Overlæge: Vi mangler flere forskningsmidler og mere fokus på sygdomme, der eksklusivt rammer kvinder

Inden for de seneste år er der kommet stigende opmærksomhed på, at sygdomme, der eksklusivt rammer kvinder, altid har været underprioriteret.

Det betyder, at mens der er sket store fremskridt inden for andre sygdomsområder, for eksempel kræft og metaboliske sygdomme, går det kun trægt fremad inden for kvindesygdomme.

Dagens Medicin afholder 10. december i samarbejde med flere interessenter inden for området en konference om netop kvindesygdomme.

Til konferencen deltager overlæge og leder for Endometrioseteamet på Rigshospitalet Dorthe Hartwell som en af oplægsholderne, og hun fortæller, at selvom der er kommet mere fokus på kvindesygdomme inden for de seneste år, er der stadig lang vej igen, før emnet er på lige fod med andre sygdomsområder.

Gratis for læger: Deltag i konference om kvindesygdomme

10. december har Dagens Medicin i samarbejde med Maria Gudme, medlem af Regionsrådet, Region H, forperson for opgaveudvalg om kvindesygdomme, Julie Sjølin Kiil, formand for Endometriose Fællesskabet samt Lone Hummelshøj, koordinator for internationale endometriose forskningsnetværk, valgt at sætte fokus på kvindesygdomme. Det gør vi på konferencen ‘Kvindesygdomme lever i skyggen’, som er gratis for målgruppen, herunder læger.

Se programmet og tilmeld dig konferencen her

»Selvom man internationalt har anerkendt, at det er et problem, at kvindesygdomme altid har været underprioriteret, sker der stadig ikke nok for at rette op på tingene. Det gør, at både forskningen i kvindesygdomme halter efter, og at diagnosticeringen og behandlingen af kvinder med disse sygdomme også er utilstrækkelig,« fortæller hun.

Til konferencen holder Dorthe Hartwell et oplæg om endometriose, og hvor udfordringerne, mulighederne og fremskridtene ligger inden for dette sygdomsområde.

Svært at få midler til forskning

Problemet med manglende fokus på kvindesygdomme er ifølge Dorthe Hartwell flersidet.

For det første er det sværere for forskere i kvindesygdomme at få funding til deres forskning.

Kigger man på publicerede artikler inden for sundhedsområdet, er der også færre kvinder på forfatterlisterne, hvilket formentlig er med til at skabe en skævvridning i den forskning, der bliver bedrevet.

På den anden side af mønten har kvinder i dag en større stemme i samfundet sammenlignet med tidligere og kan lettere stå frem og fortælle om problemer med for eksempel underlivet, fertilitet eller menstruationsblødninger.

Alt det var tabuiseret for ikke så forfærdeligt mange år siden, hvor mange kvinder følte, at de end ikke kunne sige på deres arbejdsplads, at de havde store smerter.

»Så det går begge veje. Der er kommet øget fokus på områder, og kvinder taler også i dag højere om deres sygdomme sammenlignet med før i tiden, men samtidig er det fortsat svært at få midler til at forske i disse sygdomsområder,« forklarer Dorthe Hartwell.

10 pct. af kvinder lider af endometriose

Man skulle ellers tro, at det ville være muligt at få forskningsmidler til sygdomme, der rammer en stor del af danskerne.

Som eksempel estimeres det, at 10 pct. af kvinder lider af endometriose. Det svarer til, at fem pct. af den danske befolkning lider af en sygdom, som det er svært at få forskningsmidler til at blive klogere på.

Omvendt sidder checkhæftet mere løst, når der bliver bedt om forskningsmidler til at forske i for eksempel fertilitet.

Dette område har været højt prioriteret, og det har også tiltrukket sig en meget stor andel af de forskningsmidler, som er blevet målrettet kvindesygdomme.

Det er medvirkende til, at andre sygdomsområder inden for kvindesygdomme mangler penge.

»Vi kommer ind i en ond spiral, hvor vi ikke kan få penge til at forsker for, og fordi vi ikke kan fremlægge en masse resultater af vores forskning, bliver det sværere at ansøge om penge til at forske for. Vi er slet ikke på niveau med andre sygdomsområder, der rammer lige så stor en andel af mennesker,« siger Dorthe Hartwell.

Dansk forskning har modtaget 40 mio. kr.

Skal vi pege på nogle af lyspunkterne, er der dog også noget at pege på.

For eksempel har det danske FEMale-project forankret i Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet tidligere modtaget 40 mio. kr. til forskning i netop endometriose.

Derfor sker der også noget inden for det her område i Danmark og med et internationalt outreach.

Også inden for det genetiske område sker der fremskridt, hvor forskere i stigende grad bliver opmærksomme på, at endometriose måske ikke er den underlivssygdom, som forskere og læger hidtil har troet, men at sygdommen i stedet involverer flere organer, immunsystemet, genetik, epigenetik og hormoner.

»Det peger i retning af, at sygdommen spiller ind i hele kroppen, og vi begynder at forstå hvorfor,« siger Dorthe Hartwell.

Diagnosen kommer med årelang forsinkelse

Der er dog fortsat et stykke vej fra ønsket om mere funding og bedre sygdomsforståelse, til det overhovedet kommer kvinder med kvindesygdomme til gavn.

Vi skal blive bedre til at selektere vores patienter og finde ud af, hvad der er den bedste behandling til den enkelte

Dorthe Hartwell, overlæge, Rigshospitalet

For eksempel eksisterer der betydelig diagnostisk forsinkelse for kvinder med endometriose i Danmark.

Den diagnostiske forsinkelse er for halvdelen af kvinder med sygdommen på fem til ni år, hvori de går rundt med en ubehandlet sygdom, der godt kan gøres noget ved, og som det er lettere at gøre noget ved, hvis man får stillet diagnosen tidligt.

»Når først sygdommen har eksisteret ubehandlet i lang tid, og den er fremskreden, gør det behandlingen mere kompleks. Derfor har det enorm betydning, at kvindesygdomme også får mere fokus i samfundet og i hele behandlingssystemet. Vi ved også, at det betyder meget for kvinderne og for deres livskvalitet, at de får stillet en diagnose med deres sygdom og bliver mere trygge ved den,« forklarer Dorthe Hartwell.

Ikke bare én sygdom

Et af de områder, hvor der i øjeblikket sker store erkendelser, er inden for sygdommens patologi.

Tidligere blev endometriose betragtet som én sygdom, men ligesom med brystkræft og livmoderkræft er det begyndt at gå op for læger og forskere, at der nok mere er tale om en sygdom med mange undertyper.

Nogle kvinder med endometriose er meget plaget af arvæv, mens andre har udpræget inflammation

Det vil sige, at når vi taler om diagnosticering og behandling af kvinder med endometriose, kommer der i fremtiden til at være et stigende behov for undersøgelser af, hvilken undertype vi taler om, og hvordan man kan målrette behandlingen til den enkelte.

»Der er en klar følelse af, at der er noget, som vi ikke har styr på, og som vil gavne patienterne, hvis vi får bedre styr på det. Vi skal blive bedre til at selektere vores patienter og finde ud af, hvad der er den bedste behandling til den enkelte. Kan vi ikke forebygge, må vi kunne målrette behandlingerne, så de bliver så effektive som muligt. Alt sammen kræver dog mere forskning og mere funding,« siger Dorthe Hartwell.