Buddy-ordning forbedrer arbejdsmiljø og gør læger trygge

At have en fast kollega at tale med om svære oplevelser på arbejdspladsen forbedrer arbejdsmiljøet.

Det er den overordnede konklusion på forskningsprojektet ‘The Buddy Study’, som lægegruppen på FAM i Svendborg ​samt jordemodergruppen på OUH, Odense og Svendborg, har deltaget i siden foråret 2019.

Ved at gøre det obligatorisk signalerer man, at traumatiske eller utilsigtede hændelsesforløb kan ske for os alle, ung som gammel

Katja Schrøder, jordemoder, ph.d. ​og adjunkt, SDU

Studiet er det første af sin art i Danmark, og bag det står jordemoder, ph.d. ​og adjunkt Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

»60 pct. af dem, der har deltaget i buddy-ordningen, oplever en øget følelse af tryghed, og op mod halvdelen har en større opmærksomhed på hinanden og er mere åbne over for at tale med kolleger og ledelse om svære episoder,« siger Katja Schrøder, der er ansat som adjunkt på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

The Buddy Study startede som et forskningsprojekt, der løb over halvandet år, fra foråret 2019 til efteråret 2020. Her deltog i alt knap 200 læger og jordemødre. Siden er det blevet gjort til en permanent buddy-ordning på grund af de gode resultater, hvilket betyder, at alle nyansatte læger to gange om året også kommer igennem det indledende seminar.

Obligatorisk for alle

Buddy-ordningen fungerer sådan, at gruppen af henholdsvis jordemødre og læger på de to afdelinger obligatorisk skal deltage i et to timer langt seminar, som Katja Schrøder afholder.

Katja Schrøder fortæller, at fokusgrupper med medarbejderne forud for projektet havde vist et ønske om obligatorisk deltagelse i seminarerne. Det var også obligatorisk, at deltagerne efterfølgende skulle udpege to buddies blandt kollegerne i tilfælde af, at de fik brug for hjælp og støtte.

»Ved at gøre det obligatorisk signalerer man, at traumatiske eller utilsigtede hændelsesforløb kan ske for os alle, ung som gammel, og at alle kan blive ramt af fysiske og emotionelle reaktioner i efterforløbet. Det var vigtigt for os ikke at bidrage til en kultur, hvor det forventes, at man bare ryster den slags af sig, særligt hvis man har opnået en vis anciennitet. Og derfor skulle alle med på de seminarer,« forklarer Katja Schrøder.

På seminaret bliver deltagerne undervist i, hvilke symptomer og reaktioner der kommer, efter at en kollega har oplevet noget svært. Her laver Katja Schrøder desuden øvelser med deltagerne samt taler om sårbarhed og relationer.

»Vi har set en meget høj tilfredshed med seminarerne. 80-98 pct. af deltagerne melder i deres evaluering, at seminaret giver fælles forståelse og indsigt, at de føler sig rustede til at agere buddy for en kollega, og at de er positivt indstillede i forhold til at prøve ordningen af i afdelingen,« siger Katja Schrøder.

Utilsigtede hændelser skaber skyldfølelse

Ideen til The Buddy Study opstod i forbindelse med Katja Schrøders forskning som ph.d.-studerende, hvor hun ​i en national spørgeskemaundersøgelse afdækkede jordemødre​s og fødselslægers oplevelser med traumatiske hændelser på fødselsgangen.

Sådan fungerer The Buddy Study

The Buddy Study var oprindeligt et forskningsprojekt, der blev gennemført på FAM i Svendborg ​samt i jordemodergruppen på OUH, Odense og Svendborg, fra foråret 2019 til efteråret 2020. Siden er ordningen blevet gjort permanent.

Konkret går ordningen ud på, at ​læger og jordemødre deltager i et totimers seminar med Katja Schrøder, der ​giver dem viden om ‘second victim’-reaktioner og ruster dem til at blive en samtalepartner og støtte for deres kolleger.

