Lægeformand: Forskning i kvindesygdomme kræver bred opmærksomhed

I marts stod fire erfarne forskere frem i Dagens Medicin med budskabet om, at det er sværere at få midler til forskning i kvindesygdomme.

Det er et alvorligt problem, hvis der ikke bliver forsket tilstrækkeligt i sygdomme og tilstande, der rammer kvinder

Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen

Ifølge dem er det et systemisk og kulturelt problem, der bliver påvirket af mange aspekter såsom ubevidst bias, kønsmæssig skævvridning inden for forskningsverdenen og tildeling af midler til forskningseliter.

Undersøgelser fra udlandet viser, at kvindesygdomme er et underprioriteret område, men der mangler tilbundsgående viden om forholdene i Danmark. I Lægeforeningen er formand Camilla Noelle Rathcke bekymret over den nuværende situationen.

»Grundlæggende deler jeg fuldstændig forskernes bekymring omkring midler til forskning i kvindesygdomme, og der er rigtig mange aspekter, der spiller ind i den udfordring. Det kræver en grundig analyse at få afdækket. Og så er vi også oppe i den helt store kulturdiskussion, der handler om, hvorfor der er noget, vi omtaler som kvindesygdomme på den der lidt pudsige, arbitrære måde, selvom smerter ikke er en kønsbestemt ting, men bare kan sidde forskellige steder i kroppen,« siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.

Flere kulturelle og historiske årsager

Lægeformanden har selv forsket indenfor diabetes og biomarkører tidligere i karrieren og er ikke overrasket over, at der er en skævvridning.

»Det er svært at pege på én årsag til denne her bias, som både kan ses i forhold til antallet af kvindelige seniorforskere, finansiering til studier i kvindesygdomme og på sammensætningen af forsøgsdeltagere, ikke mindst historisk set. Der ligger uden tvivl noget historisk og kulturelt bag denne bias fra en tid, hvor forsøgsdeltagere var mænd, og det smitter nok fortsat af. Måske er der en konkret bekymring for, at kvindelige forsøgsdeltagere bliver gravide i løbet af et studie,« siger Camilla Noelle Rathcke og fortsætter:

»At fonde og andre ikke har samme villighed til at bevilge midler til kvindesygdomme er også af betydning, ligesom manglen på kvindelige seniorforskere på højt niveau kan spille ind på, at den type studier bliver valgt fra allerede, når pengene skal gives. Men uanset hvad årsagerne er, så er der brug for, at vi får gjort noget ved det, for det kan ikke undgå at ramme patienterne.«

Konsekvenserne lander hos patienterne

Når det er sværere at få forskningsmidler til kvindesygdomme, bliver forskningsaktiviteten også mindre. Det kan føre til, at det bliver sværere at tiltrække nye forskere til området og i sidste ende, at der kommer til at mangle essentiel viden.

Lægeformandens tre ønsker til mindre skævvridning:

1. Mere viden om, hvad det er, der kan gøre det svært at få midler til kvindesygdomme

2. Større opmærksomhed på fordeling af offentlige forskningsmidler

3. Bedre understøttelse af et forskningsmiljø med ligelig kønsmæssig fordeling

»Det er et alvorligt problem, hvis der ikke bliver forsket tilstrækkeligt i sygdomme og tilstande, der rammer kvinder, som f.eks. endometriose og menopause. Det har konsekvenser for de kvinder, der lider af kvindesygdomme, men ikke oplever det som anerkendt af samfundet. Der er brug for langt mere viden på de områder, så det kan blive legitimeret, hvis man eksempelvis er nødt til at melde sig syg,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Hvis forskning på et område ikke prioriteres, kan der opstå store vidensmæssige huller, der skaber problemer i forståelsen af en sygdom og dens konsekvenser, men også for de mulige løsninger.

»Når der mangler viden, så kommer der også til at mangle en opmærksomhed på, at her er en sygdom eller tilstand, vi er nødt til at gøre noget ved eller have et tilbud til. Mere forskning handler både om at skabe viden, så problemet kan blive anerkendt, men også om at pege på løsninger, så vi kan hjælpe patienterne, hvad enten det er kvinder eller en anden patientgruppe,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Hun mener, at der kan være et stort potentiale i underprioriterede områder.

»Tænk, hvis vi bedre kunne hjælpe kvinder med sygdomme eller tilstande, vi i dag ikke ved tilstrækkeligt om, så de blev fri for at være plagede af deres symptomer. Det gælder naturligvis alle sygdomsområder, hvor vi ikke ved tilstrækkeligt. Jeg tror, at det er et tab på mange fronter, selvom det i første omgang går hårdest ud over den enkelte kvinde. Og i et endnu større samfundsmæssigt perspektiv, så kunne vi måske også mindske sygefravær og på den måde vinde endnu mere.«

Offentlige forskningsmidler skal fordeles bedre

Det kan være svært at løse et bredspektret problem, der har mange aspekter, men Danmark har før vist, at vi har ressourcerne og kompetencerne til at løfte et sygdomsområde, som det eksempelvis er sket med kræft.

De offentlige midler skal simpelthen fordeles, så de underprioriterede og underfinansierede områder kommer på niveau

Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen

Medicinsk direktør for Pfizer Danmark Anne Bloch Thomsen har peget på, at store fonde som Novo Nordisk Fonden burde øremærke midler til women’s health, som et bud på en delløsning, men det kræver et bredt skub.

»I virkeligheden skal der nok rigtig mange tiltag til, men generelt vil jeg sige, at vi har brug for flere offentlige forskningsmidler, som i langt højere grad tilgodeser nogle af de grupper, der enten ikke er viden nok om, som f.eks. sjældne sygdomme, eller hvor der ikke er meget stor kommerciel interesse i forskningsresultaterne. Som samfund har vi en forpligtigelse til, at offentlige forskningsmidler tilgodeser grupper af sygdomme, der har svært ved at hente forskningsmidler i fonde eller private aktører, men som stadig påvirker rigtig mange mennesker,« siger Camilla Noelle Rathcke og fortsætter:

»De private fonde kan måske være svære at påvirke, men de offentlige midler skal simpelthen fordeles, så de underprioriterede og underfinansierede områder kommer på niveau.«

Ud over et fokus på fordelingen af forskningsmidlerne ønsker formanden for Lægeforeningen, at der bliver gjort op med den kønsmæssige skævvridning i forskningsmiljøerne.

»Jeg synes, at vi skal have bedre blik for at understøtte forskere af begge køn til at gå videre af forskningsvejen, fordi der er brug for en bedre balance også på dette felt og for en bedre fordeling af forskningsmidlerne. For hvis forskningsmidler hver gang ender hos de samme, og det overvejende er det ene køn, så kan man også få en skævvridning i forskningsfokus på den baggrund. Der er behov for, at vi fastholder engagementet i forskning på alle områder, og på den måde sikrer, at også for eksempel kvindesygdomme bliver et attraktivt område. Netop fordi, der bliver lavet god forskning indenfor et område, der skaber banebrydende resultater,« siger Camilla Rathcke.

Læs også:

Novo Nordisk Fonden: »Kvoter kan være gode, men hvis du har en kvote, sætter du også et loft på og skaber en ekstra vurderingsfaktor«

Kvindesygdomme lever i skyggen

Pfizer-direktør: Kvindesygdomme er et område med stort potentiale