Binyrebarkhormon øger risikoen for lungeinfektioner

Inhaleret binyrebarkhormon eller binyrebarkhormon i tabletform er to af de mest benyttede præparater til behandling sygdomsforværringer ved svær KOL og meget svær KOL. Behandlingen gør, at patienterne kommer sig hurtigere efter forværringen.

Men måske skal man alligevel holde tilbage med behandlingen med binyrebarkhormon der, hvor det er muligt. I hvert fald viser ny dansk forskning, at risikoen for potentielt set fatale lungeinfektioner med bakterien Pseudomonas stiger voldsomt, jo mere binyrebarkhormon en patient behandles med.

I dette studie kan vi vise, at risikoen for lungeinfektioner stiger voldsomt hos personer med KOL, hvis de behandles med binyrebarkhormon

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet

Forskningsresultatet indikerer ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen, der er overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, at forbruget af binyrebarkhormon kan have godt af at blive nedbragt yderligere.

»Det er et af vores fokusområder i klinikken, hvor vi både ved KOL og svær astma forsøger at afdække bivirkningerne ved brugen af binyrebarkhormon. I dette studie kan vi vise, at risikoen for lungeinfektioner stiger voldsomt hos personer med KOL, hvis de behandles med binyrebarkhormon. Sammenholdt med tidligere resultater, der har vist, at kun nogle patienter med KOL har gavn af overhovedet at blive behandlet med binyrebarkhormon, peger det i retning af, at det er værd at reducere eller helt stoppe med behandling med binyrebarkhormon til en stor del af patientgruppen,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen, der er sidsteforfatter på studiet.

Forskningsarbejdet, der har reservelæge Josefin Eklöf fra Lungemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital som den ledende forsker, er offentliggjort i Thorax.

Flere end 21.000 danskere med i studie

Problemstillingen omkring binyrebarkhormon skyldes hormonets effekt på immunforsvaret.

Ved KOL- eller astmaforværringer overreagerer immunforsvaret, men det kan binyrebarkhormon dæmme op for ved at hæmme immunforsvarets funktion i lungerne. Derved minimeres risikoen for inflammation.

Omvendt kommer det også med sine helt egne problemer at hæmme immunforsvarets funktion i lungerne, blandt andet at immunforsvaret er med til at sikre, at der ikke opstår infektioner med potentielt set skadelige bakterier.

For at belyse denne problemstillinger har forskerne fra Herlev og Gentofte Hospital trukket data ud fra det danske KOL-register. Data på lidt over 21.000 danskere er med i studiet.

Forskerne inddelte forsøgsdeltagerne efter omfanget af behandling med binyrebarkhormon:

• En fjerdedel blev ikke behandlet med binyrebarkhormon

• En fjerdedel blev behandlet med lav dosis binyrebarkhormon

• En fjerdedel blev behandlet med middel dosis binyrebarkhormon

• En fjerdedel blev behandlet med høj dosis binyrebarkhormon

Personerne i undersøgelsesgruppen var gennemsnitligt 69 år gamle, havde svær åndenød som hovedsymptom og en gennemsnitlig lungefunktion på lige under 50 pct. 97 pct. var enten aktive eller tidligere rygere. Over 50 pct. havde oplevet KOL-forværring året forinden en indlæggelseskrævende Pseudomonas-infektion i lungerne. Fire pct. af personerne i undersøgelsesgruppen havde oplevet at få en Pseudomonas-infektion i lungerne.

»Indlæggelser og dødsfald er ret hyppige blandt disse patienter, og oplever de først en lungeinfektion, stiger risikoen yderligere. Derfor er det interessant at finde ud af, hvilke faktorer der kan øge eller formindske risikoen for lungeinfektioner,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Voldsomt forøget risiko for lungeinfektioner

Resultatet af undersøgelsen viser, at brug af binyrebarkhormon markant øger risikoen for at få en lungeinfektion med Pseudomonas.

Når forskerne sammenlignede med de personer med KOL, der ikke var blevet behandlet med binyrebarkhormon, steg risikoen for infektioner med hhv.:

• 38 pct. for gruppen af personer i behandling med lav dosis binyrebarkhormon

• 116 pct. for gruppen af personer i behandling med middel dosis

• 258 pct. for gruppen af personer i behandling med høj dosis

Det er virkelig voldsomme tal det her. Er man som person med svær eller meget svær KOL først ramt af en Pseudomonasinfektion, er den meget svær at komme af med igen, og mange patienter ender med at dø af det

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet

»Det er virkelig voldsomme tal det her. Er man som person med svær eller meget svær KOL først ramt af en Pseudomonas-infektion, er den meget svær at komme af med igen, og mange patienter ender med at dø af det,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Resultater fra en anden af forskningsgruppens undersøgelser viser også, at personer, der er blevet smittet med Pseudomonas i lungerne, bliver indlagt markant oftere end personer, der slipper for infektionerne. Personer med KOL, men uden lungeinfektionen, bliver gennemsnitligt indlagt tre gange om året, mens tallet er seks gange for personer med KOL og en lungeinfektion.

»Tre indlæggelser om året er rigtig meget, men seks indlæggelser er voldsomt meget,« mener Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Forbruget skal nedbringes

Resultaterne af studierne sammenholdt med andre studier leder Jens-Ulrik Stæhr Jensen til at konkludere, at forbruget af binyrebarkhormon til personer med svær eller meget svær KOL skal nedbringes.

Andre tidligere studier fra forskningsgruppen har vist, at personer med lavt eusinofiltal slet ikke har gavn af behandling med binyrebarkhormon, og at eusinofiltallet kan bruges til at guide behandlingen. Kigger man på andelen af patienter med lave eusinofiltal, har omkring 50 pct. af patienter efter alt at dømme slet ikke har gavn af behandling med binyrebarkhormon, og den eneste effekt af behandlingen hos denne patientgruppe er formentlig øget risiko for at udvikle en lungeinfektion med Pseudomonas.

»Det er vigtigt at få implementeret en mere målrettet behandling, så vi ikke giver binyrebarkhormon til patienter, som alligevel ikke vil have gavn af det. Derudover er der meget dårlig dokumentation for, at høje doser af binyrebarkhormon har en bedre effekt på KOL-forværringer end lave doser. Kigger man på tallene, er det da klart at foretrække 38 pct. forøget risiko for en lungeinfektion sammenlignet med 256 pct. forøget risiko. Når det gælder binyrebarkhormon, skal man grundigt overveje, om det er nødvendigt at give det til patienter, og hvis det alligevel er nødvendigt, hvilket det nogle gange er, skal man benyttes så lave doser som muligt,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.