Når ​medarbejderen har været på kursus, udvælger han eller hun to kolleger, som skal være vedkommendes buddies.

​Når buddy-ordningen aktiveres, er det buddyens ansvar at tage kontakt til den involverede medarbejder.

Hvis en medarbejder får brug for at tale med sin buddy, afsættes der to timer til dette, men det skal være uden for arbejdstiden, så de ikke bliver forstyrret.

Op mod 200 læger ​og jordemødre har været igennem The Buddy Study på FAM i Svendborg​ og fødegangen på OUH, Svendborg og Odense. ​

198 har udfyldt et spørgeskema​ ved projektets start, og 167 udfyldte et spørgeskema ved projektets afslutning. Heraf havde 26 brugt deres buddy, mens 32 havde været brugt som buddy.

Kilde: Jordemoder, ph.d. Katja Schrøder

​Studiet viste, at 85 pct. af de godt 1.200 respondenter på et eller andet tidspunkt havde været involveret i et fødselsforløb, hvor der skete formodet varig skade på mor eller barn.

»​Forløbene er vidt forskellige, og det er ikke alle, der medfører reaktioner hos de involverede medarbejdere i efterforløbet. Men en del af forløbene gør, og det bekræftes af udenlandsk forskning inden for alle øvrige lægefaglige specialer. Derfor er der grund til at tage hånd om det,« siger hun og fortsætter:

»Problemet er, at vi ikke kan fjerne disse utilsigtede hændelse​r. Vi skal selvfølgelig arbejde for at minimere dem og lave patientsikkerhedstiltag med henblik på at lære af dem, men der vil altid opstå fejl og utilsigtede hændelser.«

Svære hændelser er et grundvilkår

Katja Schrøder tilføjer, at det er et grundvilkår, ​når man er ansat i sundhedsvæsenet, og derfor har arbejdsgiveren også et ansvar for at tage hånd om de sundhedsprofessionelle efterfølgende.

Patienter og pårørende kommer i første række, men hvis ikke ledelsen tager vare på de mennesker, der arbejder i sundhedsvæsenet, er de på sigt i risiko for ikke at kunne yde den nødvendige kvalitet i behandlingen og omsorgen, understreger hun.

En stor hollandsk undersøgelse fra 2019 viste, at psykiske eftervirkninger er meget almindelige efter en utilsigtet hændelse. Her oplevede over halvdelen af respondenterne en skamfølelse, og mange bar rundt på skam, frygt og stress i månederne efter begivenheden. Det såkaldte ‘second victim’-fænomen.

»Hvis man er involveret i en utilsigtet hændelse, kan man blive meget usikker på egne evner og kompetencer,« siger Katja Schrøder og fortsætter:

»Men mange studier peger i retning af, at kollegerne er en stor ressource, når vi håndterer efterforløb. Vi snakker suverænt mest med vores kolleger, hvilket var grundtanken i at udarbejde et program, der var båret af kolleger.«

Indledningsvise bekymringer

Katja Schrøders opgørelse viser, at buddy-ordningen er blevet brugt ca. en gang om måneden på Medicinsk Afdeling M/FAM i Svendborg i forbindelse med både utilsigtede hændelser og klagesager. ​Det samme gør sig gældende på fødegangen.

Forud for etableringen af The Buddy Study ​oplevede hun, at ledelsen var bekymret for, hvor meget tid lægerne ​og jordemødrene ville bruge på ordningen.​ Man får løn for to timer, hvis man bliver aktiveret som buddy for en kollega, så det var en bekymring relateret til økonomi i afdelingerne.

»Bekymringerne har vist sig at være unødvendige. The Buddy Study er ikke blevet brugt for meget, ​måske endda tværtimod. Der er fortsat en meget høj barre for, hvornår man mener, at noget er slemt nok til at aktivere et buddy-forløb. Til gengæld tyder det på, at seminarerne har haft en kulturbærende effekt i forhold til en generel øget åbenhed for at tale om de her ting,« siger Katja Schrøder.

