Kultur
Bamselægen fra Ramasjang: »Kultur minder mig om, at mennesket er meget mere end et blodtryk og en puls«
Udgivet:
Kommentarer (0)
Som 'Bamselægen' på DR Ramasjang lærer Sandra Meinich Juhl børn om mødet med sundhedsvæsenet ved at behandle bamser som patienter.
KULTURKANYLEN: Kultur er for Sandra Meinich Juhl, der er i hoveduddannelse i pædiatri på Hvidovre Hospital og kendt som ‘Bamselægen’ på DR Ramasjang, en måde at sætte perspektiv på tilværelsen. Både på lægelivets store fokus på menneskets biologi og fortidens anderledes samfund.
Sandra Meinich Juhl er kendt som ‘Bamselægen’ fra Ramasjang, hvor hun redder bamseliv og oversætter sundhed til børnehøjde på TV. I fritiden læser hun bøger om nordiske kvinder, strikker som sit nye hobbyprojekt eller ser serier, der får adrenalinniveauet helt i bund.
Hvad betyder kultur for dig?
Sandra Meinich Juhl, 38:
Bamselægen på Ramasjang
Hoveduddannelsesstilling i pædiatri på Hvidovre Hospital
Er gift og har tre børn på 5, 9 og 11 år med Christian Svendsen Juhl, som er anæstesiolog
Ph.d. i neonatologi fra Rigshospitalet, 2017
Cand.med. fra Københavns Universitet, 2013
»Som læge kan man komme ind i en spiral, især hvis man har rigtig travlt og ser mange patienter, hvor det hele handler om biologi og sygdom. Man kan nemt komme til at glemme følelserne og de mere bløde værdier, som også er enormt vigtige som læge. Der minder kulturen mig om alt det, der også er ved at være menneske udover at være et stykke biologi. Mennesket kan så meget mere og rummer så meget mere end bare et blodtryk og en puls. Og kulturen er virkelig god til at skabe kontakt til de sider,« siger Sandra Meinich Juhl.
Hvilken kultur bruger du?
»Jeg elsker at læse eller lytte til bøger. De sidste par år har jeg været særligt optaget af fortællinger om stærke nordiske kvinder. Min favorit er ‘Kristin Lavransdatter’ af Sigrid Undset, som handler om en norsk kvinde i middelalderen. At læse om hvordan det var at være kvinde i fortiden, giver mig perspektiv til mit eget liv. Det giver mig også en stor taknemmelighed over, hvor langt vi er kommet, og hvor godt vi kvinder har det i Danmark i dag. Det var noget, jeg tænkte meget over, da mine tre børn kom til verden. For det første, at man i dag kan regne med at overleve fødslen og have adgang til et sundhedsvæsen. Og for det andet, at man kan tage sine børn med hjem til et trygt hjem, give dem mad, vaccinere dem og se dem vokse op sunde og raske. Sådan forholdt det sig ikke for fortidens kvinder, der skulle beskytte deres børn mod sult og sygdomme og overleve kulde og mørke. Det sætter virkelig perspektiv på tilværelsen og er interessant at læse om.«
Hvad læser du for tiden?
»Jeg lytter til ‘100 års ensomhed’ af Gabriel García Márquez. Jeg har tidligere læst hans roman ‘Kærlighed i koleraens tid’. Han har en fantastisk og lidt eventyrlig skrivestil, som læner sig op ad magisk realisme. ‘100 års ensomhed’ handler om familiehistorie og foregår i et almindeligt hverdagsliv, hvor der så også er mennesker på flyvende tæpper. Det er et fascinerende univers, som er virkelig velbeskrevet. Jeg kan godt lide bøger, hvor man bliver opslugt og føler, at man er til stede i bogens univers. Det gør jeg med den her.«
Hvad kan du ellers lide at lave?
Sandra Meinich Juhl anbefaler:
Bogen ‘This is going to hurt’ af Adam Kay
Bogen ‘Kristin Lavransdatter’ af Sigrid Undset
Bogen ‘Knivens æg’ af Abraham Verghese
Koncerter med The Minds of 99
Serien ‘The Office’ (Kan streames på Netflix og Viaplay)
»Jeg kan godt lide at have en serie i gang, der handler om noget fjollet og får adrenalinniveauet i bund. Min mand og jeg ser typisk et afsnit om aftenen for at lande dagen sammen. Vi har lige set ‘The Office’ for anden gang. Det er en virkelig sjov, uforpligtende og ikke-politisk serie, som handler om relationer og mennesker. Jeg vil anbefale den til alle. Man skal se seks afsnit for at give den en ordentlig chance, for det er en helt særlig form for humor, som man lige skal ind i. Jeg har også kastet mig over at lære at strikke. Jeg ville gerne have en hobby, som ikke handler om at præstere. Livet er fuld af situationer, der handler om at præstere og opnå mål. At strikke handler om noget helt andet. Det handler om at fordybe sig, og om processen. Det falder mig ikke naturligt, for jeg er meget målorienteret, og netop derfor tror jeg, at det er en sund øvelse. Jeg er i gang med at strikke et pandebånd. Det bliver nok ikke så smukt, men jeg hygger mig med det, og det er jo formålet.«
Har du nogle begivenheder planlagt?
»Min familie og jeg skal snart ind at se ‘Skatteøen’ på Folketeatret. Vi har givet oplevelsen til min mor i fødselsdagsgave. Vi ledte efter en kulturoplevelse, der er sjov for en på både 5, 11 og 70 år, og jeg tror, at det teaterstykke er oplagt. Jeg skal også til en årlig juletradition med mine gamle studieveninder, hvor vi mødes og laver konfekt. Vi har haft traditionen i 10 år. Det er virkelig hyggeligt og en god anledning til at mødes, for det kan være svært at få vagtplanerne til at gå op, når vi alle er læger. Det er helt klart ikke mig, der laver det flotteste konfekt. Jeg er mere en masseproduktions-type, der laver en masse marcipanbrød.«
Del artiklen: