Henrik Ullum kræver af kulturen, at den skal røre noget i ham

En filmklub med snævre film, Figaros bryllup i Operaen og syrerockkoncerter. Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, har et kulturforbrug, der spejler hans arbejdsliv, hvor tingene ikke må blive banale og genkendelige.

Han har lige nøjagtigt fået sneget sig med på årets udgave af Dagens Medicins magtliste som nr. 100, efter i 2021, hvor coronapandemien gjorde sit indtog, at have været oppe som nr. 8.

Hvor kommer din interesse for kulturen fra?

»Den kan jeg nok tilskrive mine forældre. Min far var god til at læse rigtig mange historier højt for mig og mine søskende. Mine forældre tog os meget med på museer og lejlighedsvis i teatret. Samtidig var det noget, vi tidligt lærte at tale om. Det var typisk det, søndagsmorgenmaden gik med. At tale om de kulturoplevelser, vi havde haft.«

Hvad får du ud af kulturen?

»Hver ting kan noget forskelligt. I filmklubben Filmporten, hvor jeg er medlem, viser de snævre film, hvor jeg virkelig bliver udfordret på mit kultursyn. Deres film overrasker mig og udfordrer mig, og så lader de mig opleve noget sammen med andre i en setting, hvor jeg ikke tænker på arbejde eller overhovedet har adgang til min mobil.

Henrik Ullum, 58 år

2020: Direktør for Statens Serum Institut

2015-2020: Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

2014-2020: Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

2006-2020: Overlæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet

2004: Speciallæge i klinisk immunologi

1998: Ph.d. fra Københavns Universitet

1994: Uddannet læge fra Københavns Universitet

Privat bor Henrik Ullum i Hillerød med sin kone, Kathrin. Han er far til fire voksne børn.

Når jeg går til koncerter med min kone eller mine venner, så handler det om at høre kunsten opstå live. At mærke forbindelsen mellem publikum og artisten. Hvis jeg kan få lov at høre om de tanker eller følelser, der ligger i et stykke musik eller et kunstværk, så bliver oplevelsen kun endnu bedre. For det vigtigste ved et kunstværk er ikke om det er pænt eller ej. Det vigtigste er, om det kan få mig til at føle noget, eller kan inspirere mig til at tænke en ny og anderledes tanke.

Det spændende ved kultur er, at den kan flytte mig uden for det konventionelle. Den kan provokere mig, og den gør mig nysgerrig på det skæve og ukurante. Og det skal den også, hvis jeg skal kunne koncentrere mig om oplevelsen. Nu er jeg blevet embedsmand, men i hjertet er jeg nok mere forsker, og jeg har samme krav til kulturen, som jeg har til mit arbejde. Jeg må ikke få følelsen af, at det har jeg set før, for så keder det mig. Men når jeg går på udstilling, til koncert eller i teatret og ser den kreative kapacitet, der skal til for at gøre kultur interessant, så bliver jeg fascineret over de mennesker, som lever af netop det. Selv har jeg slet ikke den adgang til det kunstneriske. Det er måske det, der fascinerer mig. Når livet byder på de oplevelser, bliver jeg mindet om, at verden er meget større end min egen lille dagligdag, at sindet er vildtvoksende, og at os mennesker har så mange facetter. Det er sårbart, når det rører noget i mig, fordi jeg ikke er i kontrol, men det er også berigende for mig, når det sker.«

Har du brugt kulturen til at bearbejde kriser?

»Jeg har nogle gange skrevet digte, når jeg har skullet kapere noget, der var følelsesmæssigt tungt, men det er ikke digte, jeg har vist til andre end mig selv. Men jeg synes, det format, og den måde at sætte ord på mine følelser på, kan være en god måde at åbne for min egen sjæl. Min egen sårbarhed.«

Hvad er den næste kulturbegivenhed, du glæder dig til?

»Jeg skal til Københavns Universitets årsfest, hvor man får lov til at komme ind og se Figaros bryllup i Operaen. Det glæder jeg mig meget til, fordi jeg synes, de er virkelig dygtige til at gøre opsætningerne storladne med moderne teknologi og så kombinere det med den klassiske opera. Det er noget helt andet i dag, end da jeg som barn blev taget med ind og se opera. Der er specielt sket enormt meget på det scenografiske niveau, og jeg glæder mig til at se, hvordan holdet bag forestillingen løfter fortællingen med de scenografiske virkemidler, der er til rådighed i dag. Derudover står jeg overfor at skulle til Berlin lige om lidt, og her håber jeg da på at kunne komme ind og høre Berliner Philharmoniker.

De to ting ligger selvfølgelig langt fra de mere spontane indfald, hvor min kone og jeg f.eks.er endt til syrerockkoncerter. Det er vigtigt for os, at vores kulturforbrug i hverdagen er noget med kant og spræl i. Det er måske også mere præcist at sige, at kulturoplevelser skal røre mig. Jeg gider ikke, når tingene bliver banale. Det gælder alle kunstformer. Hvis jeg skal bruge min tid på det, så skal det være ordentligt håndværk.«

Hvis du havde mere tid, hvilken form for kultur, ville du så dyrke noget mere?

»Jeg bruger helt klart kultur for lidt i min hverdag. Jeg er ikke storforbruger, men hvis jeg skulle vælge en ting ud, ville jeg sige koncerter. Det er igen det, at det kræver tilstedeværelse at være til koncert. Alles oplevelse er afhængig af, hvad de andre giver til det fællesskab, man er en del af under den koncert. Det er en oplevelse, vi giver til hinanden.«

Henrik Ullums tre anbefalinger:

• Filmklubben Filmporten – et sted for fordybelse og nye perspektiver.

• Romanen 4 3 2 1 af Paul Auster – tankevækkende bog med fire parallelle romaner i én.

• Louisiana om aftenen – Kunst er bare bedst, når den nydes uden de store forstyrrelser.