»Litteraturen binder min egen barndom sammen med mine børns«

Hvad betyder kultur for dig?

»Det betyder rigtig meget. Mit eget kulturforbrug bærer lige nu præg af, at jeg har tre børn, som ikke kan passe sig selv. Så det sætter en begrænsning. Men ellers er det nok meget typisk og atypisk på samme tid. Med det mener jeg, at jeg lytter til P1-programmer og ser politiske dokumentarer, samtidig med at jeg også finder stor glæde i programmer som ‘Landmand søger kærlighed’, ‘Badehotellet’ og ‘Keeping up with the Kardashians’. Jeg hopper rundt til Black Eyed Peas på Nibe Festival, og samtidig kan jeg også godt lide at lytte til klassisk musik.«

»Alsidighed er nok det gennemgående for mit kulturforbrug. Jeg synes også, at det er en styrke, når jeg skal være praktiserende læge. Det er godt at være alsidig og kunne møde ens patienter i øjenhøjde. Det bidrager til en forståelse af alle slags mennesker og alle lag.«

Den gode børnelitteratur er de historier, som man får noget nyt ud af, hver eneste gang man læser dem

Maria Rytter, læge og forfatter

Du har skrevet en børnebog, hvorfor?

»Det begyndte helt personligt som noget, jeg gerne ville give til mine børn. Men da jeg begyndte at skrive og kunne se, hvad universet med ‘NullerBørge’, der er min børnebog, kunne, blev det pludselig større. Det er et univers, som tager os helt tæt på kroppen og dens funktioner. Kroppen bliver gjort til et land, og NullerBørge kan eksempelvis tage på weekendtur oppe i ørene. Jeg fik en lille drøm om, at bogen også ville kunne give noget til andre børn og familier, blive læst højt og sætte fokus på kroppen. Så det gik fra at være noget, jeg ville give til mine børn, til at jeg gerne ville nå længere ud, være med til at aftabuisere kroppen og sætte fokus på vores fag.«

»Kultur har også fået en anden betydning for mig, efter at jeg har skrevet bogen og selv har bidraget. Jeg brænder virkelig for at skrive, og hvis man kan bidrage til kulturen, så synes jeg også, at man har et ansvar for at gøre det. Som læger er vi rigtig gode til at formidle til hinanden, men vi kan godt gøre vores fag mere spiseligt for vores patienter og børn.«

Kommer du til at skrive flere børnebøger?

Maria RytterLæge i Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital.

Er ved at uddanne sig til speciallæge i almen medicin.

Debuterede som forfatter i år med børnebogen ‘NullerBørge’, der udkom i maj. Bogen handler om nullermanden NullerBørge, som bor i en piges navle.

Maria Rytter anbefaler:Podcast‘Spiralkampagnen’ fra DR.‘Opgøret’ fra DR.

Bøger‘Dødevaskeren’ af Sara Omar.‘Century-trilogien’ af Ken Follet.

Børnebøger‘Brødrene Løvehjerte’ af Astrid Lindgren.‘Snøvsen’ af Benny Andersen.

»Ja, det gør jeg. Jeg er i gang med flere bøger i samme bogserie. Jeg er i gang med en opfølger til ‘NullerBørge’ og nogle bøger, der handler om mere specifikke lægelige problemstillinger. Det kan eksempelvis være lus, børneorm eller mellemørebetændelse. På den måde kan det her univers bruges til rigtig meget, og det er jeg ved at udforske nu. Så der kommer flere bøger.«

Hvad betyder børnelitteratur for dig?

»Det betyder rigtig meget. Jeg bliver nostalgisk. Det kan jeg mærke i forhold til mine børn og det aftryk, jeg gerne vil sætte på dem. Vi har prioriteret at læse højt for dem, fra de var helt små. Jeg har især haft fokus på at introducere dem for den klassiske børnelitteratur som Astrid Lindgren, Halfdan Rasmussen og Ole Lund Kirkegaard. Jeg synes, at børnelitteraturen kan rigtig meget. Det lægger op til en snak, og så er det nostalgisk, fordi det binder generationer sammen. Litteraturen forbinder min egen barndom med mine børns.«

»Den gode børnelitteratur er de historier, som man får noget nyt ud af, hver eneste gang man læser dem. Den er heller ikke nødvendigvis tidstypisk. Vi kan sagtens læse Ole Lund Kirkegaard i dag og forstå det. Min egen bog skulle heller ikke være for tidstypisk. Jeg ville gerne have, at det var et univers, som man kan vende tilbage til om 50 år, uden at det er blevet for gammelt. Så børnelitteratur har fyldt meget.«

Hvad betyder skønlitteratur generelt for dig?

»Det har også betydet meget. Jeg har brugt litteraturen en del til at lære andre kulturer at kende. Sidste sommer havde jeg en periode, hvor jeg læste Sara Omar og Puk Damsgård og dykkede ned i mellemøstlig kultur. Der er skønlitteraturen meget sjovere at læse frem for en fagbog, og man får en god forståelse af andre kulturer. Men jeg er et sted i livet, hvor tid er en mangelvare, og det kan jeg godt mærke i forhold til at få læst. Det er et halvt år siden, at jeg har læst en bog, hvis ikke mere.«

Når du finder tid, hvordan bruger du så kultur i din hverdag?

»Jeg lytter rigtig meget til podcast. Det er det, jeg bruger i hverdagen. Det er letfordøjeligt og nemt at hive frem på alle mulige tidspunkter. Så i det daglige hører jeg DR Lyd. Jeg skriver også på en roman, som er historisk og tager udgangspunkt i mit lokalsamfund i 1830’erne. Derfor har jeg dykket ned i min lokalhistorie, og jeg har brugt det lokalhistoriske arkiv i Skørping en del. Det at skrive den roman er superspændende og noget, som har fyldt en del i min hverdag det seneste halve år.«

Hvilke podcast lytter du til?

»Jeg har hørt flere af Puk Damsgårds podcast. Der er kommet en opfølger på hendes dækning af Daniel Rye-sagen, som hun har lavet en podcast om, der hedder ‘Opgøret’. Så har jeg hørt ‘Spiralkampagnen’ og ‘Fjeldgænger’, der giver en god kulturforståelse af Grønland og portrætterer et af vores lægefags skyggesider. Jeg har også hørt ‘Det forkerte barn’, hvor der er sket en ombytning på en fertilitetsklinik. Det er noget af det, som jeg har lyttet til den seneste måneds tid. Jeg synes, at det er guld at gå ind i DR Lyd, fordi du kan blive oplyst på alle mulige forskellige områder, som man normalt ikke ville falde over.«

Læs tidligere KulturKanyler her

I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.