En kulturel grønskolling med stor appetit

Morten Grønbæk, hvilken del af kulturlivet banker dit hjerte særligt for?

»Jeg holder meget af at gå i teatret og i biografen. Og så tager mine sønner og min hustru mig med til stand up-shows, Scarlet Pleasure-koncerter og museer. Men mit kulturelle varemærke er nok bøger. Det seneste halve år er jeg begyndt at høre rigtig mange lydbøger, fordi jeg kan lytte til dem, mens jeg træner.«

»På mit eget fagområde er jeg ekspert, men inden for litteratur føler jeg mig som en grønskolling. Lige rundt om hjørnet, hvor jeg bor, ligger der en fantastisk lille lokal boghandel, der hedder ’Ræven og Pindsvinet’. Indehaveren, Adam Brones, er utrolig vidende, og jeg elsker at tage en snak med ham og lære nyt.«

Hvilken type litteratur læser du?

Læs alle KULTURKANYLER her

»Jeg er lidt en sucker for nobelpriser, og de sidste mange år har jeg læst to-tre bøger af den forfatter, der har fået tildelt årets nobelpris i litteratur. I 2019 var det den østrigske forfatter Peter Handke, der modtog Nobelprisen i litteratur, og en af mine rigtig gode venner har lånt mig to af hans bøger. Den ene bog, ’Forsøg over svampenarren’, er en mands betragtninger over, hvad der sker med ham på forskellige tidspunkter i hans liv. Jeg har nok læst 10-15 sider i den, og jeg fatter ikke en bjælde. Jeg elsker ellers, når litteratur er kryptisk, og man skal tænke sig rigtig godt om, men mit niveau er åbenbart ikke helt til at fatte, hvad Peter Handke vil sige. Han skriver virkelig svært.«

Ordrige amerikanere og ordknappe danskere

Hvilke bøger er du ellers optaget af?

»Tidligere har jeg været optaget af alle de store amerikanske forfattere, lige fra Philip Roth og Paul Auster, til Jonathan Franzen og Jonathan Safran Foer. Fælles for dem er, at de skaber et forståeligt og genkendeligt univers, som man forsvinder helt ind i. Og så har de en fantastisk evne til at beskrive, hvad der foregår inde i hovedet på personerne i deres bøger, så man føler, at man er inde i dem.«

»På det sidste har jeg også læst en del danske bøger – både ’Tour de Chambre’ af Tine Høeg og Helle Helles romaner ’de’ og ’Bob’. ’de’ handler om en pige på Falster, som møder den her fyr Bob. Hans karakter er tilsyneladende vokset undervejs i skriveprocessen og er så endt med at blive en selvstændig roman, som faktisk er bedre end den første.«

»Det, der kendetegner både Tine Høeg og Helle Helle, er, at de skriver ekstremt komprimeret og tydeligvis har overvejet, hvor få ord de har kunnet klare sig med i hver eneste sætning. Selvom deres skrivestil adskiller sig meget fra de ordrige amerikanske forfattere, har de det tilfælles, at man som læser får et utrolig grundigt billede af personerne og den udvikling, de gennemgår.«

Morten Grønbæk, 60 år

• Direktør på Statens Institut for Folkesundhed og professor på Syddansk Universitet

• Formand for Vidensråd for Forebyggelse under Lægeforeningen.

• Har tidligere siddet i Forebyggelseskommissionen samt en lang række andre råd og udvalg på folkesundhedsområdet.

• Er aktuelt formand for ekspertgruppe, der undersøger luftforurening i København.

• Har i mange år forsket i alkohol og folkesundhed og er medforfatter på over 250 videnskabelige artikler.

• Fik i 2019 ridderkorset og Lægeforeningens hæderspris

Han siger ingenting, hvis han er blevet skudt i hjertet

»Jeg er i VL-gruppe med Hanne-Vibeke Holst, og derfor fulgte jeg lidt med på sidelinjen, da hun skrev sin roman ’Som pesten’. Indimellem spurgte hun mig til råds om lægefaglige ting. For eksempel, da en af hendes karakterer skulle dø og sige sine famous last words. Da kom hun til mig og sagde: ‘Ham her fyren i bogen bliver skudt i hjertet og aorta, og så siger han …’, hvorefter jeg indvendte: ‘Nej nej, Hanne-Vibeke, hvis han er blevet skudt i hjertet og aorta, så siger han ingenting, for så er han død’. ‘Jamen så lad os sige, at han er blevet skudt i lungerne og bliver intuberet’, sagde hun så, og mit svar var: ‘Stop, stop, hvis han er intuberet, kan han ikke tale, for så har han en slange i halsen’. Sådan talte vi frem og tilbage om, hvad der ville være plausibelt i forskellige situationer. Jeg har stor respekt for forfattere og manuskriptforfattere, der laver grundig research, og her er Hanne-Vibeke en sand mester.«

Hvordan har du det med serier?

»At se en serie kan være lidt ligesom at grave sig ned i en bog, fordi man kan følge forskellige personers udvikling over tid. Et eksempel på en helt genial serie er ‘The Americans’. Handlingen udspiller sig 1980’erne, hvor to unge russiske spioner flytter til USA og oplever landet med russiske øjne, men samtidig også får smag for en række ting i det amerikanske samfund. Da Sovjetunionen begynder at krakelere, får de ikke rigtig besked om, hvad der sker, og hvem de skal stole på. Serien er rigtig godt skruet sammen og i den grad værd at se.«

Har du en yndlingskunstner inden for billedkunst?

»Jeg er totalt solgt til Picasso, og selvom jeg har set hans billeder og skulpturer 117 gange i 20 forskellige byer rundt omkring i verden, ser jeg alligevel de udstillinger med ham, når de kommer til Louisiana. Han har malet en del portrætter af kvinder, hvor man ser den samme kvinde forfra og i profil i det samme billede. Det er en total genial måde at male på – på samme måde som bøger, der er virkelig godt skrevet. Det er måske ikke særlig elitær kunst, men billederne er utrolige smukke og meget enkle i stregen.«

Morten Grønbæk anbefaler

Film:

• Filmstriben, bibliotekernes filmportal: De er virkelig gode til at udvælge kvalitetsfilm.

• ‘The Kindness of Strangers’ (2019) af Lone Scherfig, instruktion og manuskript

• Alle film af Aki Kaurismäki og Wim Wenders eller med den franske skuespillerinde Juliette Binoche

Serier:

• ‘The Wire’

• ‘The Americans’

• ‘Mare of Easttown’

• ‘Velkommen til Utmark’

Bøger:

• ‘Et lille liv’ (2016) af Hanya Yanagihara

• ‘The Remains of The Day’ (1989) af Kazuo Ishiguro

• 1Q84 (2011) Haruki Murakami

Sidste år konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.

I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.

Herhjemme har fire kommuner med succes f.eks. gennemført projektet ’Kultur på recept’, der har været med til at øge livskvaliteten for borgere i periferien af arbejdsmarkedet. Men hvilken forskel gør kulturelle oplevelser i lægernes eget liv?