Ledende overlæge: Dyrere at lade være

Mette Worsøe, der er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling M/FAM i Svendborg, hvor buddy-ordningen nu har kørt i snart tre år, fortæller, at hun tog imod projektet med åbne arme, da det blev præsenteret for hende.

Det giver tryghed og trivsel i sig selv, at der er en kultur for, at man taler med hinanden

Mette Worsøe, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling M/FAM i Svendborg

»Vi snakkede om, hvorvidt det ville blive for dyrt, men jeg var ret stålsat på, at vi skulle prøve det af,« siger hun og fortsætter:

»Min vurdering var, at det ville være dyrere at lade være. Det er dyrere at have læger, der ikke arbejder godt og mistrives, har sygefravær eller har brug for noget andet, end at bruge to timer i ny og næ på, at de kan tale om tingene.«

Hun forklarer, at hun allerede var meget optaget af, hvordan hun kunne sikre psykologisk sikkerhed blandt sine ansatte, da Katja Schrøder fremlagde projektet. Der var allerede blevet introduceret ‘defusing’ og ‘debriefing’ på afdelingen, men det var stadig ikke nok.

»Der er nogle gange hændelser, hvor der er noget, der er svært for lægerne. Det skal vi tage hånd om, men det er ikke altid nemt at tage det op på morgenkonferencen,« siger Mette Worsøe.

Derfor takkede afdelingen ja tak til at afprøve ordningen og nedsatte en styregruppe, der kunne følge forløbet tæt og sikre, at ordningen fungerede.

Buddy-ordning skaber ny kultur

Mette Worsøe fortæller, at knap 100 læger har været igennem buddy-ordningen med tilhørende seminar, siden den begyndte. Ikke alle har gjort brug af ordningen, men den har gjort, at kulturen har ændret sig på afdelingen.

»Vi har ikke aktiveret buddy-ordningen så meget, som vi havde beregnet. Det tror jeg skyldes, at det giver tryghed og trivsel i sig selv, at der er en kultur for, at man taler med hinanden,« siger hun.

Hun fortæller, at de gange, hvor ordningen er blevet aktiveret, er feedbacken fra lægerne, at de er glade for den, og at det er godt, at de har en legitim adgang til at kunne tale en hændelse igennem med en kollega. Men det skal blive på personalesiden og ikke komme gennem ledelsen.

»Jeg har oplevet, at jeg ikke skal foreslå på morgenkonferencen, om vi skal aktivere et buddy-forløb. På den måde signalerer jeg som leder, at der er behov for at tale om det, eller at lægen ikke selv kan håndtere det. Det er ikke rart at tage den del i et åbent forum,« siger Mette Worsøe.

Lægerne styrer det selv

Derfor styrer lægerne selv, hvornår de har behov for at tale med hinanden. Og Mette Worsøe oplever sine ansatte som ansvarsfulde og opsøgende.

Mange yngre læger er bekymrede for deres retssikkerhed, og når jeg taler med klinikere, der har oplevet en utilsigtet hændelse, er der en følelse af utryghed, hvilket er stressende for dem

Katja Schrøder, jordemoder, ph.d. ​og adjunkt, SDU

»Jeg ser en gruppe, der tager hånd om hinanden og er bevidste om at være buddies for hinanden. Jeg kan mærke på kulturen og stemningen, at der er en forskel. Vi italesætter tingene, og hvis vi taler om noget svært, følger vi op og er opmærksomme på, at vi også skal tænke på lægen i det. Man tager medansvar for hinanden,« siger hun.

