Kultur
Passionen i kunsten betyder alt
Udgivet:
Kommentarer (0)
I sin fritid er Susanne Axelsen selv en flittig maler. I baggrunden ses et af hendes malerier.
KULTURKANYLEN For Susanne Axelsen, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber, skal kunst være vedkommende, og så betyder det mindre, om værket hænger på et berømt museum eller er placeret i et moseområde på Djursland.
Hvad brænder dit kulturelle hjerte mest for?
»Passion er uden tvivl det vigtigste for mig, når det gælder kunst og kultur. Jeg skal kunne fornemme, at kunstneren vil fortælle mig noget, uanset om det er i form af billedkunst, skulpturer, litteratur, teater eller musik.«
Hvordan aflæser du passionen i kunsten?
»Det er en form for mavefornemmelse for, hvornår noget fanger mig og vækker genklang. Og min erfaring er, at det mindst lige så godt kan ske på små lokale kunstscener som foran berømte værker. Man kan uden tvivl få en stor oplevelse ved at se Mona Lisa, men det forfladiger oplevelsen, at der også står utallige andre og kigger på hende. Det er måske en af grundene til, at jeg har en særlig forkærlighed for lokale kunstnere.«
Kan du give nogle eksempler på lokal kunst, der har gjort indtryk på dig?
»For nogle år siden dannede en række kunstnere fra nærområdet en slags kopi af ‘Sculpture by the Sea’ på en sti, som går imellem to små fiskerbyer på spidsen af Djursland, hvor vi har sommerhus. Det var en fantastisk oplevelse at bevæge sig omkring skulpturerne. En anden fascinerende udstilling var ved Ramten Sø og Huldremosen i sommer, hvor kunstnere fra Djursland fremviste installationer og skulpturer. Her så jeg blandt andet Huldremosekvinden støbt i bronze og en jernskulptur om livscyklussen fra barn til voksen, som gjorde dybt indtryk på mig.
Så er der også billedkunstneren Mette Askholm Coates. Hendes motiver er ofte selvportrætter, som er meget enkle og lidt skæve i deres udtryk, og det lyser ud af hendes billeder, at hun vil sige noget med dem. Jeg har et af hendes billeder derhjemme. Resten af dem, vi har hængende, har jeg selv malet.«
En billedkunstner i maven
Hvilken type billeder maler du?
»Jeg maler det, jeg ser, i en meget enkel stil – man kan måske kalde det naivisme. Jeg maler gerne motiver fra naturen, både på rejser og herhjemme. Vi bor på en bakke med den smukkeste udsigt ud over Aarhusbugten, og den udsigt har jeg efterhånden gengivet i mange forskellige versioner. Hvis jeg ikke skulle være læge – men det skal jeg, for jeg elsker mit arbejde. Men altså, hvis jeg skulle vælge et andet fag, så ville jeg male. Når jeg møder passionen i kunsten, kan jeg blive helt misundelig på den positive måde, hvor jeg tænker ‘Wauw, bare det var mig, der kunne udtrykke det’.«
Susanne Axelsen, 59 år
Overlæge, ph.d., Afd. For Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital. Subspeciale: urogynækologi
Klinisk lektor ved Aarhus Universitet
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber
Leder af organisationen Vælg Klogt, som har til formål at identificere områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn.
Hvor finder du passionen inden for teatret?
»En dramatiker og instruktør som Christian Lollike har lavet nogle fantastiske opsætninger på nogle af de mindre scener. Her i efteråret så jeg hans forestilling ‘En fortælling om blindhed’, der handlede om samfundets og det enkelte menneskes håndtering af en epidemi med en sygdom, der gjorde folk blinde. Som publikum blev man indlagt på det her karantænehospital og lå på feltsenge med briller på, så man selv var blind. Gennem høretelefoner kunne man høre fortællerstemmen og skuespillerne omkring én, der agerede medindlagte patienter og fangevogtere. En gang imellem kom der nogen og ruskede i de senge, man lå på, og man fik dråber på sig, når nogle kastede op. Og så stank der indimellem rigtig fælt. Stykket satte fokus på, hvordan det enkelte menneske agerer i en presset situation, hvor nogle køber sig til mere mad og andre fordele ved for eksempel at tilbyde seksuelle ydelser. Undervejs i stykket blev man også selv stillet spørgsmålet: ‘Hvis du kunne købe dig til de og de fordele, ville du så gøre det?’ Min mand og jeg var helt mundlamme, da vi gik derfra – det var en genial og helt utrolig tankevækkende forestilling.«
Brug for at kunne gå ind i et andet rum
Kan du give et par eksempler på bøger, der har fanget dig?
»Inden for litteratur går min fascination især på evnen til at være en god fortæller ved at lege med sproget og fremkalde billeder. Et rigtig godt eksempel er Carsten Jensen, som er en sprogekvilibrist, der samtidig har noget på hjerte i nutidens debat. Hans bog ‘Vi, de druknede’ er både sjov og virkelig godt skrevet. Så er der også den norske forfatter Laura Lindstedt, som har skrevet bogen ‘Oneiron’. Titlen er navnet på en form for et dødsrige, og bogen handler om syv kvinder, der dør og mødes i en tom, hvid verden, hvor de ser tilbage på deres liv, inden de går over i døden. Jeg læste den, mens jeg arbejdede i Grønland og var sneet inde. I fire dage tog jeg ud til lufthavnen og ventede på at komme afsted, men måtte hver dag vende tilbage til hotellet. Alting var hvidt udenfor, og det føltes nærmest, som om jeg selv var i dødsriget og ventede på at komme videre – det var meget specielt at opleve, hvordan kontekst og indhold smeltede sammen.«
Hvorfor er kultur vigtigt for dig?
»Kultur giver mulighed for at møde nogle flere facetter af sig selv. Som læge er jeg meget resultatorienteret og konkret i mit arbejdsliv, så jeg har behov for et andet rum, der stimulerer sanserne, giver plads til mere luftige tanker og minder mig om, at min måde at anskue verden og løse problemer på ikke er den eneste rigtige. Det er en vigtig påmindelse at få.«
Susanne Axelsen anbefaler
Bøger:
John Irving: ‘Hotel New Hampshire’
Peter Høeg: ‘De måske egnede’
H.C. Andersen: ‘Samlede værker’
Instruktører:
Christian Lollike og Katrine Wiedemann (Teaterforestillinger)
Nikolaj Cederholm og Nicolei Faber (Teaterkoncerter)
Museer/gallerier:
Aros & MOMU, Aarhus
Den Hirschsprungske Samling, København
MoMA & Guggenheim, New York
Sidste år konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.
I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.
Herhjemme har fire kommuner med succes f.eks. gennemført projektet ’Kultur på recept’, der har været med til at øge livskvaliteten for borgere i periferien af arbejdsmarkedet. Men hvilken forskel gør kulturelle oplevelser i lægernes eget liv?
Del artiklen: