Cheflæges ønske til politikerne: Behandlingsgaranti skal være fleksibel

Dagligdagen på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, har i den seneste valgperiode langtfra kørt på rutinen for cheflæge Lasse Bremholm Hansen.

Den manglende differentiering i forhold til lidelse og sygdommes udvikling udfordrer sundhedsvæsnet, fordi de klinisk set sygeste patienter ikke kommer først til

Lasse Bremholm Hansen, cheflæge, Sjællands Universitetshospital, Køge

Normalt beskæftiger afdelingens 3 afsnit, der har i alt 250 medarbejdere samt en forskningsafdeling med 40 ansatte, sig med planlagte operationer, akutkirurgi og cancerkirurgi.

Det satte COVID-19 dog en stopper for, da afsnittet for planlagte operationer pludselig skulle huse COVID-patienter, og mange af de planlagte operationer derfor måtte udskydes.

I den anledning roser Lasse Bremholm Hansen Folketinget for at have spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under sundhedsvæsenet.

»Hvis der ikke havde været et økonomisk sikkerhedsnet, ville vi stå med en kæmpe budgetoverskridelse for det ekstra personale, vi har brugt både til at behandle COVID-patienter og til at pukkelafvikle,« siger han.

Opgør med garantier

Ligeledes ville ressourcer til værnemidler og engangsmidler have drænet pengekassen.

Hverdagen under pandemien var heller ikke lykkedes, hvis det ikke havde været for de midlertidigt suspenderede behandlings- og udredningsgarantier.

Netop de ellers normalt ret nagelfaste garantier kunne Lasse Bremholm Hansen godt ønske blev ændret i en ny regeringsperiode.

»Vores udrednings- og behandlingsgarantier er overordnet set en god idé, og de har ligesom pakkeforløb løftet vores behandling enormt. Men den manglende differentiering i forhold til lidelse og sygdommes udvikling udfordrer sundhedsvæsnet, fordi de klinisk set sygeste patienter ikke kommer først til,« mener cheflægen.

Han mener ikke, at de samme rettigheder burde gælde for en patient med en relativt akut lidelse med risiko for at true førlighed eller erhvervsevne og for eksempel en patient med en langsomt udviklende sygdom.

Et eksempel fra hans afdeling kunne være en patient med kosmetisk navlebrok og en patient med en stor lyskebrok, der har ondt og er så besværet, at patienten har svært ved at passe sit arbejde.

I dag løser afdelingen det ved at finde en akuttid til patienten med den store lyskebrok, men Lasse Bremholm Hansen kunne godt tænke sig andre muligheder.

»Garantierne burde være mere nuancerede og fleksible. Det vil medføre en stor positiv forskel både på vores og mange andre afdelinger, at vi kan prioritere de patienter, der fagligt set har størst behov for at komme hurtigt til,« siger han.

Rekruttér til bæredygtige afdelinger

På Kirurgisk Afdeling i Køge er der ikke problemer med at rekruttere og fastholde personale, og der er kun få ledige sygeplejerskestillinger. Sådan ser billedet langtfra ud andre steder i landet.

Jeg kan sagtens se fornuft i at skabe nærhed om ukomplicerede behandlinger, men jeg er bekymret for tanken om at øge antallet af matrikler, hvor vi tilbyder behandling til borgere, når vi ved, at vi ikke har det ønskede antal hoveder på de eksisterende

Lasse Bremholm Hansen, cheflæge, Sjællands Universitetshospital, Køge

Lasse Bremholm Hansen mener derfor, at politikerne i det folketing, der sammensættes efter valget, har en stor opgave foran sig i forhold til at sikre arbejdskraft nok i sundhedsvæsenet.

Ifølge cheflægen vil det være en god idé at fokusere på afdelinger som hans egen, der er bæredygtige i forhold til personalet frem for at arbejde hårdt på at rekruttere medarbejdere til trængte afdelinger.

Netop fordi der er styr på arbejdskraften på den kirurgiske afdeling i Køge, kan man udføre ukomplicerede brok- og galdestensoperationer tæt på borgerne i den sydlige del af regionen, hvor afdelingen har en fast kirurgisk sektion hørende under kirurgisk afdeling.

»Det er utroligt svært at fastholde medarbejdere på enheder, hvor det faglige miljø halter, og arbejdsbelastningen er for høj. Politikerne bør have modet til at sige, at der er steder, hvor det er nemmere at rekruttere til, og derfor skal de enheder styrkes, selvom det bliver centraliseret, så den samlede arbejdskraft er i orden. Ellers ender vi med et uløseligt rekrutteringsproblem,« siger Lasse Bremholm Hansen.

For ham handler det også om lighed i sundhed. Og her oplever han ofte, at politikerne sætter lighedstegn mellem lighed og nærhed. Sådan ser han ikke lighed.

»På vores afdeling er lighed at tilbyde patienter en ensartet høj kvalitet, og det er svært at skabe på lokale tilbud, hvor der ikke er personale nok. Jeg kan sagtens se fornuften i, at en patient ikke skal køre 100 km for at få en ukompliceret operation, så tilbuddet uden for vores matrikel er skabt, fordi vi har personale nok,« siger cheflægen.

Han ser det desuden som en stor politisk opgave at prioritere, hvordan man vil sætte ind med ressourcer i kampen om at sikre arbejdskraft nok.

Hvem skal arbejde på nærhospitalerne?

Når der nu er så store udfordringer med at ansætte og fastholde medarbejdere i sundhedsvæsenet herhjemme, så har Lasse Bremholm Hansen svært ved at forstå meningen med at etablere op mod 25 nærhospitaler.

»Jeg kan sagtens se en masse fornuft i at skabe nærhed om ukomplicerede behandlinger, men jeg er bekymret for tanken om at øge antallet af matrikler, hvor vi tilbyder behandling til borgere, når vi ved, at vi ikke har det ønskede antal hoveder på de eksisterende matrikler,« siger han.

Regnestykket går for ham at se ikke op, når man umiddelbart vil foretage flere behandlinger i det nære uden at sige, at sygehusene skal løse mindre. Især ikke i en tid, hvor antallet af folk, der vil uddanne sig til plejepersonale, er stagneret eller decideret faldende.

»Jeg kunne forstå ideen med nærhospitalerne, hvis vi havde stor arbejdsløshed, men det er jo ikke ligefrem den problemstilling, vi står med.«

Læs også:

Regeringen sejrede på COVID-19, men signaturprojekterne faldt til jorden

Yngre læge i psykiatrien: Jeg gider ikke arbejde på den måde

Praktiserende læge: Politikerne skal finde løsninger til ældre multisyge patienter