Magt i sundhedsvæsenet: Sundhedspersoner taber indflydelse

Sundhedsstrukturkommissionen og dens arbejde har sat sit tydelige aftryk på magtforholdene i det danske sundhedsvæsen i det forgangne år.

Det afslører Dagens Medicins liste over de 100 mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen anno 2024, som offentliggøres i dag.

Her er en af de markante tendenser sammenlignet med tidligere år, at personer med en sundhedsfaglig baggrund langsomt, men sikkert glider ned ad magtlisten, samtidig med at flere og flere toppolitikere og djøf’ere indtager toppen.

En anerkendt metode

At påstå, at Magtlisten giver et 1:1-billede af, hvem der reelt sidder på magten og har afgørende indflydelse i sundhedsvæsenet, er selvfølgelig at tage munden for fuld. Men magtlisten er heller ikke bare en gimmick.

Hvert år går vores magtpanel seriøst til opgaven med hver især at vurdere de hundredvis af kandidater ud fra parametrene formel position, faglig dygtighed, egen indsats, personligt netværk, gennemslagskraft i offentligheden og en samlet score.

Det er en metode, der naturligvis i sidste ende er subjektiv, men som også anvendes inden for eliteforskningen, hvor det, at nøglepersoner inden for et givent felt udpeger, hvem der har afgørende indflydelse inden for området, er en anerkendt metode.

Har bedømt flere end 250 personer

I år har de 12 medlemmer af Magtpanelet, der samlet set har bedømt i omegnen af 250 af de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren, vurderet, at de eneste med sundhedsfaglig baggrund, der i løbet af det seneste år har haft magt og indflydelse, der berettiger til en plads i top20, kun er formændene for hhv. Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation.

At magten hos folk med en sundhedsfaglig baggrund generelt vurderes mindre indflydelsesrig i et år, der har været præget af, at vigtige beslutninger i stor stil er blevet langtidsparkeret, fordi alle gik og ventede på, hvad sundhedsstrukturkommissionen mon ville sige i sin rapport, er måske ikke så overraskende.

Sundhedspolitisk har de knap 15 måneder, der skulle gå, fra kommissionen blev nedsat, og til den i juni nedkom med sin længe ventede rapport, om ikke været et limbo, så har det i hvert fald generelt ført til mindre aktivitet.

Et sådant limbo må alt andet lige siges at gavne den siddende regering og for så vidt også de fem nuværende regionsformænd og landets borgmestre.

Alle tre politiske niveauer har den kæmpe fordel, at de i debatten kan trække på hele embedsmandsapparatet, og dermed har de også naturligt haft serveretten i forhold til de fleste af de sager, der har været.

En anden ting, der er tydelig i år, er, at personer, der enten bevilger eller administrerer økonomiske ressourcer i større skala, også vurderes til at have mere indflydelse end for eksempel en hospitalsdirektør med dagligt ansvar for flere tusinde ansatte og for behandlingen af endnu flere borgere.

Det giver absolut mening, fordi dem, der sidder på pengekassen, jo også er dem, der på godt og ondt skaber rammerne for, at hospitalsdirektøren og alle andre ledere i sundhedsvæsenet kan gøre deres indflydelse og magt gældende, og for eksempel fremme forskning, innovation eller kvalitetsstandarder på netop deres hospital, afdeling eller organisation.

Heller ikke Novo inviterer på gratis frokost

En tredje ting fra årets magtliste, der er værd at fremhæve, er panelets vurdering af topcheferne i hhv. Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden.

Når man tænker på Novo Nordisks betydning for ikke bare det danske bruttonationalprodukt, men også for regionernes stigende medicinudgifter, og på fondens filantropiske bevillinger og investeringer, der sidste år løb op i svimlende 9,1 mia. kr., kan man sagtens argumentere for, at de placeringer adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen og fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, er havnet på med hhv. en delt 21. plads og en 23. plads er for lavt sat.

Når en virksomhed er Europas mest værdifulde, som tilfældet er med Novo Nordisk, og man så samtidig har en fond, der årligt uddeler midler, der svarer til halvdelen af Danske Regioners årlige udgifter til medicin, så har de to ledelser selvfølgelig en direkte hotline til regeringens top og dermed også en hel del mere magt, end den årets placeringer afspejler. Heller ikke i sundhedsvæsenet byder man på ‘gratis frokost’.

Omvendt er magtlisten også et øjebliksbillede, der dækker de seneste 12 måneder, dvs. fra september 2023 til august i år.

I den periode har Novo sammenlignet med sidste års liste, hvor Wegovy netop var blevet lanceret, og Fruergaard var nr. 4, holdt relativt lav profil herhjemme.

Og netop derfor er det alligevel ikke så underligt, at top20 domineres af beslutningstagere og administratorer i et år, hvor sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til en reform af sundhedsvæsenet har været det, som alle har gået og ventet på.

Magt forpligter

Men hvad kan vi så bruge en sådan magtliste til?

Hvis man er en af personer, der har opnået en høj placering, men ikke har en sundhedsfaglig baggrund, så kunne man f.eks. reflektere over, at magt altid forpligter, og i denne sammenhæng, hvor der er tale om liv og død og borgernes sundhed, måske endda i endnu højere grad end på andre områder.

Det er et stort ansvar, som bør forvaltes med ydmyghed, fordi det i bund grad handler om at gøre andre gode og skabe de mest optimale rammer for, at fagfolk med forstand på kerneopgaven kan løse den bedst muligt.

Og så afslører magtlisten også, at det at have formel magt er et parameter, der vægtes højt, ikke bare af Magtpanelet, men også i samfundet generelt.

Som en test kan du, kære læser, jo spørge dig selv, hvem du, ud fra vores seks parametre, mener er de 3, 5, 10 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Og lur mig, om ikke du ender med at pege på stort set de samme navne som Magtpanelet.