KOL er ikke bare KOL: De kliniske forskelle kan have betydning for behandling

KOL har bevæget sig ind i top-3 over de hyppigste dødsårsager i verden, og det fik i 2023 Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) til at udgive en rapport, hvor det blandt andet blev anbefalet, at man begynder at opdele patienter med KOL i undergrupper, blandt andet i KOL A (på grund af astma i barndommen) og KOL C (på grund af rygning).

Nu viser et nyt dansk studie offentliggjort i Journal of Asthma and Allergy, at der også er kliniske forskelle på grupperne af KOL-patienter med hhv. KOL A og KOL C, og at der i en gruppe voksne, som led meget af børneastma, er forholdsvis mange, som udvikler KOL.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør klinikere i stigende grad være opmærksomme på, at udgangspunktet for udvikling af KOL kan lede til forskellige kliniske karakteristika og have betydning for, hvordan symptomerne bør behandles.

»Det handler om, at vi bedre skal kunne karakterisere de patienter, som vi ser i klinikken. Hvad betyder det som eksempel, hvis man har KOL på grund af en astmadiagnose i barndommen sammenlignet med det at have røget hele livet. Formålet er på den lange bane at kunne udnytte større viden om forskellene til at tilrettelægge mere præcis behandling af den enkelte patient,« fortæller ph.d. og læge Osman Savran fra Lungemedicinsk Forskningsenhed Hvidovre.

Blev sendt på astmahjem i Norge

I sin forskning arbejder Osman Savran med sine kollegaer med data på danske voksne, der i barndommen blev sendt til Kongsberg i Norge til et såkaldt astmahjem.

Noget kunne tyde på, at dem med svær astma og mange symptomer gennem livet har øget risiko for at udvikle en lungefunktion, som vi kender det fra personer, som har røget og udvikler KOL på den baggrund

Osman Savran, læge, Lungemedicinsk Forskningsenhed Hvidovre

Børn i alderen tre til 13 år med symptomatisk astma blev sendt til Norge og Kongsberg i perioden fra 1950 til 1979, hvor mange oplevede, at opholdet faktisk forbedrede deres symptomer for en stund.

I retrospekt er forklaringen på forbedringen af symptomerne formentlig en mere allergivenlig luft i de norske fjelde, samt at luften var tyndere.

Osman Savran har med sine kollegaer indhentet data på Kongsbergkohorten og kan som sådan se, hvordan det er gået børnene sidenhen, blandt andet med hensyn til deres lungehelbred.

Derfor kan de også se, hvad der karakteriserer de børn, der sidenhen begyndte at ryge, og hvad der karakteriserer dem, som aldrig begyndte at ryge.

De kan også se, hvem der udviklede KOL.

I studiet har forskerne identificeret 232 voksne, der som børn blev sendt til Kongsberg.

Af dem har 53 udviklet KOL.

Stor andel udvikler KOL uden at have røget

I studiet undersøgte forskerne, hvad der karakteriserede de personer, som udviklede KOL, og hvad der var af forskelle mellem dem.

Først og fremmest viser resultaterne, at 30 af de personer, der udviklede KOL, aldrig havde røget gennem livet. 23 personer udviklede KOL, efter de havde røget.

Ifølge Osman Savran er det opsigtsvækkende, at hele 13 pct. af børnene med alvorlig børneastma senere i livet udviklede KOL, uden at de på noget tidspunkt var begyndt at ryge.

»Det er et højt tal, men det er svært at sige, hvorfor det er så højt. Måske har det noget at gøre med alvorsgraden af astma hos de personer, der er en del af Kongsbergkohorten. Noget kunne tyde på, at dem med svær astma og mange symptomer gennem livet har øget risiko for at udvikle en lungefunktion, som vi kender det fra personer, som har røget og udvikler KOL på den baggrund, og det er uagtet, om de selv har røget eller ej,« siger han.

KOL kan opdeles i to grupper

I sammenligningen mellem personer med KOL A og KOL C fandt forskerne, at der var kliniske forskelle mellem de to grupper.

Personer med KOL C havde i højere grad oplevet exacerbationer inden for de seneste 12 mdr. sammenlignet med personer med KOL A.

Personer med KOL C havde også højere grad af åndenød og højere blodeosinofiltal som mål for højere grad af inflammation i blodet.

Omvendt havde personer med KOL A, altså KOL på grund af børneastma, mere end dobbelt så høj risiko for i voksenlivet at udvikle depression eller osteoporose.

»Vores undersøgelse tyder på, at det går personer med KOL ringere, hvis de ud over at have haft astma i barndommen også har røget. Det er nok ikke så overraskende, men det bidrager til forståelsen af, hvad der karakteriserer personer, som udvikler KOL. Hvis man som eksempel har haft svær astma gennem livet og udvikler KOL, men aldrig har røget, har man så KOL A, eller har man bare astma med nedsat lungefunktion? I mange år har vi været ret så firkantede i vores definition, men det er det måske på tide at gøre op med,« siger Osman Savran.

Ifølge Osman Savran er det sådan, at hos nogle personer, der har haft astma hele livet, har luftvejene taget permanent skade, så disse personer har irreversibel nedsat lungefunktion alene på baggrund af astma.

Det skal måske have betydning for den behandling, som de bliver tilbudt.

»Det kan være, at vi skal til at behandle denne patientgruppe anderledes, end vi behandler dem, som har KOL på grund af en livslang rygehistorik. Det kan også være, at vi skal til at se på nogle andre kliniske måleparametre, når vi stiller diagnosen, og ikke bare sige, at KOL er én type patient,« siger han.

Flere undersøgelser på vej

Osman Savran fortæller, at forskerne med studiet bidrager til forståelsen af, at KOL ikke bare er KOL, men at sygdommen kan have forskellige baggrunde og forskellige karakteristika afhængigt af de baggrunde.

Det næste skridt i forskningsarbejdet bliver at undersøge, hvad der mere karakteriserer dem, som udvikler KOL på baggrund af en diagnose med børneastma, sammenlignet med dem, som ikke udvikler KOL.

Adskiller de sig som eksempel fra hinanden ved genetiske markører?

Ydermere vil forskerne også undersøge sygdomsspecifik og generel mortalitet i Kongsbergkohorten.

Endelig vil forskerne også undersøge, hvad det ellers har af konsekvenser ud over øget risiko for udvikling af KOL, når man har levet hele livet med astma.

»Vi vil også lave nogle yderligere studier, der kigger på organspecifik risiko. Blandt andet vil vi gerne undersøge, om det at være i livslang behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for udvikling af forskellige sygdomme, for eksempel grå stær, hvilket der har været indikationer af. Med Kongsbergkohorten har vi adgang til rigtig meget data på en gruppe personer, der havde alvorlig børneastma, og vi kan i data se, hvad det betyder for deres sundhed resten af livet,« siger Osman Savran.

Læs også:

29. november 2024: Sådan går det børnene, der blev sendt på astmahjem i Kongsberg i dag