Læger skal altid invitere patienten ind til en god snak, når døden nærmer sig

Alle over 60 år kan gå på sundhed.dk med sit MitID og fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det kræver blot, at man er habil.

Det har de kunnet siden 15. januar i år, hvor en ny lov om fravalg af genoplivning trådte i kraft. Under forarbejdet til loven har Etisk Råd, Ældre Sagen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og stort set alle sundhedsfaglige organisationer sat spørgsmålstegn ved aldersgrænsen og ved, at der ikke kræves sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med fravalget.

Aldersgrænsen virker til at være fastsat arbitrært. Der er ikke andet, man må eller ikke må, når man fylder 60 år – bortset fra at stille op til de kommunale ældreråd.

Hjerteforeningen, Dansk Råd for Genoplivning og andre livreddere er nervøse for, at for mange raske 60+-årige kommer til at fravælge genoplivningsforsøg i en overdreven angst for at ende som ‘en grøntsag’.

Men loven er trådt i kraft, og den har opbakning fra alle politiske partier, der er enige om at styrke borgernes selvbestemmelse.

En glimrende digital løsning

Det helt afgørende positive ved den nye lov er, at den er knyttet sammen med et digitalt register, der sikrer, at fravalget vil blive vist i samtlige elektroniske patientjournaler syv dage efter, det er registreret. Det vil sige, at oplysningen fremgår i alle de praktiserende lægers journalsystemer, kommunernes NEXUS og CURA, sygehusenes EPJ og SP, præhospitalets PPJ og AMKs og vagtcentralernes disponeringssystemer.

Det er baseret på Det Fælles Stamkort, og er et stort skridt fremad for patientsikkerheden – og det er i øvrigt leveret til tiden af Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med MedCom, kommuner, regioner og almen praksis.

Alle læger og andre, der arbejder med fravalg, har i mange år ønsket, at fravalgsbeslutninger kunne vises på tværs af journalsystemer, så de ikke skal overleveres håndholdt mellem kommune og egen læge, præhospital, virksomhed og sygehus.

Men desværre er den nye digitale løsning for lille. Den omfatter nemlig ikke mulighed for at registrere de øvrige fravalgsmuligheder, som vi samlet kan kalde det lægelige fravalg.

Ønske om mere omfattende løsning

Alle sundhedsfaglige organisationer og repræsentanter, der har medvirket under arbejdet med loven og den digitale løsning, har ønsket at gøre den mere omfattende, men det var uden for den opgave, politikerne havde stillet Sundhedsdatastyrelsen.

Vi skal altid invitere patienten ind til en god snak om vigtige beslutninger om livets afslutning

Under processen blev der lavet en analyse af behov og muligheder, og kort fortalt siger MedCom, at det sagtens kan lade sig gøre. Det kræver blot en politisk beslutning og lidt penge – og det koster meget mindre end spidsen af en F16. Det bør der gøres noget ved.

Jeg har allerede fået flere henvendelser siden 15. januar, hvor især kolleger fra almen praksis har undret sig over, at de ikke kan registrere det lægelige fravalg i systemet.

Vi må kalde vores organisationer frem på banen for at opfordre de relevante beslutningstagere til at gøre noget ved det. KOM NU SUNDHEDSORDFØRERE! KOM NU SOPHIE LØHDE!

Døden har i øvrigt haft et godt år i 2024

Døden kan være svær at snakke om, når den kommer meget tæt på, men et tabu er den ikke.

Der er der flere fine undersøgelser, som for eksempel Landsforeningen Liv&Død’s ’Danskerne og døden – 2022’, der peger på.

Jeg har ikke data, der dokumenterer det, men i mit arbejde med efterhånden talrige projekter i kommuner, i sundhedsklynger og på sygehuse har det helt generelt virket som om, at både læger og andet sundhedspersonale har haft større berøringsangst end patienterne i forhold til samtalen om døden.

Uanset om det gælder alle steder, er det noget, vi må se at få gjort noget ved.

I projekterne, hvor vi inddrager alle relevante faggrupper fra social- og sundhedshjælpere og -assistenter over hjemmesygeplejersker, reddere og praktiserende læger til alle personalegrupper på sygehusene, er alle imidlertid parate til at blive bedre til at snakke mere og bedre med patienterne om livets afslutning. Og det skal ske i god tid, så der kan lægges gode planer for undersøgelses- og behandlingsniveauet.