Udover en forbedret kultur blandt lægerne ser Mette Worsøe også positive resultater i sundheden blandt lægerne. I perioden, hvor buddy-ordningen har kørt, har hun oplevet færre sygemeldinger, og at længerevarende sygefravær er blevet mindsket. Derfor er buddy-ordningen kommet for at blive på afdelingen.

»Projektet skal driftes nu, og så skal vi overveje, om det er noget, der skal udbredes til andre faggrupper også,« siger hun.

Opgør med utryghed

Ifølge en undersøgelse af yngre lægers arbejdsmiljø fra 2019, som er udført af Yngre Læger, oplevede 40 pct. af de adspurgte, at de i nogen grad er påvirket af arbejdsrelateret stress, og 26 pct. svarer, at de i høj grad eller meget høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress.

Undersøgelsen koblede yngre lægers arbejdsmiljø sammen med behandlingskvalitet og patientsikkerhed.

Katja Schrøder nikker genkendende til dette og peger på, at der særligt blandt yngre læger hersker en usikkerhed særligt i kølvandet på Svendborgsagen og oprettelsen af Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Mange yngre læger er bekymrede for deres retssikkerhed, og når jeg taler med klinikere, der har oplevet en utilsigtet hændelse, er der en følelse af utryghed, hvilket er stressende for dem. Det kan buddy-ordningen ikke modvirke i sig selv, men det kan mindske følelsen af ensomhed omkring det,« siger hun.

Skaber tryghed i sig selv

RegitzeWittenberg er hoveduddannelseslæge i endokrinologi og AMiR, arbejdsmiljørepræsentant, for uddannelsessøgende yngre læger på sin afdeling. Hun er en af de læger, der har været med i buddy-ordningen.

Man ser mange ting som yngre læge og tænker, om det virkelig er sådan, det fungerer. Med buddy-ordningen har man nogen, man ved, man kan gå til

Regitze Wittenberg, hoveduddannelseslæge og AMiR

Selvom hun ikke selv har aktiveret ordningen, har den skabt tryghed på arbejdspladsen.

»Buddy-ordningen er blevet brugt mindre, end vi troede, hvilket jeg tror skyldes, at bare det at have ordningen og italesætte, at ting skal italesættes, har haft en kæmpe effekt,« siger hun.

Hun refererer selv til en episode, som var en ubehagelig oplevelse for hende.

»Min kollega blev truet af en patient. Men vedkommende aktiverede ikke ordningen, da det hurtigt blev talt igennem med mine kolleger. Og det er det, jeg tror, at ordningen er med til at fremme. Der er en generel forståelse af, at vi skal tale om tingene, så vi har et godt og trygt arbejdsmiljø,« siger Regitze Wittenberg.

Særligt godt for yngre læger

Med ordningen er der kommet en kultur, der er åben for at tale om fejl eller utilsigtede hændelser. Det er blevet mere normalt at tale om sådanne hændelser på morgenkonferencen, hvilket der også er stor opbakning til fra ledelsens side, lyder det fra den yngre læge.

Regitze Wittenberg ser en klar fremtid i ordningen, hvor hun peger på, at særligt de unge læger vil have stor glæde af den.

»De ældre læger har mere ballast, og de har flere, de kan gå til. KBU-lægerne kender ikke så mange på afdelingen eller til strukturen. Man ser mange ting som yngre læge og tænker, om det virkelig er sådan, det fungerer. Med buddy-ordningen har man nogen, man ved, man kan gå til,« siger hun.

​Evalueringen af The Buddy Study er lige nu i peer review ved et videnskabeligt tidsskrift. Kun få studier internationalt har evalueret effekten af støtteprogrammer for ’second victims’.

»Der er tale om små tal, og det er derfor med forbehold, at man kan generalisere på baggrund af The Buddy Study,« understreger Katja Schrøder.

»Men grundet den meget positive evaluering af seminaret har man i begge afdelinger ønsket at fortsætte med det og med selve ordningen, også selvom forskningsprojektet er afsluttet,« siger Katja Schrøder.