Ledelse

Ulrich Fredberg: »Det koster noget at være kritisk«

En god leder er åben over for, at ingen er alvidende, og at der er nogle med fingrene i substansen, som ved meget mere, end man selv gør. »Hvis nogen kommer til en med et problem, så skal man være taknemmelig og se, om man kan gøre noget ved det,« mener Ulrich Fredberg.

Tre nuværende og tidligere topledere i sundhedsvæsenet har i denne serie om ytringsfrihed alle værnet om den idé, at problemer i sundhedsvæsenet helst skal løses internt, og at deres egen ytringsfrihed i praksis er begrænset, selv om den ikke er det formelt. Men der findes enkelte, som tænker helt anderledes.

Ulrich Fredberg er på nogle områder en Rasmus Modsat i det danske sundhedsvæsen. Hvor andre er mere end karrige med offentlig kritik, har han ikke nogen berøringsangst over for sin egen ytringsfrihed.

Jeg må konstatere, at den koncerndirektion, som jeg kritiserede, ikke er der mere
Ulrich Fredberg, overlæge og medlem af regionsrådet i Midtjylland for Venstre

Hans hjertesag er arbejdsmiljøet for medarbejderne i sundhedsvæsenet, og han holder sig ikke tilbage, hvis han får nys om noget kritisabelt, ligesom han gerne sætter navn på sin kritik.

Den slags gør man ikke gratis. Der er konsekvenser. Blandt andet kan man få sig nogle uvenner, der kan gøre ens liv dårligere, end det behøvede at være.

»Det koster noget at være kritisk. Også selvom man synes, man er velargumenteret, har dokumentationen i orden, og at man gør det for at skabe et bedre miljø. Det skal man gøre sig klart,« siger han.

Det fik han selv at føle, da han efter mange års konflikt om ikke mindst ledelseskulturen i Region Midtjylland, endte med at indgå en fratrædelsesordning – selv kalder han det en fyring – efter hele 20 år som ledende overlæge i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.

Det skete efter en ophedet debat om et fagligt spørgsmål – lavdosis CT-skanning af lungerne i stedet for røntgen ved minimal mistanke om lungekræft som differentialdiagnose. Men i Ulrich Fredbergs egen optik handlede det ikke så meget om netop lavdosis CT-skanningerne, det var blot en sag, som hospitals- og regionsledelse kunne ramme ham på.

Som han også tidligere har sagt, bl.a. i Dagens Medicin, så har hans åbenmundethed i en vis grad hængt sammen med hans stade i arbejdslivet. Han var 62 år gammel, da han blev gået.

»Havde jeg stået midt i karrieren, så havde jeg tænkt mig om en gang ekstra,« som han siger.

Kaos i Region Midtjylland

I mange år var Ulrich Fredberg ‘bare en overlæge, der brokkede sig’, som han siger. Men i 2017 blev han politiker for at se, om han ad den vej kunne gøre noget ved de problemer, han så. Han blev valgt til regionsrådet i Region Midtjylland for Venstre.

Fra den post er han blevet ved med at brokke sig, og han har i høj grad dirigeret sin vrede mod ledelsen i regionen, som han anklager for at praktisere ‘management by fear’. Et udtryk, som tidligere formand for Overlægeforeningen Erik Kristensen var den første til at bruge om regionsledelsen, og som Ulrich Fredberg har taget til sig.

Ulrich Fredberg er overbevist om, at hans politiske virke var med til at få ham fyret. For nu var han ikke længere bare en overlæge, der klagede over alt muligt. Nu var han en politisk spiller og havde dermed en anden status.

Spørgsmålet er, om hans meget offentlige og højtråbende facon frem for at holde sig til de interne kanaler har virket?

Lige nu er Ulrich Fredbergs region, Region Midtjylland, igen i mediernes søgelys og ikke på en god måde. Der er sagen om ytringsfrihed på akutafdelingen på Regionshospital Gødstrup. Og der er sagen om ventetidsoverskridelser på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH). Og sidste år var der amputationssagen, der havde sit udspring i netop Midtjylland.

Kræftsagen har ført til, at bl.a. to medlemmer af direktionen på AUH og to medlemmer af koncernledelsen i regionen ikke er på deres pladser mere, og senest blev det meddelt, at afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske er fritaget fra tjeneste.

Vil ikke tage æren for fyringer

Det er ikke sådan, at Ulrich Fredberg ligefrem tager æren for noget af det, men han er svært tilfreds med, at der kommer fokus på især regionsledelsen.

Der er alt for mange sager, der først kommer til vores kendskab, fordi pressen tager dem op
Ulrich Fredberg, overlæge og medlem af regionsrådet i Midtjylland for Venstre

»Jeg må konstatere, at den koncerndirektion, som jeg kritiserede, ikke er der mere,« siger han med reference til et af hans fremmeste mål for kritik, tidligere koncerndirektør Ole Thomsen, som sidste år blev afskediget efter amputationssagen, hvor for mange patienter i regionen unødigt fik amputeret deres ben, bl.a. fordi de operationer, der kunne have forebygget dem, blev tilbudt for sent.

Allerede i 2018 var en anden af Ulrich Fredbergs yndlingsaversioner, regionsdirektør Jacob Steengaard Madsen, blevet afskediget. Det skete, efter at koncernledelsen selv havde ført kniven over for hele to hospitalsdirektører på Hospitalsenhed Midt i Viborg.

Direktørerne havde formastet sig til – bl.a. i et høringssvar, som jo er offentligt tilgængeligt – at kritisere regionsledelsens spareplaner, som ville være gået grumt ud over netop Viborg. Disse planer blev i øvrigt senere modificeret.

