COVID-patienter presser kirurgisk afdeling længere væk fra kerneopgaven

Læge Camilla Asferg sætter stetoskopet mod ryggen på 51-årige Lena og lytter på vejrtrækningen. Derefter lytter hun på brystet.

Det trykker lidt, når hun trækker vejret, forklarer Lena. Hun er erhvervsaktiv, fuldt vaccineret og har været indlagt med coronavirus i tre uger.

Camilla Asferg taler lidt med patienten om mentalt helbred. Dernæst forklarer hun, at der skal skrues ned fra to liter ilt til en liter om dagen, og at Lena skal huske at bevæge sig så meget som muligt rundt i patientstuen, så hun kan være rustet til hverdagen, når hun forhåbentligt snart skal udskrives.

Tredje COVID-bølge på vej ind over DanmarkMens hospitalssengene atter fyldes med COVID-patienter, bliver andre behandlinger udskudt. Samtidig er omikron-varianten blevet til samfundssmitte, og i dag træder nye restriktioner i kraft. Selvom hospitalerne kan trække på erfaringer fra tidligere bølger, er spørgsmålet, hvor godt rustet de reelt er til opgaven, og hvor længe arbejdsmiljøet kan holde til, at COVID igen er det altoverskyggende fokuspunkt. For at få svar på de spørgsmål har Dagens Medicin interviewet fagfolk fra fire udsatte specialer, om hvad de har lært, og hvad det betyder for vinterens prioriteringer?

Det er Camilla Asfergs første coronavagt i denne omgang. Normalt arbejder hun som kardiolog i Roskilde, men i dag er hun udlånt til Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, for at hjælpe til på afdelingens COVID-afsnit.

Normalt er afsnittet beregnet til patienter med planlagte operationer, men siden fredag 19. november har det været omdannet til kun at huse COVID-patienter. Samme dag aktiverede Region Sjælland sit beredskab, og dagen efter var alle 11 COVID-sengepladser fyldt op.

På en uge var personalet blevet trænet op, og værnemidlerne fundet frem, så man var parat til at stå imod tredje coronabølge.

COVID presser alt andet

Kirurgisk Afdeling består af tre afsnit. Der er 250 medarbejdere og en forskningsafdeling med 40 ansatte. Ud over afsnittet for planlagte operationer er der et afsnit for akutkirurgi og et for cancerkirugi. Begge afsnit kører, som de plejer, selvom COVID-afsnittets ekstra forholdsregler presser de to andre afsnit, og pladsen til de almene hjertepatienter bliver trang.

Afdelingsledelsen, der udgøres af ledende overlæge Lasse Bremholm Hansen og ledende oversygeplejerske Ole Toftdahl Sørensen, har stået i spidsen for processen med på rekordtid at ændre afdelingens afsnit for patienter til planlagte operationer til udelukkende COVID-patienter.

Men det er en omlægning, der kommer med en høj pris.

»Vi kan ikke udføre vores kernekompetence, så på et tidspunkt får jeg potentielt et problem med at holde på de speciallæger, som brænder for at operere,« siger Lasse Bremholm Hansen.

»Vi er en afdeling med højt specialiserede kirurger, som lige præcis elsker at dedikere sig og nørde for at optimere patientforløb for kirurgiske patienter. Med COVID-19-afsnittet opstår der frustrationer, både fordi kirurgerne ikke opererer lige så meget, som de gerne vil, og fordi de kan se, at de patienter, der skal opereres, bliver dårligere, mens de venter,« fortsætter han.

»Det, der gør mest ondt, er, at mens medarbejderne smøger ærmerne op og virkelig arbejder hårdt, må de samtidig gå på kompromis med deres faglige kvalitet, « siger Ole Toftdahl Sørensen, oversygeplejerske, Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, KøgeFoto: Joachim Rode

Tredje bølge af corona er i fuld gang, og den kommer oven på en sygeplejerskekonflikt, hvis efterdønninger stadig sender skvulp ind over afdelingen.

»Jeg er ikke så bekymret for medarbejderne i COVID-beredskabet, men mere for de to andre afsnit. Den negative erfaring fra tidligere er, at coronabølger slider hårdt på personalet. Vi er ret robuste, men selvom vi kan holde til meget, så er spørgsmålet, hvornår bægeret er fyldt, og medarbejderne siger, at nu slutter det altså,« siger Ole Toftdahl Sørensen.

Vigtig viden fra anden bølge

Inden Camilla Asferg må gå ind til en af afdelingens COVID-patienter, er hun nødt til hver eneste gang at gennemgå den omstændelige proces at iføre sig en række værnemidler. Det indebærer mundbind, kittel, handsker, briller og operationshætte. Efter besøget skal det hele af igen og smides ud i skraldespanden i gangen på patientstuen, den såkaldte ‘hygiejnezone’. Proceduren tager omkring 3-4 minutter pr. besøg.

