Cheflæge for dansk parasport: »Jeg læser helst bøger med det, jeg kalder for omtanke«

Når de danske para-atleter i næste uge skal kæmpe om medaljer ved De Paralympiske Lege i Paris, er det 61-årige Morten Blomgren Andersen, der som cheflæge for den danske delegation tager sig af små og store skavanker undervejs. Han kom ind i parasporten ved et tilfælde, og igennem årene har hans egne børn været med til utallige stævner som hjælpere.

»Jeg vil jo så gerne vise dem mangfoldigheden. At se mennesket i stedet for et handicap, at være nysgerrig på mennesker og andre kulturer,« siger han.

Morten Blomgren Andersen, 61 år, speciallæge i ortopædisk kirurgi

• 2008-: Chief Medical Officer, Parasport Danmark

• 2004: Privatpraktiserende speciallæge på Ortopædkirurgisk Klinik Sydfyn, Svendborg

• 2001-2004: Ansættelser som afdelingslæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Svendborg Sygehus, og konstitueret overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

• 2001: Speciallæge i ortopædkirurgi

• 1991: Afslutter medicinstudiet ved Odense Universitet

• Gift og har tre børn

Ganske vist er Morten Blomgren Andersen født på Sjælland og opvokset i Himmerland, men han har det nu bedst på Fyn. Nærmere bestemt i Svendborg, hvor den privatpraktiserende speciallæge holder til i Det Gule Pakhus nede på Havnepladsen som medejer af Ortopædkirurgisk Klinik Sydfyn.

Hvert fjerde år må han dog et par uger væk fra ‘øen i midten’. Og det på en særdeles værdsat opgave, hvor mangfoldigheden af Morten Blomgren Andersens medicinske færdigheder virkelig skal stå deres prøve som Chief Medical Officer (CMO) og – ulønnet – sololæge for de danske atleter ved De Paralympiske Lege. Legene finder altid sted samme år og i samme by, hvor de ‘raskes’ olympiske lege afvikles i ugerne forinden. I år sker det i Paris fra 28. august til 8. september, hvor flere end 4.400 para-atleter vil konkurrere om i alt 549 medaljesæt.

Morten Blomgren Andersen har været CMO for de danske para-atleter siden legene i Beijing i 2008, som han ligesom i London i 2012 dog passede som ‘telefonvagt’ hjemmefra Danmark. Men både i Rio de Janeiro i 2016 og i Tokyo i 2021 var han fysisk til stede og deltog i den festlige indmarch. Også i Paris er han en del af den danske delegation, der er til stede i byernes by.

Hvilke slags kulturtilbud bruger du?

»For mig er naturen kulturtilbud nummer ét. Landskabet, dyr, planter og aftryk fra forfædrene fortæller en gigantisk, dyb og uoverskuelig historie helt fra universets start, hvad det så end betyder. Og med hensyn til litteratur læser jeg helst bøger, med det jeg kalder for omtanke. Det betyder bl.a., at jeg ikke læser kriminalromaner, hvor hele landsbyer i Sverige i teorien er blevet myrdet på mystisk vis. Over et år bliver det ikke til mange bøger, men en god bog, der giver stof til eftertanke, skal der være tid til. Til daglig læser jeg Information, som er en avis med artikler, der kan give god viden og stof til gode samtaler. Min nu afdøde onkel læste den også, og han blev altid lidt ærgerlig, når vi havde læst samme artikel og var enige. Og har man ikke tid til at læse avisen, når den udkommer, gør det ikke noget, at der går en uge eller to, før en artikel læses; den er stadig interessant og ikke kun dagsaktuel.«

Hvor stammer din interesse for sport fra?

»Godt spørgsmål. Som ung har jeg løbet, klippeklatret og snuset til triatlon, men min interesse for sport startede i mødet med Parasport Danmark (tidl. Dansk Handicap Idrætsforbund, der organiserer sport for personer med et handicap eller et særligt behov i Danmark, red.). Jeg havde aldrig været i forbindelse med elite- og breddeidræt, så at komme med i parasport-familien og blive budt indenfor i et miljø, hvor alle arbejder for at gøre alt lidt bedre, var en stor inspiration.«

Hvorledes opstod forbindelsen til parasporten?

