Anders Fomsgaard: »Jeg bruger kultur til at blive et bedre menneske og en bedre forsker«

Hvad betyder kultur for dig?

»Det betyder meget. Jeg er et kreativt menneske, som holder af mange kulturelle ting som musik, kunst og bøger. Jeg tegner også og spiller i flere bands. Det har jeg gjort, siden jeg kunne holde på en saxofon. Jeg dyrker også kultur ved at rejse i andre lande. Flere af mine arbejdskolleger og venner bor rundt omkring i verden. Så jeg bruger mine rejser til at vedligeholde de kontakter, jeg har med folk i andre lande. En stor del af forskning er internationalt samarbejde, og derfor er det rart at kende andre kulturer og måder at forske på. Jeg har selv boet i USA i flere år, så jeg besøger ofte mine venner i Washington DC. Min ene datter bor i Frankrig, og jeg har et hus i Sydfrankrig og en lejlighed i Paris, så jeg dyrker også meget fransk kultur. Jeg bruger kultur til at blive et bedre menneske og en bedre forsker.«

Hvordan bruger du kultur i dit arbejde?

Anders Fomsgaard

• Professor og overlæge ved Statens Serum Institut.

• Leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet.

• Forfatter til ’Det er bare en virus’ fra 2019, som også er udgivet af Gyldendal i en ny udgave med corona-pandemien i 2022.

Anders Fomsgaard anbefaler:

Festivaler

• New Orleans Jazz & Heritage Festival

Musikere

• Ben Webster

• Gato Barbrieri

Bøger

• ’Som Pesten’ af Hanne-Vibeke Holst

Cafeer i Paris med livemusik

• La Chope des Puces

• Le Pick Clops

»En del af mit arbejde er at formidle virusforskning, holde foredrag og tale med journalister. Så jeg bruger også kultur i min formidling af virologi, virusforskning, sygdom og vacciner. Jeg bruger ofte musikindslag i mine foredrag. Hvis jeg for eksempel skal holde et foredrag om aids, så spiller jeg noget musik af Freddie Mercury fra Queen. Jeg tænker meget i billeder, og hvis jeg skal forklare noget, så kan jeg tit tegne mig ud af det. Jeg skriver nok også mere, end jeg læser, og har også skrevet en populærvidenskabelig bog ’Det er bare en virus’, som udkom i første udgave i 2019 lige inden coronapandemien. På den måde kan man sige, at jeg, både når jeg skriver og holder foredrag, bruger den kreativitet og de ideer, som jeg samler sammen, når jeg rejser, tegner og spiller. Så i mit arbejde bruger jeg kultur til at være en kreativ forsker.«

Hvornår begyndte du at spille musik?

»Det gjorde jeg, da jeg var omkring ti år. Jeg spiller på alle mulige instrumenter. Jeg spiller el-piano, trommer, bas og guitar. Hele mit hjem er fyldt op af instrumenter, mikrofoner og scenelys i forskellige farver. Jeg har det bedst i et øvelokale. Når jeg spiller for mig selv, så spiller jeg meget guitar, bas, trommer og elpiano. Men i de bands, jeg spiller i, spiller jeg saxofon. Jeg spiller i en jazzduo, hvor jeg spiller tenorsaxofon. Og så spiller jeg altsaxofon med mit franske band ”Belgium Means Nothing”.«

Kan du fortælle mere om de bands, du er med i?

»’Belgium Means Nothing’ er et funk-soul-rock-band, som er baseret i det nordlige Paris. Jeg har spillet sammen med dem i otte år. Det holder mig ung. Det er et stort orkester med bas, trommer, elpiano, guitar, to saxofoner, tværfløjte, congas og tre sangere. Vi spiller ude et par gange om året og ellers mest for os selv. Musik er en måde at møde folk på. Instrumenter og musik er uafhængige af sprog og kultur. Du kan pludselig spille sammen med andre bands og musikere, bare fordi du kan spille et instrument. Når jeg er i Paris for at spille, så kombinerer jeg det nogle gange med arbejde og besøger de laboratorier, som ligger i byen, som Pasteur Instituttet og Hôpital Cochin. Jeg har for eksempel også gang i nogle forsøg med influenza-dna-vacciner på aber på et laboratorie kaldet CEA, som ligger i den sydlige del af Paris.«

»Herhjemme spiller jeg for tiden i en jazzduo, hvor vi spiller bas og saxofon. Vi spiller Ben Webster-agtig jazz, som egner sig godt til receptioner, lounge og hygge. Folk skal kunne tale sammen, samtidig med at der stadig er musik ovre i et hjørne. Det er egentlig ret krævende, når man ikke har trommer, der holder takten, eller et piano, der har en melodi til at køre. Der er kun de to instrumenter, så det kræver lidt mere af en. Men det er en fantastisk måde at dyrke de gamle jazznumre på.«

Hvad lytter du til?

»Jeg kan rigtig godt lide at høre musik især live. Hver maj tager jeg til New Orleans jazzfestival. Der er omkring ti scener, så der er rigtig meget musik. I New Orleans er der også mange andre festivaler og musikcafeer. Så der får jeg hørt mange både kendte og nye bands. Hvis jeg besøger mine venner i Paris eller Sydfrankrig, så er det helt naturligt, at vi enten spiller sammen eller går et sted hen, hvor vi kan høre nogle spille. Så musik er en naturlig ting, når jeg er ude at rejse. Heldigvis er det en del af mit arbejde som forsker at rejse og besøge andre forskere og laboratorier eller deltage i konferencer. Så tit kan jeg kombinere arbejdsrejser med at høre eller spille musik.«

Hvad giver musik dig?

»Det er et rum, hvor jeg kan lade op og slappe af, efter at jeg har været i stressede situationer. Det har der været meget af under coronaen. Det er vigtigt at have et rum, hvor du ikke sidder i et sikkerhedslaboratorie med ebola, abekopper, coronavirus, virusgener og mink. Jeg har prøvet at gøre en del af vores flere hjem til øvelokaler. Når det spidser til på arbejdet, så kan jeg altid spille noget musik. Det svarer til at tage en powernap, og det minder mig om, at der også er en anden mening med livet. Det giver mig noget at være i et musisk rum og gå ind i et andet univers, hvor ens dag kan være fyldt med toner i stedet for kemikalier og farlige virus.«

Læs tidligere KulturKanyler her

I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.