Iværksætterlæge vil revolutionere behandlingsmulighederne for kvinder med inkontinens

Forestil dig, at daglige gøremål afbrydes af en spontan og gennemtrængende trang til at tisse. En trang, der er fysisk umulig at holde inde.

Dagens Medicin Danmark afholder en konference om netop kvindesygdomme 10. december. Se det spændende program her.

Det er virkeligheden for op imod hver tredje kvinde i Danmark og endnu flere på verdensplan, hvis hverdag er præget af sygdommen urininkontinens, der bl.a. er tabubelagt og forringer livskvaliteten.

Selvom mange kvinder rammes af urininkontinens, er behandlingsmulighederne fortsat begrænsede. Men det vil læge Lene Munk gerne ændre på.

Hun er i øjeblikket ved at sætte sidste punktum i sit ph.d.-projekt ved Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i forskningsenheden BLACREST. Ved siden af har hun det seneste år været med til at opbygge startuppen Cobler, som hun går fuldtid med i efteråret.

Fri for bekymringer

I Cobler er de ved at tage det første spadestik mod et brugbart produkt til kvinder, der lider af moderat til svær urininkontinens.

Ideen er at udvikle et innovativt kateter, der sidder i kvindens urinrør og kan tømmes med en åbne-lukke funktion ved hjælp af et device. Kateteret skal være et alternativ til bind, bleer og medicin, der er de mest anvendte behandlinger mod urininkontinens i dag.

Personer med urininkontinens begrænser og isolerer sig ofte, fordi de er bange for at tisse i bukserne, når de er ude. Det, håber Lene Munk, at Coblers kateter kan lave om på.

Serie om BioMedical Design

Novo Nordisk Fonden har lavet et 10-måneders fellowshipprogram BioMedical Design, hvor folk med forskellige uddannelsesbaggrunde gennem innovative processer skaber værdi for fremtidens sundhedsvæsen.

Dagens Medicin har mødt flere af de innovative sundhedsprofessionelle.

Læs også: Entreprenøren i maven skubbede lægen til side

»Kateteret skal give kontrollen og selvværdet tilbage til kvinderne, så de kan bevæge sig frit uden at bekymre sig over, om andre kan se et eksternt produkt eller lugte lækagen,« siger Lene Munk og uddyber:

»Hvor kvinden før frygtede ufrivillig vandladning, når hun gik eller hostede, kan hun nu slippe bekymringen og på vanligvis sætte sig på toilettet og ved hjælp af et device tømme blæren gennem katetret.«

Lene Munk vil med kateteret sørge for, at kvinder bekymringsfrit kan hoppe på trampolin med deres børn, løbe en tur eller noget så simpelthen som at handle i supermarkedet, uden at være iført en ble eller et stort bind.

Tog udgangspunkt i et ‘mandeproblem’

I september 2022 blev Lene Munk optaget i Novo Nordisk Fondens 10-måneders fellowshipprogram BioMedical Design, hvor folk med forskellige uddannelsesbaggrunde gennem innovative processer skaber værdi for fremtidens sundhedsvæsen.

Her mødte hun ph.d. i biomedicin Jacob Thyrsted Jensen og lægen Rasmus Thøger Christensen. Sammen skabte de Cobler, som i dag består af Lene Munk og Jacob Thyrsted Jensen, da Rasmus Thøger Christensen i dag arbejder fuldtid i sin NGO ‘Livskraft’.

Deres startup-rejse begyndte dog med et andet fokus end inkontinens hos kvinder – nemlig med urinretention hos mænd.

Under sin introstilling og eksterne vagter oplevede Lene Munk, at mandlige patienter, der fik lagt kateter på grund af urinretention, kunne være delirøse og derfor ‘kom til’ at fjerne kateteret. For at gøre det svært for patienterne at fjerne kateteret ville startup-trioen skabe et ‘skjult’ kateter uden slanger.

Researchen tog fart, og trioen opdagede, at der allerede var en del konkurrenter på markedet. Det fik dem til at skifte fokus til kvinder med urininkontinens, da behandlingsmuligheder for kvinder er væsentligt færre end for mænd.

Lene Munk påpeger, at urininkontinens er en usynlig sygdom, der i modsætning til retention ikke kræver akut behandling. Og at det kan være en del af årsagen til, at sygdommen er overset på behandlingsområdet.

»Det er jo paradoksalt, at vi tager udgangspunkt i et mandeproblem, fordi det er det, jeg har set på vagterne,« siger Lene Munk og tilføjer:

»Inkontinens er et stort problem for mange kvinder, men det er ikke rigtig noget, vi snakker om, det er ligesom blevet en præmis. Sådan skal det ikke være, man skal ikke ‘bare’ acceptere det og leve med det.«

Tre former for urininkontinens hos kvinder:

Stress-inkontinens: Sker typisk som følge af svækket lukkemuskel eller bækkenbund, f.eks. i forbindelse med fødsel, overvægt eller kronisk hoste. Lækagen udløses typisk ved hoste, nys, latter eller fysisk aktivitet, og medfører som regel mindre lækage. Udgør knapt halvdelen af alle tilfælde.