Så kan flere få lov til at dø i egen bolig eller på plejehjemmet – uden at blive generet af unødvendig behandling eller overflødige indlæggelser.

Der er rigtig meget udvikling i gang på området, og der ser ud til at ske mere og mere. Det er opløftende her eneste uge at modtage henvendelser om oplæg og projektidéer fra alle dele af sundhedsvæsenet. Der er ikke mindst flere og flere læger i alle funktioner, der ønsker at opgradere deres viden og kompetencer på området.

Døden har haft det godt i 2024, men jeg tror, døden får det endnu bedre i 2025.

Lægens rolle, når døden nærmer sig

Det er vigtigt at understrege, at det er godt, at lægen er der, når døden nærmer sig.

Det er godt, at alle læger kan og tør tage de vigtige samtaler med patienterne, når vi ved, at døden nærmer sig, så vi kan holde fokus på lindring.

Hvis vi – fordi vi har det skidt med at tage livshåbet fra den reelt håbløse – eller på grund af egen berøringsangst skjuler denne sandhed, så snyder vi patienten, som oftest har fuld tillid til vores ord og signaler.

Så fratager vi i stedet patienten muligheden for at danne sig realistiske håb. Det kan være et håb om at nå at sige farvel til bestemte personer, om at få orden på praktiske og økonomiske forhold, om at få arrangeret at dø derhjemme, om eksistentielle emner eller måske blot et håb om at dø uden smerter.

Denne vigtige opgave er vi som læger heldigvis ikke alene om. Den udfører vi i samarbejde med engageret plejepersonale og i samarbejde mellem sygehuslæge og praktiserende læge.

Lægens rolle, når behandling skal fravælges

Selvom der er kommet en ny lov, hvor alle over 60 år selv kan fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop, har lægen stadig en afgørende rolle, når genoplivningsforsøg og anden livsforlængende behandling skal fravælges.

Vi må ikke forfalde til blot at henvise en patient, der ønsker at tale om sin behandling ved livets afslutning, til at registrere fravalg på sundhed.dk.

Vi skal altid invitere patienten ind til en god snak om vigtige beslutninger om livets afslutning. Og nogle gange er det vigtigt, at vi som læger fortæller patienter og pårørende, at der er visse behandlinger, vi af faglige grunde ikke længere vil tilbyde.

‘Alt om fravalgsjura’

Læs en lynoversigt over juraen omkring fravalg, der er udfærdiget efter denne provokation fra en kollega: Hvis det ikke kan stå på bagsiden af en serviet, så får jeg det ikke læst.

Det betyder den nye lov om fravalg af genoplivning

• En habil person kan altid sige nej til behandling, også en forventet fremtidig behandling

• Patienten kan ikke kræve en bestemt behandling, for behandlingstilbud besluttes af en læge

• Fravalgsbeslutninger gælder over sektorovergange

• Fravalgsbeslutninger skal dokumenteres af lægen i relevante journalsystemer

Lægen skal ved kritisk sygdom tage stilling til hjertelungeredning og anden livsforlængende behandling

• Patienten og evt. de pårørende informeres og høres, men afgørelsen er lægens. Også igangsat livsforlængende behandling kan afbrydes. Det gælder dog kun i særlige tilfælde imod patientens ønske

Habile patienter med sygdom kan selv fravælge hjertelungeredning og al anden behandling

• Lægen skal sikre en vurdering af, om patienten er habil og forstår omfanget af sin beslutning, og om ønsket af fravalg skyldes forhold, der kan afhjælpes.

• Hos en inhabil patient besluttes behandlingsniveauet altid af lægen

Habile patienter over 60 år kan registrere fravalg af hjertelungeredning på sundhed.dk

• Fravalget dokumenteres syv dage efter registrering automatisk i alle elektroniske journalsystemer

• Fravalget kan også ske på et blanket til Sundhedsdatastyrelsen

Patienter kan i et behandlingstestamente beslutte fravalg af hjertelungeredning og anden livsforlængende behandling

• Behandlingstestamentet gælder først, når patienten er varigt inhabil. Dette vurderes af læge

• Behandlingstestamentet kan tilgås på FMK-online

Umiddelbart fravalg af hjertelungeredning ved fund af livløs

• Lægen kan telefonisk fravælge hjertelungeredning på baggrund af oplysninger fra pleje- og ambulancepersonale

• Pleje- og ambulancepersonale kan kun erklære en patient død, hvis der er ‘lægmandssikre dødstegn’

Kilde: Ove Gaardboe