akutte lungebetændelser, som bliver behandlet i eksempelvis almen praksis.

»Vi vil starte med de alvorlige lungebetændelser for at se, om det virker, og om patienterne får en god behandlingseffekt,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen og fortsætter:

»Hvis det går godt, så vil vi tage kontakt til et firma, som kan hjælpe os med at udvikle en inhalator med antibiotika, som kan blive brugt i almen praksis og af de patienter, som kommer på skadestuen, men ikke er dårlige nok til at blive indlagt.«

Projektet, som har modtaget 12,7 mio. kr. i støtte fra Novo Nordisk Fonden, bliver sat i gang i september i år. Jens-Ulrik Stæhr Jensen forventer, at de kommer til at kunne publicere resultaterne ved udgangen af 2025.

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital samt medlemmer af Consortium for Medical Emergency Trials (COMET).