På afdelingen har man regnet sig frem til, at personalet i gennemsnit er inde hos hver COVID-patient 30 gange i løbet af et døgn. Det svarer til, at personalet bruger et sted mellem 1,5 og 2 timer på alene at tage værnemidler af og på pr. COVID-patient i døgnet.

De ekstra hygiejniske foranstaltninger er en af flere grunde til, at normeringen for COVID-patienter er dobbelt op sammenlignet med kirurgiske patienter. Denne dag er der indlagt syv COVID-patienter i et aldersspænd fra 31 til 89 år.

Kirurgisk Afdeling var ikke med i første bølge, men under anden bølge blev samme afsnit omdannet til COVID-patienter. Erfaringerne fra dengang hjælper nu

F.eks. blev der under anden bølge lavet vinduer i dørene ind til patientstuerne, så personalet kunne undgå turen i og ud af værnemidlerne og i stedet kaste et blik gennem ruden og konstatere, om patienterne sover og trækker vejret, som de skal.

I den periode erfarede afdelingsledelsen også, hvor vigtigt det var for medarbejderne, at de var på vagt med vante kolleger. Når arbejdsopgaverne var uvante og dermed også ofte mentalt hårdere, viste det sig godt med et trygt kollegaskab. Det har de også fokus på denne gang.

Lasse Bremholm Hansen tiltrådte som ledende overlæge i august. Inden da var han leder af kikkertundersøgelserne på afdelingen, og han har været på afdelingen i syv år.

Ole Toftdahl Sørensen har været oversygeplejerske i tre år, og han har lagt mærke til en vigtig ændring, som den nye ledende overlæge har indført, når det gælder lægernes vagter på COVID-afsnittet.

»Sidste gang var det den samme lægegruppe, der passede COVID-patienterne og dermed ikke opererede i et halvt år. Man vælger jo at arbejde på en kirurgisk afdeling, fordi det er det, der giver mening for en. Nu bliver COVID-vagterne delt ud i hele lægegruppen, så den enkelte stadig har tid til at operere. På den måde undgår vi nogle frustrationer, for en kirurg trives ikke med ikke at operere,« siger Ole Toftdahl Sørensen.

Folk er blevet syge igen

Afsnittet med akut kirurgi kører, som det plejer. Tavlen i kommandocentralen er fyldt med navne på patienter og diagnoser som tarmslyng, blødende mavesår og blindtarmsbetændelse.

I morgen er ti navne sandsynligvis visket ud, fordi patienterne er blevet udskrevet, og ti nye navne er tilføjet. Flowet på akutafsnittets 20 senge er også, som det normalt er, men det er alligevel anderledes i forhold til de to tidligere coronabølger, hvor antallet af patienter på det akutte afsnit gennemsnitligt var lavere.

Ingen på afdelingen ved reelt hvorfor, for akut kirurgi burde ikke som sådan være påvirket af COVID.

I takt med at samfundet efter de tidligere nedlukninger blev åbnet igen, og folk begyndte at leve deres almindelige liv, steg antallet af akutte operationer også. Det fortæller Thomas Jørgensen, der er funktionsansvarlig overlæge for det akutte afsnit.

»Vi kan normalt skrue op og ned for aktiviteten ved at behandle nogle ambulant, eller skubbe færdigopererede patienter til afsnittet for planlagte operationer, hvis vi ikke har pladser nok. Vi holder standarden og den faglige kvalitet, men det normale setup er klemt. Hvor vi tidligere har kunnet behandle en subakut patient inden for nogle dage, er det langt sværere nu, og vi må ændre behandlingsforløb,« siger Thomas Jørgensen.

»Flere af de patienter, vi prioriterer i kategori 3, ville for et år siden have ligget i kategori 1 eller 2. Vi står med ryggen mod muren,« siger ledende overlæge Lasse Bremholm Hansen.Foto: Joachim Rode

Til gengæld har afsnittet med cancerkirurgi fået flere patienter, siden COVID-19 blev til en pandemi. Lasse Bremholm Hansen mener, at det øgede antal cancerpatienter hænger sammen med, at folk igen er begyndt at gå til lægen, og at der er et efterslæb fra tidligere nedlukninger, hvor folk sjældnere opsøgte egen læge.

I 2021 har afsnittet opereret 20 pct. flere cancerpatienter end normalt.

»Det, der reddede os igennem sidst, var, at der var færre akutte og færre cancerpatienter. En del af det, der får det til at hænge sammen, er, at medarbejderne rent faktisk går den ekstra mil, som der bliver efterlyst. Det gør folk lige nu, men ingen ved, hvor længe det kan vare ved,« siger Lasse Bremholm Hansen.

Føler sig som lyseslukker

På gangene hænger der lysende stjerneranker, og kravlenisser er klistret op på skabene. Der er ingen tvivl om, hvilken måned vi befinder os i.

Afdelingens julefrokost skulle være holdt 3. december, men den blev aflyst. Generelt har afdelingsledelsen lukket ned for aktiviteter, hvor folk mødes i flok. Det gælder også det store internationale symposium for cancerkirurgi, der skulle være afholdt i uge 50. Der var ellers inviteret 250 gæster og linet op med live-operationer, men nu er det hele blevet aflyst for anden gang.

