Tænk klogt om udredning af lungekræft

Det gik ellers godt. I 2018 kom der nye retningslinjer. Man afskaffede røntgen af thorax som første undersøgelse, og det var godt, fordi den undersøgelse kun finder 70 pct. af lungekræfttilfældene. I stedet skulle første undersøgelse nu være fuld CT med kontrast.

Lungekræftpakken fra 2018 indeholder desuden et sæt kriterier for, hvornår lægen ’bør overveje’ henvisning, og hvornår der ’skal henvises’. Og det var også godt, for lungekræft vil ofte være et spørgsmål om stor eller lille mistanke. På den ene side nytter det ikke, at de billeddiagnostiske afdelinger drukner i hastehenvisninger til ‘fuld pakke’, blot fordi en patient hoster. På den anden side er det vigtigt ikke at lukke af for alle de små mistanker, som faktisk er årsagen til 25 pct. af alle kræfttilfælde.

Men så gik der politik i den – og det var ikke godt. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) havde tilsyneladende set sig sur på brugen af lavdosis CT-scanning ved Diagnostisk Center i Silkeborg, som ellers så ud til at være et godt alternativ i de mange tvivlstilfælde, hvor der ikke er grundlag for ‘fuld pakke’, men som samtidig fanger over ca. 95 pct. af lungekræfttilfældene. DLCG udtalte således, at Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for lungekræft efter deres mening ikke skelner mellem lille og stor mistanke om lungekræft, og at lægen ved klinisk mistanke skal henvise til højdosis CT med kontrast, uanset om mistanken er stor eller lille.

Men nu begynder det tilsyneladende at gå op for parterne, at der er tale om en uofficiel skærpet retningslinje.

Det må have været gefundenes Fressen for Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland, der også lader til at have et horn i siden på Diagnostisk Center i Silkeborg. Han bad i hvert fald Sundhedsstyrelsen svare på, om styrelsen var enig med DLCG i, at enhver mistanke om lungekræft skal udredes med CT-scanning med kontrast.

Hos Sundhedsstyrelsen valgte man den sikre løsning og spurgte de ypperste eksperter på området, DLCG, som selvfølgelig fastholdt, at højdosis CT-scanning med kontrast er det eneste rigtige.

Det førte til, at der først rullede hoveder på Diagnostisk Center og senere på Regionshospitalet Randers, hvor en overlæge havde dristet sig til at beregne, hvad det vil betyde for ventetiderne, hvis den nye retningslinje skal overholdes.

Men nu begynder det tilsyneladende at gå op for parterne, at der er tale om en uofficiel skærpet retningslinje. Og nogle begynder måske også at spørge sig selv, hvad i alverden der har fået Sundhedsstyrelsen til at skifte fra den differentierede tilgang i 2018 til at skyde både ørne og gråspurve med kanoner og sanktionere fuld CT med kontrast, så snart der er den mindste smule mistanke om lungekræft.

Formentlig er det også derfor, at Sundhedsstyrelsen holdt rundbordsmøde i maj og igen i sidste uge. Intet tyder dog på, at styrelsen har tænkt sig at rulle den skærpede retningslinje tilbage. De praktiserende læger kan sidde måbende tilbage. Efter års floromvunden snak om deres centrale betydning for det nære sundhedsvæsen bliver deres evne til klinisk skøn nu overrulet af DLCG, som har fået Sundhedsstyrelsen med på vognen.

Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at det er deres strategi at finde kloge løsninger sammen med andre. Og at man formidler faglig konsensus, men også skærer igennem, når det kræves. Måske burde Søren Brostrøm & Co. genlæse deres glimrende strategi og overveje, om det ikke er på tide at kravle ned fra træet og skære igennem betændt regions- og fagpolitisk fnidder og finde den løsning, der sikrer, at man fanger flest mulige lungekræfttilfælde med de ressourcer, der er til rådighed. Alternativt kan vi se frem til eksploderende ventetider på de billeddiagnostiske afdelinger, som vil gælde både dem, hvor der er stor mistanke om lungekræft, og alle dem, der bare har hostet lidt.