Urgency-inkontinens: Er en pludselig stærk og ofte uafviselig vandladningstrang, der leder til en større ufrivillig vandladning. Årsagen er ofte uklar, men kan optræde ved akut cystouretritis, æggestok- og blærekræft, blæresten samt som led i en neurologisk sygdom. Udgør ca. 20 pct. af alle tilfælde.

Blandingsinkontinens: Er en kombination af stress- og urgency-inkontinens og ses oftest hos ældre kvinder. Udgør omkring en tredjedel af alle tilfælde.

Kilde: Sundhed.dk

Kvindesygdomme er underprioriteret

Med Cobler har Lene Munk en ambition om at skabe en debat og en øget opmærksomhed på urininkontinens hos kvinder. Undervejs er hun også selv blevet mere opmærksom på, hvordan sygdomme relaterede til kvinder har været underprioriteret gennem tiden.

Når Lene Munk fortæller om urininkontinens hos kvinder og de manglende behandlingsmuligheder, er der ikke mange, der kender til problemets store omfang. Alligevel oplever Lene Munk, at deres ide bliver taget godt imod:

»Folk synes, det er fedt, at vi tager fat i en kvindeproblemstilling, fordi forskningen historisk set er lavet af mænd baseret på mænd. Nogle behandlinger er blevet konverteret til kvinder på trods af, at kvinder ikke er bygget på samme måde som mænd.«

Det er tydeligt for hende, at de med Coblers kommende produkt kan gøre en ‘kæmpestor’ forskel.

Forsøg på svin

Præcis hvordan kateteret skal se ud og fungere, kan Lene Munk ikke løfte sløret nærmere for. De er nemlig stadig i gang med at udvikle deres design og har endnu ikke patent. Men missionen er at skabe et behageligt kateter.

»Vi er meget opmærksomme på, at det skal være nemt for kvinden. Det skal kunne ligge i længere tid, og risikoen for infektion skal være lav. Potentielt skal kvinden kunne lægge katetret selv, så hun slipper for at skulle på sygehuset eller til egen læge,« forklarer Lene Munk.

Til efteråret går Lene Munk fuldtid på Cobler. Det sker gennem iværksætterprogrammet Spin-outs Denmark, der finansierer ét års løn og er en del af hendes postdoc. Her skal hun videreudvikle produktet og bl.a. teste det på blærer fra svin. Målet er, at de kan lave de første forsøg på kvinder til næste år.

»Kateterets åbne-lukke funktion har vi allerede testet på svineblærere, så næste step bliver at teste, hvordan kateteret skal lægges, og hvordan vi sikrer, at det bliver, hvor det skal,« siger Lene Munk og tilføjer:

»Og så er der hele den kommercielle del, som vi stadig undersøger. Vi skal bl.a. finde vores hul i markedet, lave strategi og søge patent.«

Lene Munks fire bedste råd til at komme i gang med iværksætteri:

1. Tag fat i en innovationshub, som bl.a. er på de fleste universiteter. De kan hjælpe dig, hvis du har en ide eller er nysgerrig på innovation og iværksætteri.

2. Hvis du er tilknyttet et sygehus, er det også en ide at opsøge muligheder derigennem. Der er kommet mere forskning på sygehusene inden for innovation, hvis man vil i gang med et projekt, der kombinerer forskning og innovation.

3. Undersøg muligheder for finansiering tidligt, så du kan få økonomisk støtte til dit projekt.

4. Allier dig med afdelingsledelsen. Fortæl om dit projekt, og hvordan det kan gøre en forskel for dit speciale. Spørg, om det er muligt at gå ned i tid eller få en ugentlig dag til projektet.

At gøre en forskel som drivkraft

Det har overrasket Lene Munk, hvor lang tid det potentielt kan tage at få et produkt som deres på markedet, fordi en masse skal godkendes, og regler skal overholdes. Ligesom funding spiller en stor rolle:

»Tidligt i processen skal der være nogen, som er villige til at satse på ens ide og team. Manglende funding er noget af det, der slår flest start-ups ihjel. Det er oftest ikke viljen, der mangler.«

I Cobler-teamet arbejder de benhårdt for at rejse midler til projektet og har for nuværende indkasseret omtrent en million kroner.

»I perioder er det hårdt og stressende, men det lykkes, og der er nogen, som tror på os, hvilket er en stor motivationsfaktor. Og så er det en kæmpe drivkraft, at vi kan gøre en forskel for alle de her kvinder.«

Derfor opfordrer Lene Munk klart til at springe ud i det, hvis man som sundhedsfaglig har en god ide eller et problem, man vil løse:

»Man skal være opsøgende og eventuelt begynde med at kontakte innovationshubs, der ligger rundt omkring bl.a. på universiteterne. I en travl klinisk hverdag er der ikke nogen, der kommer og spørger, om du har lyst til det her, så man skal selv bane vejen.«

Læs også:

10. maj 2024: Nyt samarbejde: »Vi vil gerne mobilisere kvinderne og give dem en stemme i forskningen«

30. august 2024: Entreprenøren i maven skubbede lægen til side