Fascineret af fortidens kulturelle skattekiste

Du har en stor interesse for antikviteter – hvornår startede den?

»I midten af 1980’erne var jeg med til at starte et auktionsfirma i Holstebro, og her overvejede jeg at stoppe som læge og i stedet kaste mig over vurderinger og auktioner. Det gjorde jeg heldigvis ikke, men kunst og antikviteter er fortsat en af mine store hobbyer.«

»Jeg er kommet meget på loppemarkeder – både herhjemme og i udlandet. Kunsten er at kigge i en stor dynge af crap og så få øje på det ene fine stykke kunsthåndværk i bunken. Det er jo en slags skattejagt, og selvom en ting måske ikke er kostbar, kan den godt være en skat for den, der har en dybere indsigt i kvaliteten af godt kunsthåndværk.«

Hvem er din yndlingskunsthåndværker?

Læs alle KULTURKANYLER her

»Det er helt klart Hans J. Wegner, fordi design, æstetisk og siddekomfort altid går op i en højere enhed – for eksempel i et Wegner-ikon som ’The Chair’. Wegner var selv uddannet møbelsnedker, og typisk har møbeldesignere med snedkerbaggrund både øje for komfort og design. Man sidder godt i alle Wegner-møbler, hvorimod Arne Jacobsens ’Ægget’ er utrolig smukt, men knap så behagelig at sidde i.«

»Hvis man er interesseret i møbeldesign, er Trapholt i Kolding eller Designmuseum Danmark absolut et besøg værd.«

Anonym på loppestanden

Køber og sælger du også selv?

»Ja, men med årene er jeg blevet lidt mere feinschmecker, så der skal mere og mere til, før jeg køber og skiller mig af med ting. Jeg har selv haft stande i for eksempel Bella Center, og her har jeg sat stor pris på den her følelse af at være fuldstændig anonym. Ingen ved, hvilket felt du eller manden i nabostanden arbejder inden for – det, der betyder noget, er, at man er drevet af den samme passion.«

Peter Humaidan, 65 år

• Professor på Aarhus Universitet og speciallæge i gynækologi og obstetrik på Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive.

• Har været ansat på Regionshospitalet Skive siden 1997 – bortset fra en kort afstikker til Odense Universitet fra 2011-2013 som professor i reproduktiv endokrinologi.

• Har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler om fertilitet.

• Udgav i foråret 2021 bogen ’Supersæd – En effektiv guide til mænd, der vil booste deres sæd’.

Har du også dansk møbelkunst i kikkerten, når du rejser?

»Nej, det har jeg ikke. Jeg har for eksempel rejst meget i Kina og har utrolig stor respekt for deres keramik, som er af fantastisk høj æstetisk værdi både i form og glasur. Noget af det er jo flere tusinde år gammelt, men ser ud, som om det var lavet i går.«

Det lyder, som om rejser fylder en del i dit liv?

»Ja, jeg er typisk afsted to måneder om året, hvor jeg holder medicinske foredrag forskellige steder i verden. I de senere år har det især været i Sydøstasien og Mellemøsten. Det er fantastisk berigende at møde mennesker fra andre kulturer og opleve, at vi mennesker i virkeligheden er ret ens. Vi har de samme følelser for vores nærmeste, vi vil det bedste for vores børn, vi har de samme spekulationer om vores fremtidsudsigter og om liv og død. Forskellen udgøres af politik, religion og de vilkår, vi lever under, og som selvfølgelig præger os. Men inde bagved er vi alle bare mennesker, og nogle gange kan man få lov til at møde hinanden, hvis man banker på – også i de regimer, hvor det ikke er tilladt. Det er en dejlig oplevelse.«

Et mere nuanceret billede af verden

Den her optagethed af verden omkring dig – går den igen i andre dele af dit kulturforbrug?

»Ja, det gør den. Den information, vi får herhjemme, er typisk amerikaniseret og ensidig i sin fremstilling af verden omkring os. Derfor er det sundt at have øje for de folk, der formidler med lidt andre briller.«

»På DR har jeg set dokumentarserien ‘Der var engang en krig’, som skildrer det vestlige togt mod Irak og det kulturclash, der kommer af, at en amerikansk overmagt vil indføre et demokratisk system i et gammelt diktatur. Det første, man gjorde, var at afskedige hele hæren og dernæst alle, der var medlem af det ledende Ba’ath-parti. Det var måske 85 pct. af befolkningen, for det var jo indgangsbilletten til at være i det land. Men med et slag afskedigede man altså alt, hvad der hed embedsmænd, læger, skolelærere osv. og endte op med et system, der var dømt til undergang.«

Super sæd

Vi skal have mere fokus på mandens andel, når det gælder ufrivillig barnløshed. Det kræver, at vi bryder tabuet om sæd, og mænd i højere grad bliver bevidste om, hvor meget deres livsstil betyder for sædkvalitet. Den gode nyhed er jo, at manden selv kan gøre en stor forskel på de tre måneder, det tager at producere nye sædceller. Sådan lyder budskabet i den bog, fertilitetslæge Peter Humaidan udgav i april 2021.

»Da jeg så et afsnit i går, kom jeg til at tænke på, at de allierede netop gjorde det modsatte i Tyskland i sin tid. Der var masser af mennesker, der havde været nazister, men man forudså, at systemet ville bryde sammen, hvis man pillede dem ud af ligningen. Det er tragisk at se, hvilke kæmpe fejl man har begået i Irak, og som har resulteret i et land, der er fuldstændig i ruiner.«

»For nylig så jeg også Netflix-serien ’Unorthodox’, som beskriver en hasidisk jødisk kvindes kamp for at slippe ud af et arrangeret ægteskab og bryde ud af et meget ortodoks jødisk samfund i New York. Det var interessant at få et indblik i, hvor mandsdomineret det jødisk ortodokse samfund egentlig er. Det er jo ellers et træk, vi typisk forbinder med islamiske samfund.«

Vi skal tale mere om sæd

Du har for nylig selv skrevet bogen ’Supersæd – En effektiv guide til mænd, der vil booste deres sæd’ – hvorfor?

»For det første vil jeg gerne skabe et større fokus på mandens andel i den fertilitetsproblematik, vi ser i hele verden. I kraft af sin livsstil har manden i lige så høj grad et ansvar for at påvirke det arvemateriale, han sender afsted. For det andet skal sæd aftabuiseres. Forestil dig, at du sidder omkring et bord, og en kvinde siger, at hendes æg er dårlige. Det er en ok snak, men hvis en mand begynder at tale om sin sædkvalitet, vil det føles stærkt upassende. Det er, fordi sæd er forbundet med skyld, skam, masturbation og sex – det er æg ikke. Men vi bliver nødt til at snakke om sæd og sædkvalitet, fordi kvaliteten er faldet så meget. Den gode nyhed er jo, at mandens sædceller har en produktionstid på tre måneder, og at mange mænd vil kunne løfte kvaliteten markant ved at følge simple livsstilsråd. Så målet med bogen er simpelthen at få noget mere fokus på sæd og livsstilens betydning for sædkvaliteten.«

KulturKanylen siger tak for denne gang.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.

Dette er den sidste artikel i serien KULTURKANYLEN, som vi lancerede i august 2020. Tak til de mange medvirkende, der har taget os med ud i kendte og ukendte kroge af kulturlivet både herhjemme og rundt om i verden.