Fra rockstjernedrømme til visionær børnelæge

Er det noget med, at du har en fortid som rockstjerne?

»Faktisk var det min plan, at jeg skulle være musiker og ikke læge. Jeg har spillet alt muligt gennem årene: rytmisk, rock, pop og jazz. Som ung ville jeg på konservatoriet eller være professionel musiker. Mit hovedinstrument er elbas og kontrabas. Jeg er desuden skolet i at spille klaver, fra jeg var helt lille, og spiller også lidt guitar. Men det er bas, jeg er bedst til. Som yngre spillede jeg med i et rockband, som hedder Into Century. Bandet har udgivet to plader i USA og musikvideoer på MTV i USA. Det var en københavnsk rockkvartet, og vi spillede masser af store og små job i hele verden, fra København til L.A. Vi nåede aldrig rigtigt til de store steder, men har lavet et par plader – det var fedt! Jeg har også spillet med i noget skørt, men absolut skønt, jazz-klezmer-crossover-musik – orkestret hed 1.th. Vi har udgivet en plade med beatpoeten Claus Høxbroe, der snakker hen over musikken. Syret nok.«

På et tidspunkt måtte jeg gøre op med mig selv, om jeg skulle fortsætte med at jagte drømmen om at få en karriere som musiker

Morten Schrøder, børnelæge og bassist

Hvorfor blev du ikke rockstjerne?

»På et tidspunkt måtte jeg gøre op med mig selv, om jeg skulle fortsætte med at jagte drømmen om at få en karriere som musiker. Det er nok det klareste og klogeste, jeg har indset i mit liv: Nemlig at jeg ikke havde dét, der skulle til for at få det liv som musiker, som jeg ønskede mig. Det er meget få bassister, som klarer sig rigtig godt og får en stor karriere. Mange ender med at leve af at undervise på en musikskole. Og det er jo fedt, hvis det er det, man vil, men det var ikke det, jeg ville. Så jeg besluttede mig for at læse medicin. Men jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg skulle blive ved med at give den gas og spille på allerhøjeste niveau, og det har jeg faktisk tilstræbt siden.«

Nu er du jo børnelæge, så har du også arbejdet med børn i forhold til musik?

»Jeg har grundlagt og været sangskriver til et børnemusikprojekt, der hedder Kamelkaravanen. Vi har spillet børnekoncerter for mindst 10.000 børn gennem årene. Det er levende musikforestillinger med fortællinger, musik og udklædning, og det er både musik og kulturformidling. Da jeg var yngre, rejste jeg som frivillig lægestuderende med Folkekirkens Nødhjælp, og Kamelkaravanen er udviklet i samarbejde med dem. Først var jeg på Vestbredden og Gazastriben, hvor vi bagefter lavede en forestilling, der formidlede den arabiske kultur til børn. Nogle år senere var jeg i Zambia og Uganda. Der lavede vi en ny forestilling og en ny udgivelse om den afrikanske kultur. Begge udgivelser kan man finde på Spotify, og mine børn kan dem selvfølgelig udenad, for de har været tvangsindlagt til lytte.«

Hvilken rolle spiller musikken i dit liv?

»Jeg spiller stadig en del. En gang imellem til fester og ballade, og så spiller jeg med i en gruppe, hvor vi spiller kirke-rockkoncerter. Sammen med præsten vælger vi et tema og en artist, og så bygges aftenen op omkring bandets tekster og musik, f.eks. har vi lavet Dylan, Cohen, U2 og Paul Simon. Klassisk musik er nok det, jeg dyrker mindst. Og jeg hader decideret opera. Jeg har prøvet ad mange omgange at give det en chance, når nu så mange er så vilde med det. Men jeg synes simpelthen ikke om det; det rammer mig ikke noget sted. I privaten lytter jeg mest til musik fra den amerikanske singer-songwriter-tradition og ellers rigtigt meget jazz og pop.«

Morten Schrøder

Uddannet læge i 2009

Speciallæge i pædiatri 2020

Ansat som børnelæge på Rigshospitalet

Gennem flere år konsulent i BørneRiget, hvor han har været med til at udvikle det nye hospital for børn, familier og gravide.

Associated advisor (health) hos Primetime Kommunikation

Medstifter af nonprofit organisationen Børneliv, som arbejder i krydsfeltet mellem børn, sundhed og kommunikation

Er der andre former for kultur, som du er optaget af?

»Jeg er glad for næsten alle slags kunstarter. Da jeg var ung og boede sammen med mine drengevenner i København, dyrkede vi at gå på Det Kongelige Teater og se ballet og dans. Vi købte de billigste billetter til 60 kr. og sad oppe under loftet og så moderne ballet og utrolig meget andet forskelligt dans.«

Du er gift og har to børn. Betyder kunst og kultur også noget for din familie?

»Min hustru er arkitekt, og vi deler en stor passion for det brede kulturliv. Det er faktisk en af årsagerne til, at vi har valgt at blive boende i en lidt mindre lejlighed på Frederiksberg frem for at købe et lidt større sted uden for København. Det er vigtigt for os at have kulturtilbuddene lige rundt om hjørnet, og vi får virkelig brugt dem. Vi går meget i teatret, og da vi bor tæt på Frederiksberg Allé, kommer vi ofte i teatrene dér.«

»Vi har årskort til Glyptoteket og bruger det flittigt. I forrige weekend var jeg alene med vores datter, og så tog vi derind, bare hende og mig. Vi var der i to timer og så Anne Marie Carl-Nielsen, der har lavet statuer, som også er sjove for børn. Så fik vi en croissant i vinterhaven og så hjem igen. Herligt. Først på året så vi alle en suveræn udstilling, der hed ’Light & Space’ på Copenhagen Contemporary. Det er et stort og forholdsvis nyt kunststed på Refshaleøen. Udstillingen var om lys og landskabskunst med bidrag fra især lyskunstnere fra 1970’erne fra Californien. Der er et monsterfedt ’børne-krea-område’, hvor vi brugte nogle timer på at lege og bygge. Det er vigtigt for os, at børnene kommer med og ser og oplever de her ting, altså den brede kultur og alle genrer.«

Hvorfor beskæftiger du dig så intenst med musik og kultur?

»Der er en gigantisk forskel på, hvilke områder i min hjerne og min krop jeg bruger, når jeg arbejder med medicin og mennesker, og når jeg spiller eller oplever musik, teater eller udstillinger. Lidt firkantet sagt, så er det det rationelle mod det emotionelle, og netop den variation, det giver, er bare sindssyg vigtig for mig. Det rationelle og det medicinske ville blive for ensporet og fattigt for mig, hvis jeg kun havde det.«

»Jeg har en superspændende men travl hverdag på arbejdet, og når jeg så tager ud om aftenen og spiller med nogle venner, så er jeg frisk og vasket ren i hovedet, når jeg står op næste morgen. Det er vigtigt for mig at slippe det arbejdsmæssige, som man nemt kan blive hængende i, når man kommer hjem – især i sådan en krævende branche, som det nogle gange er at være børnelæge på et hospital.«

Læs tidligere KulturKanyler her

I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.