Hvad så i dag?

»Jeg kan også konstatere, at Pernille Blach Hansen (regionsdirektør, der netop har sagt op efter den seneste sag om kræftventetider på AUH, red.) nu heller ikke er der mere. Det var ikke hende, der indførte ledelsesstilen i Region Midtjylland, men hun har ført den videre og ikke gjort op med den,« siger Ulrich Fredberg.

»Hvis man skal sige noget positivt, er det godt, at der er kommet fokus på det. Selv Anders Kühnau (socialdemokratisk formand for regionsrådet, red.) er begyndt at snakke om, at der er behov for en ny ledelsesstil. Region Midt er helt afhængig af, at der kommer en ny regionsdirektør, som kan ændre på den. Jeg håber på en magtfuld en udefra, som ikke er fedtet ind i noget.«

Møgsager i pressen

Nu vi er ved kritik af topledelser, så har Ulrich Fredberg også et par stikpiller til den politiske top, nærmere betegnet regionsformand Anders Kühnau (S), som i mange år har bakket regionsledelsen op.

»Når Kühnau er lidt presset, så siger han altid, at vi jo er 41 medlemmer i regionsrådet. Men han er den eneste, der er på fuld tid, og der påhviler ham et helt anderledes ansvar,« siger Ulrich Fredberg.

»Undskyldningen, når der er møgsager, er typisk, at man ikke er blevet informeret. Men det er grotesk, at det er undskyldningen fra de øverste i ledelsen, også den politiske. Det er da en skærpende omstændighed. Man skal netop som topledelse skabe det miljø, der gør, at man bliver informeret.«

Samtidig konstaterer Ulrich Fredberg, at det faktisk passer, at politikerne ofte ikke bliver informeret. I hvert tilfælde ikke af regionsledelsen. Og kommer der information fra den kant, er den ofte skåret til efter netop ledelsens egne formål. En anden strategi er den stik modsatte: at drukne politikerne i information.

»Der kommer ufatteligt mange informationer. Så mange, at det stort set er umuligt at læse dem fra gang til gang. Og nogle gange er informationen så fordrejet, at man næsten må tage sig til hovedet. Jeg læste engang en bog, der hed ‘Mørkelygten’ (af journalist og forfatter Jesper Tynell, red.). Den handlede om, hvordan man får politikere til at tro, at de er blevet velinformeret om et eller andet, så de vedtager det, man gerne vil have, men hvor sagen i virkeligheden er blevet mørkelagt,« siger Ulrich Fredberg.

Dårlige ledere skaber dårlige arbejdsmiljøer. Gode ledere skaber gode arbejdsmiljøer
Ulrich Fredberg, overlæge og medlem af regionsrådet i Midtjylland for Venstre

»Den mistanke kan man godt få.«

Informeres politikerne så af pressen, som søger svar på noget bestemt, kan politikerne nemt føle sig kaldet til at tage enkeltsager op. En praksis, der som regel ikke er populær på ledelsesgangene, hverken i regionerne eller på de enkelte hospitaler.

Men efter Ulrich Fredbergs mening er det en nødvendighed, faktisk en pligt, for politikerne at agere i sådanne tilfælde.

»Der har været for mange møgsager, hvor vi politikere ikke har fået korrekt information. Og der er alt for mange sager, der først kommer til vores kendskab, fordi pressen tager dem op. Hvis vi opdager, at f.eks. medarbejdere ikke er blevet behandlet på en ordentlig måde, så skal vi politikere selvfølgelig gribe ind,« siger Ulrich Fredberg.

Hvis man gerne vil undgå det, må man lade være med at manipulere og informere redeligt, mener han.

En god leder fremmer åben debat

Spørger man Ulrich Fredberg, hvad god ledelse i hans optik er, svarer han bl.a., at man ikke skal være bange for uenighed.

»Gode ledere er dem, der kan acceptere og fremme debat. En af verdens bedste sportstrænere har sagt, at man altid skal sørge for at ansætte folk, der vil sige en imod, for det skaber udvikling,« siger han.

»Man skal også være åben over for, at man ikke er alvidende, og at der er nogle med fingrene i substansen, som ved meget mere, end man selv gør. Hvis nogen kommer til en med et problem, så skal man være taknemmelig og se, om man kan gøre noget ved det. Hvis man ikke kan, må man sige ‘det kan vi ikke finde plads til i denne omgang, men tak for tilbuddet’. Dem, der kommer med kritik eller forslag, skal gå derfra med fornemmelsen af, at de i hvert tilfælde fik sagt, hvad de ville, og at der blev lyttet.«

Til gengæld må medarbejdere så også acceptere ledelsens begrænsninger. De kan trods alt ikke trylle.

»Hvis der f.eks. skal ske nogle besparelser, så kan man godt synes, at det er noget makværk. Men hvis man ikke selv har noget bedre at foreslå, så må man rette ind,« som han siger.

Det er sådan, man efter hans mening skaber et godt arbejdsmiljø. Og et godt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet er alfa og omega. Har man det, kan man klare næsten alt.

»Det er helt, helt afgørende. Der ligger masser af videnskabelig dokumentation for det. Sågar at dødeligheden falder på afdelinger med et godt arbejdsmiljø, selv antallet af infektioner på kirurgiske afdelinger falder, og der er færre hjerteanfald blandt medarbejderne som resultat af gode arbejdsmiljøer,« siger han.

»Dårlige ledere skaber dårlige arbejdsmiljøer. Gode ledere skaber gode arbejdsmiljøer. Og den øverste leder i koncerndirektionen og for den sags skyld regionsformanden er altafgørende for arbejdsmiljøet. Det er de to vigtigste poster.«