Så det sociale er skåret ned til et minimum, og det stort set eneste, afdelingsledelsen kan gøre, er at give pizza til frokost.

Det gjorde ledelsen f.eks., da et afsnit fik tre sygemeldinger på en weekendvagt og måtte arbejde på højtryk for at finde vikarer og dække ind, og da forskningsafdelingen blot fik et døgn til at rykke i nye lokaler, fordi deres kontorer skulle omdannes til COVID-sengepladser.

De to ledere føler sig som nogle lyseslukkere, fortæller de, men det er der ikke meget at gøre ved det i den aktuelle situation. Frygten er, at der kommer et smitteudbrud blandt medarbejderne, og hvis det sker, så vil afdelingen blive presset til det yderste.

Og presset er allerede højt, og det kommer ikke kun fra patienterne i sengene. Det kommer i lige så høj grad fra alle de patienter, der ikke kan komme til, fordi deres operation er blevet udskudt både tre og fire gange.

»Vi har forskellige speciallæger, der hver uge sidder med lister med patienter og har ansvaret for at booke og prioritere patienterne. De hader at sidde med disse lister, for det er benhård prioritering,« siger Lasse Bremholm Hansen.

Skal, skal ikke opereres?

Listerne skal prioriteres ud fra tre kategorier. Kategori 1 er for dem, der skal opereres. Kategori 2 er dem, der kun må aflyses, hvis afdelingen virkelig er hårdt spændt op, mens kategori 3 er de operationer, der kan aflyses.

Forleden var der en 71-årig kvinde, der skulle have fjernet noget af tyktarmen, forklarer den ledende overlæge. På grund af betændelse var der opstået en fistel mellem tyktarmen og vagina. Men da den betændte tyktarm eller fistel ikke er livstruende, ryger en patient som hende i kategori 3. Normalt ville afdelingen aldrig udskyde den type operation.

Læs også:

Trods tredje bølge sover Lars Østergaard godt om natten

Stormfloden er redet af, men digerne begynder at være tyndslidte

Kronikerne må ikke drukne i næste coronabølge

»Flere af de patienter, vi prioriterer i kategori 3, ville for et år siden have ligget i kategori 1 eller 2. Vi står med ryggen mod muren, så forestil dig bare, hvad vi har i kategori 1 og 2,« siger Lasse Bremholm Hansen.

Ole Toftdahl Sørensen supplerer, at når arbejdsbelastningen begynder at flytte på de saglige og faglige parametre for patienternes behandling, så ‘går det indad’ som fagperson, fordi man må gå på kompromis med sin faglige standard.

Ifølge den ledende oversygeplejerske får mange af de patienter, der får udskudt deres operationer, det dårligere, mens de er på ventelisten. Det resulterer bl.a. i, at når de så endelig kommer ind, så får de ofte et længere hospitalsforløb.

»Alt det, vi har arbejdet på i kirurgien de seneste 30 år med accelereret forløb og forløbsprogrammer, og som vi ved er godt for patienterne, begynder vi at skrælle af. Det, der gør mest ondt, er, at mens medarbejderne smøger ærmerne op og virkelig arbejder hårdt, må de samtidig gå på kompromis med deres faglige kvalitet. Vi skubber på den faglige forsvarlighed i den forkerte retning, og det er kritisk for medarbejderne,« siger Ole Toftdahl Sørensen.

Opstår A- og B-hold

Inden COVID var der næsten ingen ventelister på afdelingen. Nu er alle operationsprogrammer fyldt op til slutningen af marts næste år. I øjeblikket har afdelingen 300 patienter, der venter på komplicerede, operative indgreb. Det svarer til fem pct. af afdelingens årsproduktion.

Samtidig venter 500 patienter på at komme til kikkertundersøgelse. Til sammenligning laver afdelingen på et normalt år 12.500 kikkertundersøgelser.

Afdelingsledelsen vurderer, at det vil tage op til to år at fjerne puklen af operationsopgaver, og set i det lys opleves behandlingsgarantien på 30 dage som et benspænd.

»Hvis behandlingsgarantien blev suspenderet, ville vi kunne undgå at lave forundersøgelser på patienter, hvis operation vi sandsynligvis alligevel kommer til at aflyse. Der er rigtig megen spildtid på at administrere og gennemgå patienter på ventelister, og vi bruger mange årsværk på den opgave,« siger Lasse Bremholm Hansen.

Når de normale kernepatienter på Kirurgisk Afdeling bliver skubbet til side til fordel for COVID-patienter, kan det på afdelingen føles, som om der er et A- og et B-hold blandt patienterne.

»Hele verden har i to år kun kigget på COVID, og det betyder, at den almindelige borger bliver en B-patient. Vi prøver at undgå det, men med alle de aflysninger af operationer begynder jeg at tænke på, om det er fair, når vi snakker lige adgang til behandling,« siger oversygeplejerske Ole Toftdahl Sørensen.