Sundhedsstyrelsen om privat speciallægeuddannelse: Aftaler er vejen frem

Det er regionernes ansvar at sørge for lægers videreuddannelse. Derfor er det også dem, der skal håndtere en eventuel inddragelse af privathospitalerne som en fast bestanddel af lægernes videreuddannelse.

For os er det et spørgsmål om at komme ind og blive en del af det og være med til at løfte opgaven

Jakob Rixen, politisk chefkonsulent, Sundhed Danmark

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, efter at de private sygehuses brancheorganisation, Sundhed Danmark, har efterlyst en fastere grund at stå på for at kunne deltage i videreuddannelsen af læger. Nærmere betegnet integration i dimensioneringsplanen, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.

»Vi vil gerne tænkes ind i dimensioneringsplanen med den andel, som modsvarer vores volumen,« siger Jakob Rixen, politisk chefkonsulent hos Sundhed Danmark.

»Det er ikke dimensioneringsplanen, der fordeler pladserne. Men den fastlægger, hvor mange af et bestemt speciale, der skal være i hver videreuddannelsesregion. Det ville gøre en forskel, hvis vi på lige fod med andre havde en ramme, hvor der for eksempel i Nordjylland var tre uddannelsesforløb hos private aktører. Så ville vi være inde i et mere formaliseret samarbejde, hvor man er garanteret nogle forløb,« uddyber han.

Privathospitaler vil være med til at løfte uddannelsesopgaven

Sker det, vil iværksættelsen siden ligge hos de tre videreuddannelsesregioner, og her ville privathospitalerne også gerne være med i planlægningen i form af pladser i de regionale råd for lægers videreuddannelse. Ditto med Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, som rådgiver Sundhedsstyrelsen.

»For os er det et spørgsmål om at komme ind og blive en del af det og være med til at løfte opgaven. Det er den forkromede langsigtede version,« siger Jakob Rixen.

»Men hvis vi kigger på den kortere bane, så er der også mulighed for eksempelvis fokusophold i forbindelse med uddannelsesforløb, hvor vi efter aftale med et hospital måske varetager uddannelse i en uge, seks måneder eller et år.«

Ingen gastro-intro på Bispebjerg

Spørgsmålet om privat deltagelse i videreuddannelsen er blevet aktuelt, efter at der er kommet eksempler frem på, at de offentlige sygehuse efterhånden har afgivet så mange af de mere standardiserede indgreb til den private sektor, at de kommende speciallæger ikke længere kan uddannes i dem på de offentlige hospitaler. Der er ganske enkelt ikke volumen nok.

Vi er formelt positive over for at inddrage den private sektor i videreuddannelsen

Claus Malta Nielsen, sektionsleder for uddannelse i Sundhedsstyrelsen

Eksempelvis har Abdominalcenter K på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital p.t. helt droppet introstillinger, fordi afdelingen ikke udfører nok brokoperationer til at uddanne nye, kommende speciallæger i indgrebet.

Og hele styregruppen for Dansk Herniedatabase har i et læserbrev i Dagens Medicin for nylig efterlyst, at privathospitalerne fremover bliver et fast element i uddannelsen.

Regionernes bord

Skal det ønske realiseres, bliver det ikke i den form, som privathospitalerne ønsker sig, dvs. at komme med i dimensioneringsplanen.

»Vi er formelt positive over for at inddrage den private sektor i videreuddannelsen. Vi anerkender udfordringen og er opmærksomme på, at der er specialer, hvor nogle behandlinger ligger uden for sygehusene,« siger sektionsleder for uddannelse i Sundhedsstyrelsen Claus Malta Nielsen.

»Men det korte svar er, at det ikke ligger hos os. Vi dimensionerer mellem videreuddannelsesregionerne, men vi kommer nok ikke til at se Sundhedsstyrelsen bestemme, præcis hvor uddannelserne skal finde sted. Alle regioner har formentlig nogle specialer med fokuserede ophold i speciallægepraksis, og jeg kunne forestille mig, at det er den tankegang, der skal udvides,« siger han.

Så hvis det kan lade sig gøre at arrangere uddannelsesforløb hos praktiserende speciallæger (FAPS’er), hvorfor så ikke også på de private hospitaler? Det behøver ikke stå nogen steder i dimensioneringsplanen, mener Sundhedsstyrelsen.

»Hvis vi havde en teoretisk situation, hvor regionerne systematisk udliciterede en meget stor del af en opgave, som de har ansvaret for, så har de stadig ansvaret for, at det er noget, som sundhedsvæsenet uddannelsesmæssigt kan levere personale til,« siger Claus Malta Nielsen.

