Kultur er en genvej til bornholmsk integration

Hvordan bruger du kultur i din hverdag?

»Som tilflytter til Bornholm er kultur en måde at sætte turbo på sin integration og forståelse for sit lokalsamfund. Inden jeg kom hertil i 2018, genlæste jeg romanen ‘Pelle Erobreren’, som fortæller rigtig meget om Bornholm i forrige århundrede, hvor en stor del af befolkningen levede under fattige kår. Et eller andet sted sætter det stadig sine spor i dag i form af en udfordret sundhedsprofil med større udbredelse af adipositas, diabetes og ringere sociale forhold end mange andre steder af landet. Det er vigtigt at kende historikken i et samfund, når man som jeg sidder i en ledende stilling i sundhedsvæsenet.«

Har du andre eksempler på, hvordan kultur kan være indgang for at lære bornholmerne at kende?

Læs alle KULTURKANYLER her

»Ja, vi har en fantastisk sommerrevy, som foregår på bornholmsk og i høj grad er målrettet bornholmerne selv. Her får man læst og påskrevet opfattelsen af førdere (tilflyttere til Bornholm, red.), og det er ret sjovt. Humor er altid et godt redskab til et vellykket kulturmøde og et fint afsæt for en snak med de lokale om, hvor meget af det her de synes passer på virkeligheden.«

»Jeg har også set teater og været til nogle oplæsninger om ‘de underjordiske’, som er en slags små væsener, der ifølge fortællingerne lever i de bornholmske klipper. De underjordiske er en central del af det bornholmske univers, og for nogle mennesker har historierne stadig en stor betydning.«

»Kultur har på flere måder givet mig mulighed for at forstå det bornholmske samfund og de vilkår, det er udviklet under. Et andet centralt aspekt ved kultur er det fællesskab, der kan udspringe af det. Som når jeg går ind og ser ‘Kongens Fald’ på Det Kongelige Teater med min mor på 91 år og min mand og mine børn, der er i starten af 20’erne, og bagefter snakker om stykket.«

Annemarie Hellebek, 59 år

• 2020-: Direktør for Bornholms Hospital

• 2018-2020: Vicedirektør for Bornholms Hospital

• 2012-2017: Enhedschef i Center for Sundhed i Region Hovedstaden, først for patientsikkerhedsområdet, siden både kvalitet og patientsikkerhed

• 2006: Speciallæge i klinisk farmakologi

• 1995: Ph.d.

• 1989: Cand.med.

• Har desuden arbejdet på flere hospitaler i København, været ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert for den Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) inden for patientsikkerhed.

Udstilling vidner om innovationslyst

Hvilke kulturtilbud bruger du ellers?

»Bornholm har adskillige museer, og jeg holder meget af at komme på Bornholms Museum, som rummer en stor samling af såkaldte guldgubber. Det er nogle små guldfigurer fra oldtiden, der for mig bidrager til fortællingen om Bornholm som et samfund med en helt central position i Østersøen. Museet har også en gigantisk samling af bornholmerure, som afspejler den bornholmske innovationskultur. Historien er, at et skib med engelske standure strandede ved Bornholm. Urene blev repareret af en håndfuld lokale håndværkere, der på den måde fik tilstrækkelig viden til efterfølgende selv at fremstille deres egne version. Jeg kan godt lide innovationskulturen, og jeg synes også, at der på hospitalet er en bevidsthed om, at man får rigtig meget ud af det, når man tænder den bornholmske innovationssjæl.«

»Bornholm har også et rigtig flot kunstmuseum, som både har udstillinger med nationalt og lokalt afsæt. Ligesom ved at læse ‘Pelle Erobreren’ kan man også på kunstmuseet få en fornemmelse af, hvor meget havet og farverne har betydet for øboernes selvforståelse. I de her meget smukke bornholmske malerier kan man se en stolthed over det, naturen kan bringe ind i kulturen – på samme måde som i skagensmalernes billeder.«

Glimt af oldtiden og dybe sprækkedale

Har du en favorit, når det gælder bornholmske malere?

»Oluf Høst og Olaf Rude har skabt fantastiske malerier af landskabet på Bornholm, og for nogen tid siden opdagede jeg Claus Johansen (1877-1943, red.), som også har lavet landskabsmalerier. Billederne, der på sin vis er lidt tungsindige, viser, hvordan det bornholmske landskab så ud dengang. Min fascination af hans billeder hænger sammen med, at jeg er meget glad for naturen her.«

Hvad er der særligt ved naturen på Bornholm?

»Det særligt fascinerende er, at man står på grundfjeldet. De bornholmske klipper afspejler forskellige perioder af jordens oldtid, som man kan skelne fra hinanden ud fra aftryk af fossiler. Det, synes jeg, er helt fantastisk inspirerende. Derudover har Bornholm sprækkedale, der er opstået, efter at grundfjeldet har slået revner. Du kan gå på en pløjemark, og så pludselig kommer der en stejl bakke ned til en dal, hvor man nærmest urskovsagtigt går langs en å med et fantastisk plante- og fugleliv. Det kan jeg stadig forundres over.«

Hvilken kulturpersonlighed kunne du tænke dig at møde?

»Jeg ville gerne møde kunstmaleren Vilhelm Hammershøi. Han gengiver lyset i sine billeder på en helt fantastisk måde, og jeg er nysgerrig efter at høre, hvad der inspirerer ham, og hvordan han får transformeret det, han ser, ned på billedet. Så kunne jeg også godt tænke mig at møde kunstneren Salvador Dali og finde ud af, om han er lige så sprælsk og forunderlig som sine billeder.«

Annemarie Hellebek anbefaler

Hvor ville du tage folk hen, hvis du skulle vise dem Bornholm?

• Bornholms Museum, hvor man blandt andet kan se samlingen af guldgubber og bornholmerure.

• Bornholms Kunstmuseum.

• Oluf Høst Museet. Denne sommer med udstilling af hans malerier af de bornholmske røgerier og sildekoner.

• Bornholms Sommerrevy. Selvom man måske ikke kan forstå den bornholmske dialekt, er revyen alligevel meget underholdende.

• ‘Gaarden – center for bornholmsk madkultur’ i Melsted, hvor man kan opleve forskellige måder at bruge bornholmske råvarer på.

• Sprækkedale som Svartingedalen, Blåskinsdalen Ravnedal og Kobbeåen.

• ‘Spor i Landskabet’ udgående fra NaturBornholm, hvor man kan se de forskellige lag fra jordens oldtid.

Sidste år konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.

Herhjemme har fire kommuner med succes f.eks. gennemført projektet ’Kultur på recept’, der har været med til at øge livskvaliteten for borgere i periferien af arbejdsmarkedet. Men hvilken forskel gør kulturelle oplevelser i lægernes eget liv?