Morten Blomgren Andersen kom ind i parasporten ved et tilfælde. OL i Paris bliver hans tredje OL som cheflæge for den danske delegation af para-atleter.Foto: Maria Fonfara

»Min hustru var med i parasportens medicinske udvalg, da vi mødtes, og da de manglede en læge, var det naturligt, at jeg kom med. Derfra er det kun blevet til mere og mere.«

Hvordan husker du din første Paralympiade, hvor du var fysisk til stede?

»Det var i 2016 i Rio de Janeiro, hvor alt – og jeg mener alt – var en kæmpe oplevelse. Atleternes sammenhold og dedikation, stabens ihærdige arbejde for at alt omkring atleterne skulle fungere maksimalt, PL-byen og åbningen på et fyldt Maracana Stadion. Jeg tror, at vi alle følte os som verdens centrum i de minutter, hvor vi deltog i indmarchen under jubel fra alt og alle, med tv-linser overalt og det at kunne se sig selv på storskærm og vide, at billederne blev sendt over hele kloden. At atleter fra hele verden mødes respektfuldt om idræt og fair konkurrence og på tværs af race, nationalitet, etnicitet og fysiske handicaps hyldes noget så eftertrykkeligt. Jamen, det var stort.«

Er der en sportsoplevelse, som har gjort særligt indtryk?

»Dér går jeg i stå. Parasport spænder jo bredt lige fra elite- og breddeidræt til idræt for udviklingshæmmede. Og alle oplevelserne udtrykker det gamle motto om at ‘viljen til at ville, skaber evnen til at kunne’. Evnerne er forskellige, men viljen til at ville er den samme. Men kommer en atlet alligevel i tvivl om evnen til at ville, og man prøver at hjælpe hende eller ham med at genfinde den, er det en ganske særlig oplevelse at se det lykkes. Men skal jeg pege på én speciel oplevelse, er det mit første frame running-stævne, hvor jeg var stævnelæge. En frame runner er en trehjulet løbecykel, der giver spastisklammede mulighed for at dyrke atletik, og at se forvandlingen fra kørestolsbruger til atlet er ubeskrivelig.«

Er der noget kulturelt, du gerne vil give videre til dine børn?

»Jeg har to døtre på 24 og 26 år og en søn på 12, som alle er en naturlig del af parasporten, da de har været med til utallige stævner som hjælpere. Jeg vil jo så gerne vise dem mangfoldigheden. At se mennesket i stedet for et handicap, at være nysgerrig på mennesker og andre kulturer.«

Bliver der tid til ferie i et olympisk år?

»Den holdt jeg sammen med familien i Skotland tidligere på året, hvor jeg fik dyrket en anden interesse, bjergbestigning.«

Morten Blomgren Andersen anbefaler:

Litteratur: Så absolut Hans Roslings ‘Factfullness’, der er en bog, som ændrer ens opfattelse af den verden, vi lever i. Bill Gates har kaldt den en af de vigtigste bøger. Den burde være obligatorisk i folkeskolen.

Rejser: Mine bedste ferier har været i bjergene, og Chamonix, ved foden af Mont Blanc, er min absolutte favoritby. Der er udsigt til Mont Blanc fra torvet midt i byen, der er udgangspunkt for vandreture i bjergene. At kalde det afslapning at vandre/klatre en hel dag med tung rygsæk lyder måske underligt. Men efter flere timer, hvor man har arbejdet sig væk fra turisme og postkort, er det fredfyldt at sætte teltet op og bare være til. Som en gammel bjergbestiger sagde: ‘Når bjerget giver dig lov, får du fantastiske oplevelser. Men lyt til bjerget, ellers ved du ikke, hvornår det giver dig lov’.

Restauranter: Vi har et fritidshus på det nordlige Langeland ikke langt fra Lohals. Dér ligger restaurant Kaos, der for fem år siden startede som en pop-up-restaurant, hvor de lavede så god mad, at de sammen med Generalen i Tranekær er blevet de kulinariske omdrejningspunkter. Ikke kun på Langeland, men i hele det sydfynske.

Andet: I teater, biograf og på tv ser jeg gerne Holberg, Molière og Monty Python, mens det musikalsk spænder fra Mozart over jazz-bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen til The Rolling Stones.