Skønlitteratur er ilten i Anne-Mette Hvas’ liv

Hvad betyder kultur for dig?

»Rigtig meget. For mig handler kultur om, hvilke værdier vi står på som mennesker. Det er oplevelser, der binder os sammen og skaber sammenhængskraft. På den store skala er kultur med til at skabe vores verdensbilleder og flytte vores syn. Det gør kultur dagsordensættende og betyder meget for min forståelse af mig selv og min position i verden. Som Glenn Bechs manifest, der har bragt diskussionen om ulighed og socialklasser på banen på et tidspunkt, hvor vi nærmest har glemt klassekampen.«

Hvordan bruger du kultur i din hverdag?

»Man kan sige, at skønlitteratur er ilten i mit liv. Den både underholder, fascinerer og giver mig nye perspektiver på verdenen og tilværelsen. Biografier er jeg også helt vild med. Jeg prioriterer litteraturen højt og kan sagtens finde på at gå til arbejde for at høre en lydbog på vejen. Og der er altid gang i flere bøger på samme tid både på skrift og lyd. Jeg elsker også at gå til koncerter, på museer og festivaler. Den danske pop/rock-scene er jeg især begejstret for. Det er ikke længe siden, jeg så Zar Paulo på Train i Aarhus, og det var så fedt. Man bliver bare så glad af gode musikoplevelser. Men det er faktisk meget forskelligt, hvad jeg får ud af litteraturen og øvrige kulturelle oplevelser.«

Anne-Mette Hvas:

• Dekan for Health, det sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet

• Speciallæge i Klinisk Biokemi

• Ph.d. inden for vitamin B12-mangel. Har gennem ca. 20 år arbejdet med trombose og hæmostase

Anne-Mette Hvas anbefaler:

• Bøger:‘August og Marie – Videnskabens Glemte Stjerner’ af Hanne SindbækSiri Hustvedts forfatterskab‘Kvinden der samlede verden’ af Eva Tind

• Oplevelser: Filmen ‘Târ’, som for tiden går i biograferneKoncertoplevelse med Zar Paulo eller Benjamin Hav

Hvad mener du med, at det er forskelligt?

»Litteraturen har jeg et sprog for. Det har jeg ikke med kunstudstillinger og musik, og derfor bliver det to helt forskellige oplevelser. Når jeg kigger på et kunstværk, er mine følelser og indtryk meget umiddelbare. Det er et spørgsmål om at nyde og tage ind uden at analysere og vurdere så meget. Det skaber en anden mere filterløs oplevelse og tilstedeværelse. Når jeg går til koncerter, er det på samme måde. Jeg er bare i nuet og nyder det. Eller koncerter gør mig nok mest lykkelig, mens kunst rører mig. Med litteratur derimod kan jeg ikke lade være med at gå ind i en anden zone. Det har altid været min måde at forstå verden på, så derfor trænger litteraturen ind på en anden måde. Jeg slapper af, når jeg læser, men jeg tænker, oversætter og reflekterer også rigtig meget over indholdet. Sådan har det altid været. Litteraturen kom tidligt ind i mit liv og har været meget dannende for mig.«

Hvad læser du for tiden?

»’Pigedyr’ af Cecilie Lind. Vi læser den i min bogklub. Jeg havde aldrig selv valgt den, men det er det skønne ved at være med i en bogklub. Man bliver eksponeret for noget andet litteratur. Den er meget rå til min smag. ‘August og Marie – Dansk videnskabs glemte stjerner’ af Hanne Sindbæk har jeg til gengæld lige læst færdig og er helt vild med. Den handler om et dansk stjerneforskerpar, som i 1900-tallet blandt andet fik insulinopskriften til Danmark, og hvor særligt Marie Krogh ikke har fået den anerkendelse og ære, som hendes arbejde fortjener. Og så er den meget velfortalt. Den bør man klart læse.«

Har du nogle kulturelle oplevelser planlagt?

»Til sommer skal jeg på festival. Jeg tager på mindst to festivaler om året. I år bliver det GrimFest i Aarhus og Fanø Vesterland, som er en lille festival på Fanø. Til juni skal jeg med arbejde til Folkemødet på Bornholm, og senere på året til Bogforum. Der er længe til, men jeg glæder mig allerede. Og så skal jeg snart til koncerter med Elvis Costello og Aura Dione. Det bliver – på hver sin måde – også vildt godt, er jeg sikker på.«

Læs tidligere KulturKanyler her

I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.