Kultur
»Operaen har de kæmpestore menneskelige tragedier og dramaer«
Udgivet:
Kommentarer (0)
Mette Brandt-Christensen har altid læst skønlitteratur. Lige nu er hun i gang med at læse ‘Børnene er konger’ af Delphine de Vigan og ‘Jeg er hvad jeg husker. Efter elektrochokket: mellem mirakler og mareridt’ af Peter Øvig.
KULTURKANYLEN For overlæge Mette Brandt-Christensen skal kultur udfordre og få de store følelser frem. Hun holder af at gå i Operaen, se film i biografen og læse skønlitteratur. I efteråret vil hun gerne se en nyopsætning af ‘Askepot’ og den nye sæson af Lars von Triers serie ‘Riget’.
Hvad betyder kultur for dig?
»Det er et stort spørgsmål. Det giver tit en metafortælling om livet. Kultur skal udfordre og få de store følelser frem. Det udvider livet og ens grænser. Det stiller spørgsmålstegn ved det, der er velantaget. Og det får en til at udfordre sine egne opfattelser og antagelser.«
Hvilken slags kultur bruger du?
»Jeg har både mit fuldtidsarbejde og Retslægerådet, men jeg prøver meget at få kultur ind i min hverdag. Jeg bruger en del forskellig kultur. Jeg læser skønlitteratur. Jeg har lige læst Benjamin Koppels ‘Annas Sang’, som gjorde et stort indtryk på mig. Jeg kan også godt lige at læse om bøger, og jeg læser tit anmeldelser i Weekendavisen. Politikens podcast ‘Poptillægget’ synes jeg også er meget inspirerende. Og så abonnerer jeg på Soundvenues nyhedsbrev, hvor jeg bliver opdateret på musik, koncerter, film, kendte og alt muligt. Jeg er jo over 60 år, så det er noget, som jeg normalt ikke ville vide så meget om. Jeg kan godt lide at blive informeret om, hvad der er af nyt.«
»Jeg går også meget i operaen. Det blev jeg tidligt fanget af og har hørt, lige siden jeg gik i gymnasiet. Jeg har aldrig været med på bølgen og hørt populærmusik. Og hvis jeg hører noget i mit hjem, så er det klassisk musik. Jeg holder meget af at høre operaer og Mozart selvfølgelig. Og så hører jeg enkelte andre kunstnere. Jeg er stor fan af Leonard Cohen for eksempel. Men ellers er jeg ikke så velbevandret i moderne musik.«
Hvad er det, du godt kan lide ved opera?
»Det er selvfølgelig musikken og dramaerne. Harmonierne er klassiske. Og operaen har de kæmpestore menneskelige tragedier og dramaer. Musikken gør noget særligt både med det instrumentale og sangerne. Der er ikke noget galt med popmusik. Nogle gange hører jeg P3 for at høre nyere popmusik og P4 for at høre klassisk popmusik. Det er fint, og så er det det. Men opera derimod, det længes jeg efter at høre. Og jeg vil gerne høre det igen og i andre versioner. Den samme opera jo kan opføres på forskellige måder, og både opsætningen, sangerne og kostumerne kan skifte.«
Hvilke operaer ser du?
Mette Brandt-Christensen
Ph.d., overlæge og seniorforsker ved Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstadens Psykiatri
Næstformand i Retslægerådet
Medforfatter til ‘Forbrydelsens sind’
Mette Brandt-Christensen anbefaler:
Opera:‘La Traviata’ af Giuseppe Verdi‘Tosca’ af Giacomo Puccini
Film‘A Beautiful Mind’ instrueret af Ron Howard‘Bennys badekar’ instrueret af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup
Bøger‘Annas sang’ af Benjamin Koppel‘Børnene er konger’ af Delphine de Vigan
»Det er de klassiske som ‘La Traviata’ og ‘La Bohème’. Lige nu vil jeg meget gerne ind at se ‘Askepot’, som lige er kommet op. Jeg går også gerne operaen i udlandet. For mange år siden så jeg ‘Madame Butterfly’ i Berlin. Det er en oplevelse, som stadigvæk står stærkt. Jeg går ikke af vejen for en operette eller musical, men jeg foretrækker opera, hvis jeg skal vælge. Operaen har også udviklet sig. De spiller mere skuespil nu om stunder. Tidligere stod de nærmest bomstille på scenen. Der er meget liv, gestik, drama og forløsning i det. Det rammer mig rigtig meget. Og så er musikken vidunderlig.«
Hvilke andre kulturtilbud bruger du?
»Jeg er også meget glad for film. Jeg har en filmklub med nogle venner, hvor vi går i Grand Teatret i København en gang om måneden. Jeg har også været på sommerkurser på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, hvor man lærer om film og ser film hver dag. Der er utrolig meget psykologi og psykiatri i mange film. Jeg er jo psykiater, og jeg ser også film fagligt og bruger det i min undervisning. Sådan en film som ‘A Beautiful Mind’ med Russell Crowe er fantastisk at bruge, når man underviser om psykisk sygdom og skizofreni. ‘Dommerens valg’, som handler om dilemmaet mellem tvang og ikke tvang, er også god og meget velspillet.«
Hvilke film ser du?
»Jeg har en bred smag i film. Jeg ser typisk de film, som Grand Teatret viser. Det er alle mulige slags film fra hele verden. En af de seneste film, jeg har set, hedder ‘Skolen ved verdens ende’. Det er en sød, stille film. Jeg kan bedst lide at se film i biografen. Det er et stort lærred, bedre lyd, og man sidder godt. Bagefter kan man få en kop kaffe eller et glas vin. Der er en masse traditioner knyttet til det. Og man skal komme til tiden. Derhjemme kan vi streame alting, når det passer os. Men biografen skal man sætte tiden af til.«
»Men jeg ser også film herhjemme. Og jeg ser også serier. Susanne Biers serie ‘The Night Manager’, som er baseret på en John Le Carré-bog, er spændende. Den er også samfundsmæssigt interessant og godt instrueret. Jeg kan godt lide at blive udfordret. Det bliver jeg både i filmklubben og på Den Europæiske Filmhøjskole. Det er nogle film, som jeg ikke ville vælge selv. Og så er det meget spændende at drøfte dem bagefter.«
Har du et eksempel på kultur, som har udfordret dig?
»Jeg har det svært med Lars von Trier. Jeg kan godt lide ham, men samtidig så udfordrer og provokerer hans film mig helt vildt. Jeg ved godt, at han er genial. Men nogle gange kan jeg ikke holde ud at se hans film. Jeg har set ‘Idioterne’ flere gange, og jeg synes, at den er åndssvag. Men jeg var fuldstændig tryllebundet, da jeg så ‘Antichrist’. Jeg sad med en meget god veninde i biografen, og vi kunne slet ikke rejse os. På den gode måde. Lige nu glæder jeg mig også til at gense Lars von Triers serie ‘Riget’. Det skal jeg se, før jeg ser det nye ‘Riget Exodus’.«
Læs tidligere KulturKanyler her
I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.
I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.
Del artiklen: