Yngre Læger vil kunne tilbyde hoved­uddannelsesforløb med særlig fleksibilitet

Det er på tide at skifte pisken ud med guleroden, når det handler om at sikre lægedækning og bedre rekruttering til bestemte specialer.

Hos Yngre Læger er håbet, at det skal ske samtidig med, at flere læger får mulighed for fleksibilitet. ‘Prioriterede hoveduddannelsesforløb’, kalder de deres nye forslag, som de allerede har pitchet for Danske Regioner.

Håbet er, at de prioriterede hoveduddannelsesforløb på den ene side kan give yngre læger noget af den fleksibilitet, de i høj grad efterspørger, mens de på den anden side kan være en del af løsningen, når det kommer til udfordringer med lægedækning og rekruttering.

»Vi tror, at der er brug for at retænke hoveduddannelsesforløb inden for bestemte specialer og bestemte geografiske områder. Vi kalder det prioriterede hoveduddannelsesforløb og forestiller os, at de skal komme med særlige rettigheder og muligheder,« siger Wendy Sophie Schou, der er forperson i Yngre Læger.

Helt konkret er der tale om, at man i de forskellige regioner kan udpege specialer og områder, der i dag har betydelige udfordringer Det kunne for eksempel være en række hoveduddannelsesforløb i almen medicin på Lolland, der i dag står ubesatte, men i fremtiden skal omdannes til prioriterede hoveduddannelsesforløb med særlige rettigheder.

»Det kan være ret til deltid, eller at du får et mere håndholdt uddannelsesforløb ved at blive tilknyttet én bestemt afdeling i din hospitalsblok. Det vil betyde, at man ikke længere skal spørge en helt række afdelinger, hvis man gerne vil på orlov eller nedsat tid, fordi der er én bestemt, der er din kontaktperson,« siger Wendy Sophie Schou.

Bedre plads til familieliv

I de foreløbige samtaler med interessenter på området, er det også blevet foreslået ret til deltid et år efter barsel og ret til ikke at gå i nattevagt, indtil barnet er ét år.

Hvad er ‘prioriterede hoveduddannelsesforløb’?

Det er hoveduddannelsesforløb inden for bestemte geografiske områder og specialer, der giver særlige rettigheder og muligheder med for uddannelseslægen.

Yngre Læger taler løbende med interessenter på området, men har allerede et naturligt fokus på både almen medicin og psykiatri, der er specialer, der har store rekrutteringsudfordringer. Modellen lægger op til, at nogle specialer vil have udbudt prioriterede hoveduddannelsesforløb i nogle geografiske områder, men ikke i andre.

De prioriterede hoveduddannelsesforløb skal ikke udbydes bredt, men kun de steder, hvor der virkelig er brug for det.

»Der er helt klart mange af vores medlemmer, der synes, at det er hårdt at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen, særligt når man har helt små børn. Så jeg tror, at mere fleksible vilkår på det område vil kunne gøre en stor forskel. Tanken er, at parterne sammen kigger bredt på, hvordan vi kan tiltrække nogen til at vælge ubesatte hoveduddannelsesforløb, så begge parter får noget ud af det,« siger Wendy Sophie Schou.

Hun siger, at der foreløbigt er en positiv stemning omkring det nye tiltag, der kræver et ekstra stort samarbejde mellem Yngre Læger, regionerne og de lokale arbejdsgivere, hvis det skal fungere. Derfor er Yngre Læger også så småt gået i gang med at tale med regionspolitikere, der vil skulle være nære samarbejdspartnere, hvis en ny struktur skal indføres.

»Det vil kræve en del, men vi tror virkelig på, at det kan være vejen til at få dækket nogle steder, der virkelig er lægemangel, mens lægerne samtidig får en højt efterspurgt fleksibilitet. Det er en måde at kigge bredere på udfordringerne og ikke bare tale om løn.«

Ikke kun et kald, men også et lønjob

Når der er brug for at se på anderledes løsninger for læger under uddannelse, så handler det om, at læger i dag har andre ønsker til deres arbejdsliv end de havde tidligere, siger Wendy Sophie Schou. At læger i dag ER anderledes.

»For 30 år siden var lægen som regel en mand, og han var gift med en, der typisk var på deltid eller hjemmegående. I dag er lægen en kvinde, og vi gifter os med andre akademikere, der har samme slags job som os. Om man vil det eller ej, så rykker det på tanker, familiedynamikken og forventninger til arbejdslivet,« siger Wendy Sophie Schou.

Den nye generation af læger vil egentlig bare have det, de kan se andre akademikere har mulighed for

Wendy Sophie Schou, forperson, Yngre Læger

Det er ti år siden balancen for første gang faldt ud til kvindernes fordel blandt erhvervsaktive læger, og siden da, er det kun gået én vej. Men det er slet ikke den eneste ting, der har ændret sig.

»Der kommer en generation af læger, der har helt andre forventninger og krav til deres arbejdsliv, men de er faktisk ikke særligt meget anderledes end øvrige akademikere og arbejdsmarkedet generelt. Den nye generation har en forventning om, at arbejdslivet ikke er det vigtigste, og at være læge er ikke kun et kald, det er også et lønarbejde.«

Wendy Sophie Schou siger, at det voksende krav om fleksibilitet også er en reaktion på COVID-19-pandemien, hvor mange inden for det akademiske felt fik en større fleksibilitet f.eks. i form af mere hjemmearbejde, onlinemøder og stigende mulighed for at planlægge eget arbejde. Men i sundhedsvæsenet forsvandt de nye fordele med pandemien, og man gik tilbage til sådan, som man altid har gjort. Og inden nogen skulle nå at antyde, at lægerne bare er lidt forkælede, så har deres frontfigur modargumentet parat.

»Den nye generation af læger vil egentlig bare have det, de kan se andre akademikere har mulighed for. Vi er ikke forkælede, vi er fuldstændig ligesom alle andre. Det er bare lidt sværere med læger, fordi der er et sundhedsvæsen, der skal drives. Og vi er godt klar over, at der skal være nogen døgnet rundt og juleaften, men der er steder, hvor vi godt kunne tænke anderledes, så lad os da gøre det.«

One size does not fit all

Wendy Sophie Schou siger, at ønsket om en bedre work/life-balance ikke nødvendigvis er opfundet af den nye generation, men at de bare siger det højt.

»Den nye generation tør sige, at hvis der ikke er noget, der ændrer sig, så bliver de ikke i sundhedsvæsenet. De har brug for fleksibilitet, og lige præcis Yngre Lægers medlemmer har ofte enten små børn eller skal lige til at stifte familie, og jeg tror, at det er mere afgørende for ønsket om deltid og fleksibilitet, end at det er en ny generation,« siger Wendy Sophie Schou.

Og hvis ikke alvoren var tydelig nok, har hun en klar besked at sende til arbejdsgiverne:

»Der er et akut behov for fleksibilitet, og det kan vi ikke bare ignorere.«

Hun peger på, at særligt uddannelseslæger efterspørger mulighed for langt mere individualiserede løsninger, men støder panden mod en mur. Som for eksempel Daniel Staal Nyboe, der for nylig fortalte i Dagens Medicin, hvordan han var tvunget til orlov, fordi han ikke kunne få det til at hænge sammen.

Men hans historie er slet ikke unik.

»Der er ugentlig morgensang på min datters skole, men hvis jeg skal med til det, så skal jeg tage en fridag. Fordi det er fra 8-8.15 hvor jeg skal være på arbejde, hvis jeg er i dagvagt. Det samme gælder, hvis man skal til tandlæge eller noget af alt det andet, som mange mennesker godt kan passe ind i deres arbejdsdag,« siger Wendy Sophie Schou.

Fleksibilitet går begge veje, og lige nu føler medarbejderne, at de giver mere end de får

Wendy Sophie Schou, forperson, Yngre Læger

I flere år har diskussionen om deltid fyldt mere og mere blandt Yngre Lægers medlemmer, men forpersonen er slet ikke overbevist om, at det reelt handler om det.

»Selvfølgelig er der nogle, der gerne vil være på deltid. Men vi tror faktisk, at det for mange handler langt mere om den fleksibilitet, de mangler, når de arbejder fuld tid. Vi tror, at hvis de selv kunne planlægge deres tid lidt anderledes, så ville flere arbejde noget mere.«

Og selvom det måske vil give lidt mere bøvl med vagtplanen på cheflægekontoret, så tør Wendy Sophie Schou næsten godt love, at det er en fornuftig investering.

»Det er klart, at det kommer til at tage tid at ændre kulturen. Men jeg vil vove at påstå, at hvis man som leder giver fleksibilitet, så vil man også få medarbejdere, der omvendt træder til, når der skal dækkes sygemeldinger, nattevagt eller en helligdag. Fleksibilitet går begge veje, og lige nu føler medarbejderne, at de giver mere end de får.«

Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet kan bære den fleksibilitet?

»Sundhedsvæsenet SKAL kunne bære den fleksibilitet, for ellers går medarbejderne andre steder hen. Og læger er gode til at finde på noget andet at lave.«