Sygeplejersker beskriver fremtidens sundhedsvæsen i ny bog

Antologien ’Et sundhedsvæsen til fremtiden’ er 20 sygeplejerskers bud på realistiske løsninger på nogle af de store udfordringer, sundhedsvæsenet står med i dag og de kommende år.

Foruden sygeplejerskeuddannelsen har alle bogens bidragsydere en forskningsmæssig baggrund.

Bogen er opdelt i 14 kapitler, der sætter fokus på problemstillinger som ældre medicinske patienter, teknologi i sundhedsvæsenet og hospitalsdesign.

Kapitlerne består af både forskningsbaseret viden og cases fra det virkelige liv og slutter af med en række konkrete anbefalinger til beslutningstagere blandt politikere og myndigheder.

Om bogen

Lisbeth Aaskov Falch (red.) og Dorthe Boe Danbjørg (red.): ’Et sundhedsvæsen til fremtiden’.

En antologi, hvor en række sygeplejersker med forskningsbaggrund kommer med bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Bogen udkommer 13. marts 2023 på forlaget Samfundslitteratur.

Bidragsydere: Bibi Hølge-Hazelton, Susanne Friis Søndergaard, Camilla Bernild, Mette Grønkjær, Lene Berring, Karin Brochstedt Dieperink, Sine Maria Herholdt-Lomholdt, Britt Laugesen, Siri Lygum Voldbjerg, Anne Bendix, Vibeke Røn Noer, Marianne Eg, Kristian Larsen, Mari Holen, Jesper Frederiksen, Dorthe Nielsen, Malene Terp og Anette Hindhede

Læs mere om bogen her

»Vi har bevidst valgt en fast struktur, som med et stærkt fagligt afsæt og på letlæselig vis præsenterer såvel udfordringer som løsninger,« fortæller den ene af de to redaktører Lisbeth Aaskov Falch, der er lektor ved Center for Sygepleje på Professionshøjskolen Absalon.

»Sygeplejersker har ikke traditionelt været toneangivende i debatten om sundhedsvæsenet, men med akademiseringen af sygeplejeprofessionen i 1990’erne tager flere og flere sygeplejersker som jeg selv i dag en ph.d.-uddannelse, hvor vi netop gør fund, som er vigtige indspark til løsningen af udfordringerne,« tilføjer hun.

Belastende flytninger

Den demografiske udvikling betyder, at Danmark de kommende år får langt flere ældre over 80 år med komplekse sundhedsmæssige problemstillinger.

Men som sygehusvæsenet er indrettet i dag, bliver mange ældre udsat for hyppige belastende flytninger på sygehusene, fordi de sjældent passer ind på en bestemt afdeling:

»De ældre bliver typisk til intern medicinske patienter, fordi de med deres ’rodede’ sygdomshistorier og ’underlige’ henvisningsdiagnoser ikke passer ind på en medicinsk specialafdeling. Kategoriseringen som intern medicinsk patient betyder, at de ældre flyttes ud fra et ’ledig plads-princip’ til den medicinske afdeling, som tilfældigvis har plads den pågældende dag,« skriver redaktører Lisbeth Aaskov Falch i kapitlet om ældre medicinske patienter.

Flytninger kan have store konsekvenser for de ældre:

»De mange flytninger mellem afdelinger betyder, at kommunikation går tabt, og i mange tilfælde medfører det længere indlæggelse. Nogle af de ældre går i en alvorlig forvirringstilstand: delir. I den akutte fase har delir en dødelighed, der er sammenlignelig med dødeligheden ved blodprop i hjertet. Forvirringstilstanden øger desuden sandsynligheden for fx infektion, fald og funktionstab. Igen med forlænget indlæggelsestid som følge,« uddyber Lisbeth Aaskov Falch.

Hun anbefaler blandt andet, at der bliver etableret flere geriatriske sengepladser og har også et bud på, hvordan det kan ske:

»Kapaciteten kunne skabes ved, at sygehusledelser og medicinske afdelingsledelser ser på en ændring af proportionerne af senge mellem de medicinske specialer med det sigte at opnå flere geriatriske sengepladser. De ældre vil dermed kunne flyttes direkte på de geriatriske afdelinger og får dermed ikke vilkårlig pleje og behandling, afhængigt af hvilken afdeling som har plads,« siger Lisbeth Aaskov Falch.

Teknologiske løsninger skal vurderes

Medredaktør og næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg ser i kapitlet ‘Teknologi i sundhedsvæsenet’ på de teknologiske muligheder i fremtidens sygehusvæsen og taler for, at beslutningstagere som fast praksis iværksætter en evaluering og vurdering af teknologier, hver gang der indføres nye teknologier:

»En medicinsk teknologivurdering vurderer konsekvenserne af en ny medicinsk teknologi på fire hovedområder: teknologien, patienten, organisationen og økonomien. Med den vil man kunne afdække, om teknologien f.eks. er besparende og mere effektiv end vanlig praksis – og man vil også kunne undersøge patient-perspektivet, f.eks. hvordan patienter oplever teknologier. Helt konkret skal alle teknologier vurderes, inden de implementeres,« mener Dorthe Boe Danbjørg.

Hun er også stærk fortaler for brugerdreven innovation, hvor man anvender metoder, som beskriver og inddrager viden om brugernes behov.

»Skal der indføres ny teknologi, så inddrag brugerne enten i udviklingen eller tilpasningen af teknologien. Afprøv det i klinikken, og juster, så det understøtter de sundhedsprofessionelles arbejde,« anbefaler Dorthe Boe Danbjørg.

Hun er også stærk fortaler for brugerdreven innovation, hvor man anvender metoder, som beskriver og inddrager viden om brugernes behov.

»Skal der indføres en ny teknologi, så inddrag brugerne enten i udviklingen eller tilpasningen af teknologien. Afprøv det i klinikken, og juster, så det understøtter de sundhedsprofessionelles arbejde,« anbefaler Dorthe Boe Danbjørg.

Fordele og ulemper ved ensengs-stuer

Susanne Søndergaard er postdoc og underviser på VIA University College og har skrevet kapitlet om ’Hospitalsdesign og patienternes psykiske og fysiske trivsel’.

Her sætter hun blandt andet spotlight på ensengs-stuer og stiller det næsten kætterske spørgsmål: ’Er indlæggelse på en ensengsstue altid godt?’

Hun problematiserer blandt andet indlæggelser, hvor patienten har ingen eller meget lidt pårørendekontakt:

»Patienter, som ikke har en medindlagt pårørende, giver udtryk for ensomhed og social afsondrethed. Vi finder, at de isolerer sig på stuen og kun forlader den i forbindelse med f.eks. undersøgelse. Andre undersøgelser peger også på, at patienter indlagt på ensengsstuer i højere grad får alvorlige komplikationer i forbindelse med fald,« fortæller Susanne Søndergaard.

Men der er også studier, som viser store fordele ved ensengsstuer, understreger hun:

»Det har stor betydning, at patienterne kan få deres nattesøvn, og mange patienter magter heller ikke at være sociale i forhold til medpatienter. Desuden har studier vist en signifikant reduktion af delir, når ældre med demens indlægges på en afdeling med ensengsstuedesign.«

»Pointen er, at det er vigtigt at inddrage sundhedsprofessionelle fra bund til top ved om- og nybygninger, så vi får alle aspekter med. Jeg husker fx, at det kom bag på nogle ledere, da servicemedarbejdere påpegede, at de fik langt mere arbejde, når vi indførte et hospitalsdesign med ensengsstuer, fordi der er flere badeværelser at rengøre,« siger Susanne Søndergaard.