Stabilitet ønskes

Privathospitaler og regioner har dog haft svært ved at finde hinanden i et fast samarbejde om videreuddannelsen af læger.

De private sygehuse efterlyser en stabil strøm af undersøgelser, operationer eller andre indgreb, før de økonomisk kan forsvare at investere i den infrastruktur, som det kræver at deltage fuldt og helt i videreuddannelsen af læger.

Jeg ser privathospitalerne som et led, der minder lidt om FAPS’erne, og jeg tror, at problemerne skal løses med nogle af de samme redskaber, nemlig aftaler med regionerne

Claus Malta Nielsen, sektionsleder for uddannelse i Sundhedsstyrelsen

Mens regionerne på deres side egentlig helst vil beholde så megen aktivitet på de offentlige hospitaler som muligt og dermed også lærepladserne for de kommende speciallæger. Der er eksempler på, at indgreb udliciteret til den private sektor temmelig pludseligt er blevet hentet tilbage igen til de offentlige hospitaler.

En anden måde at anskue spørgsmålet om dimensioneringsplanen på er at se på personalemængden. I øjeblikket dimensionerer Sundhedsstyrelsen blandt andet efter geografiske hensyn, uddannelseskapacitet og det skønnede behov i det offentlige sundhedsvæsen. Det betyder, at privathospitalernes personalebehov ikke tælles med. Spørgsmålet er, om det er holdbart.

»Jeg tænker ikke, at privathospitalerne skulle have særlige kompetencebehov, men hvis nogle behandlinger flytter helt ud af det offentlige, mens finansieringen fortsat er offentlig, så har vi en forpligtelse,« siger Claus Malta Nielsen.

»Lægers beskæftigelsesprocent er langt over 100, fordi mange har bijob. Det er måske noget, som ikke går i længden, men det er ren spekulation. Jeg tror ikke, at nogen ved det. Lige nu løses mangelsituationer ved, at nogle arbejder mere.«

Aftaler er vejen frem

Claus Malta Nielsen peger også på, at mangelsituationer ikke nødvendigvis løses ved at uddanne flere læger.

»Det handler også om, hvordan sundhedsopgaverne løses og af hvem. Det er sådan noget, som Robusthedskommissionen skal se på. Teknologi spiller også en rolle,« siger han.

Men uanset hvad bør der efter Sundhedsstyrelsens mening ikke pilles ved selve strukturen og ansvarsfordelingen.

»Det er vigtigt, at ansvaret er ret enstrenget. Når vi har lagt rammerne, overtager videreuddannelsesregionernes sekretariater administrationen, og de enkelte hospitalsafdelinger har den daglige uddannelse. Det virker ret godt,« siger han.

»Jeg ser privathospitalerne som et led, der minder lidt om FAPS’erne, og jeg tror, at problemerne skal løses med nogle af de samme redskaber, nemlig aftaler med regionerne.«

Regionerne: ‘Det er kompliceret’

Det er ikke lykkedes at få en person i tale hos Danske Regioner, der kan berette om organisationens holdning til spørgsmålet om privathospitalers systematiske deltagelse i uddannelsen af læger, herunder mulige måder at gøre det på.

Men i en mail skriver organisationen, at den har fokus på området og er i dialog med Sundhed Danmark om det.

Danske Regioner noterer sig også, at spørgsmålet er ‘kompliceret’.

»En af udfordringerne er, at hvis man skal have en uddannelsesfunktion, skal der være et fast, konstant patientunderlag. Men i Danske Regioners aftaler vedrørende frit, udvidet sygehusvalg og ret til hurtig udredning er det patienterne selv, der vælger, hvilket privathospital de ønsker at blive omvisiteret til. Danske Regioner kan derfor ikke sikre et bestemt privathospital eller en klinik et bestemt antal operationer eller behandlinger til at understøtte en uddannelsesforpligtigelse,« står der blandt andet i mailsvaret.

I stedet peger regionernes paraplyorganisation på de enkelte regioner:

»Hvis den enkelte region laver et udbud omkring en sundhedsydelse, har den bedre mulighed for at overveje forpligtelse i forhold til uddannelse. Dermed kan der i højere grad sikres et bestemt antal operationer og behandlinger hos et privathospital eller en klinik,« som der står.

Et eksempel på dette, og som Dagens Medicin skrev om i august, er Region Hovedstadens seneste udbud af galde- og brokoperationer, som indeholder en option på hoveduddannelsesforløb.

Læs også:

Ung kirurg: »Det går mig meget på at se, hvordan uddannelsen så at sige smuldrer mellem fingrene på os«

Katastrofe eller logisk konsekvens?

Debat: Om kirurgi og musik

Debat: Vi visiterer kirurgiske patienter til privathospitalerne, men glemmer uddannelsen