Forfatter og læge Anette Ellegaard undrer sig over, hvorfor krimier er lavstatus

Da Anette Ellegaard som barn faldt over ‘De 5-bøgerne’ blev krimier og spændingsromaner en vigtig følgesvend. Hun synes, der er en ærgerlig tendens til at se på genren som lavstatus, og det vil hun gerne gøre op med.

Hvad betyder kultur for dig?

»Kultur er et afbræk, der løfter mig ud af virkeligheden for en stund. Jeg overgiver mig til værket og får en pause. Både musik, bøger og film gør det for mig. Men jeg er særligt glad for den gode historie og det gode plot, som krimier og spændingsromaner som regel indeholder. Det er også kærligheden til den gode historie, der har gjort, at jeg selv er blevet forfatter.«

Hvordan løfter kultur dig ud af virkeligheden?

»I 2020 fik jeg en depression. Jeg har altid læst og skrevet meget. Men depressionen gjorde, at jeg ikke kunne koncentrere mig om nogen af delene. Det var hårdt, for jeg plejer jo at bruge litteraturen som et afbræk. Uden det føltes det næsten, som om depressionen blev forstærket, fordi jeg var ‘fastholdt’ i virkeligheden. En dag opdagede jeg Colleen Hoovers (amerikansk forfatter, red.) bøger. De er meget letlæste, skrevet med jeg-fortæller og i nutid. Og jeg kunne læse dem. Jeg blev så taknemmelig for forfatteren. Mit nervesystem fik en pause, og jeg glemte mig selv for en stund – det er det, jeg mener med at løfte ud af virkeligheden. En form for eskapisme. Jeg tør godt sige, at læsningen var med til at gøre mig rask.

Anette Ellegaard:

• Har arbejdet som læge i psykiatrien fra 2010-2020

• Uddannet fra Københavns Universitet

• Debutterede som forfatter i år 2000 med ungdomsromanen ‘Indigo’

Anette Ellegaard anbefaler:

Begejstret for mange danske krimiforfattere – så næsten umuligt at vælge, men:

• ‘Blækhat’ af Sissel-Jo Gazan

• ‘Drager over Kabul’ af Morten Hesseldahl

• ‘Flygtningen’ af Olav Hergel

Udenlandske bøger:

• ‘Jeg er Pilgrim’ af Terry Hayes

• ‘Stillidsen’ af Donna Tartt

• ‘Rebecca’ af Daphne du Maurier

Og så blev jeg samtidig lidt ærgerlig. Hvorfor er den slags bøger lavstatus? Det er det samme med krimier. Det er, som om der er et klassesamfund inden for litteratur. Hvor krimier og spændingsromaner er lavkultur. Jeg er medlem af forfatterforeningen, hvor der for eksempel ikke gives legater til krimiforfattere, ligesom det er meget sværere at blive anmeldt i avisen. Krimier får slet ikke credit nok. Det er utroligt svært at lave et godt plot. I mit eget forfatterskab har jeg også oplevet, at folk har rynket lidt på næsen ved ordet krimi.

At man differentierer og ser ned på den måde. Det bryder jeg mig ikke om.«

Hvad er det særlige ved krimier?

»Som barn læste jeg ‘De 5-bøgerne’ og blev ellevild med dem og læste stribevis af den slags i årene derefter. Som 14-årig begyndte jeg at læse og skrive digte og i min ungdom længere skønlitterære romaner. Men så genopdagede jeg krimigenren, da Morten Hesseldahl udkom med ‘Drager over Kabul’ i 2007. Der blev jeg fuldstændig bidt igen. Det er en helt fantastisk bog med gode karakterbeskrivelser og etiske dilemmaer. En all-time favorit. Med krimier sætter man sine egne problemer på pause og fokuserer på at opklare nogle andre problemer i plottets univers. Genren fortjener mere anerkendelse.«

Hvornår begyndte du som forfatter?

»På medicinstudiet debuterede jeg for første gang med ungdomsromanen ‘Indigo’, som handler om en ung kvindes store forelskelse. Og så har jeg sideløbende med mit tidligere arbejde som læge i psykiatrien udgivet flere børnebøger. Min krimi ‘Adams Offer’, som udkommer i slutningen af juni under aliaset ‘Anet Elga’, begyndte jeg at skrive på i 2009. Det har været en lang og sej proces – 14 år er mange år – men samtidig meget spændende. Historien er inspireret af Omniscan-skandalen fra 2009, hvor en medicinalproducent vidste, at deres medicin ville være livsfarligt for en patientgruppe, men alligevel anbefalede det. Skandalen gjorde, at jeg fik lyst til at beskrive medicinalindustrien fra en læges synspunkt.

Min proces med at skrive bogen har trukket meget på mine egne erfaringer som læge. De fleste læger, jeg kender, ser det at hjælpe andre mennesker som det allervigtigste ved gerningen. I min bog har jeg gerne villet undersøge, hvordan nogle mennesker kan hungre så meget efter magt og status, at de bliver ligeglade med andres liv og levned.«

Læs tidligere KulturKanyler her

I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.