Kulturen er virus­detektivens frirum

Hvad bruger du kunst og kultur til?

»Kunsten er et frirum, hvor min akademiske og analyserende hjerne holder fri, og hvor jeg i stedet åbner op for mine sanser og følelser. Ved kunstudstillinger lader jeg mig nemt guide af visuelle og auditive stimuli, og afhængigt af mit humør og af udstillingen kan jeg suge større doser af energi og glæde – eller tristhed og melankoli – ud af kunsten. Så længe det rører mig, betragter jeg det som en god oplevelse.«

»Jeg er så heldig at have en kunstglad mand og en familie og vennekreds, der godt gider udstillinger, museer, koncerter og bøger, og det forstærker klart oplevelsen at have nogen at dele den med. En af de seneste udstillinger, jeg har set, var Mamma Andersson på Louisiana. Her var en eksplosion af farver og stemninger, og både sønnike og jeg blev især indfanget af værket ’Dagen efter’. Virkelig stærkt, og plakaten hænger nu på hjemmekontoret!«

»Mit valg af musik afhænger af dagsformen, mit humør og mit overskud. Der kommer nemt ’Roskilde Festival-stemning’ i vores køkken, når ungerne og jeg fortrænger min mands ’P8 jazz’ med hård rock, pop eller gangsterrap. Den, der laver mad eller vasker op, har ’DJ-retten’ og bestemmer, hvad vi hører. Omvendt, hvis jeg er i tungt humør, hvilket heldigvis er sjældent, kan jeg finde på at opsøge ’afgrundsmusik’ som eksempelvis Albinonis ‘Adagio’ eller Sinead O’Connor, der lige skubber lidt på vej nedad mod tristhed og tungsind.«

Læs alle KulturKanyler her

Hvad banker dit kulturelle hjerte især for?

»Mit kulturelle hjerte banker især for litteratur og podcasts. Kærligheden til litteratur er en konstant faktor i mit liv. Jeg har haft næsen i en bog helt fra 5-6-årsalderen og har for det meste gang i et par bøger ad gangen. Jeg holder især af autobiografiske romaner om mennesker og levet liv og gerne med samtidshistoriske elementer. Det behøver ikke at være højstemt litteratur i nobelpris-ligaen, det kan også være en velskrevet krimi eller faglitteratur om virus og epidemier.«

»Jeg nyder at lade mig opsluge af det litterære univers og kan næsten glemme at spise og drikke, hvis en bog er fængende nok. Jeg er desuden lidt af en sprognørd og finder stor nydelse i skarpe formuleringer og kan nærmest opleve små glimt af lykkerus, når jeg genkender lige præcis den følelse, forfatteren beskriver. Jeg kan gå længe og glædes over syleskarpe sætninger, der bare rammer spot on. Dér, hvor luften dirrer efter et hug med en skarpt formuleret sværdklinge længe efter. Yes!«

Podcasts Thea Kølsen Fischer lytter til:

• ’NPR Podcasts’

• The Daily’ fra New York Times med Michael Barbaro

• ’Min Lille Hassan’ af Hassan Preisler

• ’24 spørgsmål til professoren’ med Lone Frank

• ’This Week In Virology’ (TWIV) med Vincent Racaniello

• Third Ear Podcast, ’Verdens bedste danske podcast’

• ‘Hjernekassen’, ‘Ugens Gæst’, ‘Genstart’ og ‘Bakspejlet’ fra DR

Hvad har du senest læst og hvorfor?»En af vore sønner spurgte for nylig efter forslag til danske klassikere, og den opgave kom hurtigt til at smitte af på egne læseeventyr. Så på mit natbord ligger lige nu Henrik Pontoppidans ’De Dødes Rige’, som er en pragtfuld bog, der handler om politik, religion, magt og indflydelse for egen vindings skyld, og som er et spændende tidsbillede af Danmark efter systemskiftet i 1901.«

»Jeg har også lige nydt at genhøre ’Løgneren’ af Martin A. Hansen som lydbog. Om den ensomme degn og lærer, der konstant udfordres af selv de mindste skridt, han tager, og som snubler i et spind af egne løgne. Begge bøger bearbejder tematikker, der ubesværet kan overføres til vores samtid, ligesom også temaerne i en af mine yndlingsbøger, Dostojevskijs ’Brødrene Karamazov’, kan. Vildt, som en fortælling fra 1800-tallet om mennesker kan fange problemstillinger, der er helt genkendelige i nutiden. Et fantastisk værk, som både stimulerer, irriterer og nærmest udmatter læseren. Den bog har jeg gennem årene brugt flittigt som afsæt for mange gode diskussioner med familie og venner. Det er et digert værk, der udfordrer læseren konstant undervejs, så den tager tid at læse, men kan klart anbefales.«

Din passion for litteratur lyder til at være dybtfølt?

»Ja da. Og jeg er glad for at dele passionen med ligesindede. Jeg har været i gang med en bachelor i litteraturvidenskab på Åbent Universitet længe, så længe, at jeg har været ca. halvvejs de sidste ti år. Når tiden tillader det, napper jeg et fag, udelukkende for min fornøjelses skyld og for at bruge andre områder af min hjerne end den forskningsaktive.«

Hvilke podcasts lytter du til?

»Podcasts er blevet noget, jeg ’spiser til morgen, middag og aften’. Jeg er altid på jagt efter den næste gode podcast. Lige i øjeblikket hører jeg ’Bakspejlet’ om Muhammedkrisen og nyder den levende fremstilling af forskellige personers perspektiver og roller i den historiske, geopolitiske krise. Jeg bliver altid klogere med ’Bakspejlet’ eller en af de andre suveræne podcasts i ørerne.«

Thea Kølsen Fischer

Overlæge og forskningschef på Nordsjællands Hospital.

I 2020 var hun en del af det WHO-team, som var i Kina for at finde frem til COVID-19-pandemiens arnested.

I 2021 blev hun valgt til WHO’s nye eksperthold SAGO, der skal sikre WHO’s arbejde med pandemiopsporing og -håndtering.

I 2021 udgav hun sin første bog: ’ Virusdetektiven: Jagten på pandemiens udspring’.

Hun har som en af blot tre danskere gennemført den amerikanske uddannelse til virusdetektiv på Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA.

Øvrig uddannelse:

• Speciallæge i samfundsmedicin

• Doktorgrad i infektionsepidemiologi og virologi

• Master i offentlig ledelse

Har boet tre år i USA, Atlanta, hvor CDC’s hovedsæde ligger. Har desuden boet i hhv. Kenya og Guinea-Bissau og arbejdet i bl.a. Tanzania, Malawi og Vietnam i længere perioder.

Er løbende blevet udsendt til forskellige udbrudsopgaver for WHO under ansættelse på henholdsvis SSI og Nordsjællands Hospital.

I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.