»Vi skal ikke bare stemple ind som lønmodtagere, men have ambitioner på faget og patienternes vegne«

Fra ‘menig’ overlæge til lægefaglig vicedirektør på fem år kan ligne en meget målrettet ledelseskarriere, men i virkeligheden kom det hele lidt bag på Rasmus Møgelvang, siger han. Siden forsommeren i år har han haft sin daglige gang på direktionsgangen på Rigshospitalet efter stillinger som leder af det Ekkokardiografiske Laboratorium og direktør for Hjertecentret.

Jeg kan ikke være superspecialist inden for alle de områder, jeg nu er vicedirektør for, men min rolle er at skabe forbindelse på tværs

Rasmus Møgelvang, lægefaglig vicedirektør, Rigshospitalet

Rasmus Møgelvang har altid været en rigtig kliniker-kliniker, så da han og kollegerne på Hjertecentret for to år siden skulle have ny direktør, var det vigtigt for ham, at det blev en læge. Det udførte han lobbyarbejde for at sikre, men det var ikke meningen, at han selv skulle ende med jobbet.

»Jeg havde ikke set det komme for at være ærlig. Jeg har aldrig planlagt, at jeg skulle ind i ledelse professionelt, selvom jeg både privat og fagligt gennem årene har været involveret i meget bestyrelsesarbejde og syntes, at det var spændende. Men jeg havde ikke tænkt, at det var mig, der skulle sætte mig i direktørstolen,« siger Rasmus Møgelvang.

Han havde godt nok et ledelsesansvar for det Ekkokardiografiske Laboratorium og for forskningen, men det var stadig ledelse, der var meget kliniknær, og det trivedes han godt med.

»Jeg talte med flere kolleger om, at det var vigtigt, at det blev en læge, der kom til at stå i spidsen for Hjertecentret, og det var de sådan set enige i – de syntes bare, at det skulle være mig. Det satte tankerne igang, og det var faktisk først dér i marts 2019, jeg for alvor begyndte at tænke på det som en mulighed,« siger Rasmus Møgelvang om stillingen, som han overtog i august 2019.

Ville undgå engelske tilstande

Nogle år forinden var Rasmus Møgelvang begyndt at tænke mere og mere på det samlede danske sundhedsvæsen og ikke bare på sit eget lille hjørne af det.

»Jeg syntes, at der var tiltagende udfordringer i det danske sundhedsvæsen, hvor jeg blev ærgerlig over, hvordan vi tog os ud som væsen. Det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke bare stempler ind som lønmodtagere, men at vi som læger har ambitioner på faget og patienternes vegne,« siger Rasmus Møgelvang.

Rasmus Møgelvang

46 år og gift (med en læge), far til 3 drenge på 9, 13 og 15 år.

2001: Cand.med., KU

2009: Ph.d.-grad, KU

2009: Forskningslektor, KU

2014: Speciallæge i kardiologi

2017-2019: Overlæge og leder af det Ekkokardiografiske Laboratorium, Hjertecentret, Rigshospitalet

2018: Professor i kardiologi, SDU

2018: Klinisk lektor, KU

2019-2021: Direktør, Hjertecentret, Rigshospitalet

2021-: Lægefaglig vicedirektør, Rigshospitalet

Et længerevarende ophold på Hjerteafdelingen på Royal Brompton Hospital i London fik ham til at værdsætte, at vi til sammenligning har et godt sundhedsvæsen i Danmark, som vi skal passe på, som han siger. I England oplevede han, at flere års manglende indflydelse på organisationen havde medført, at flere læger og andre sundhedsprofessionelle havde mistet lysten til at engagere sig i at være med til at drive et sundhedsvæsen af høj kvalitet.

»Uden at det skal lyde helligt, så var det noget af det, der fik mig til at tænke, at det gav mening for mig at gå ind i ledelse,« siger Rasmus Møgelvang og fortsætter:

»Jeg gik ind i det med det mål, at jeg skulle inspirere til det drive, der sikrer, at vi hele tiden bliver dygtigere på de område, vi arbejder indenfor. Det gav mening for mig, at jeg skulle være med til at skubbe i den retning.«

Begejstret leder

Efter 20 år som læge har han arbejdet under nok forskellige ledere til at vide, hvordan han gerne selv vil agere.

»Jeg har altid selv oplevet min leders faglige begejstring som det allermest vigtige. Det, tror jeg, er en del af at kunne holde ‘drivet’ i live og noget af det, jeg selv tænker mest over. I min nye rolle som lægefaglig vicedirektør på Rigshospitalet, er det klart, at jeg har fået et endnu bredere område at kunne begejstres over, men det er jeg kun glad for,« siger Rasmus Møgelvang.

Han siger, at ‘udviklingen heldigvis går for hurtigt’ til, at han kan følge med på samme måde som før, men engagementet i forskning og faglig udvikling, er han ikke bange for at miste.

»Jeg kan ikke være superspecialist inden for alle de områder, jeg nu er vicedirektør for, men min rolle er at skabe forbindelse på tværs. I virkeligheden føler jeg mig utrolig forkælet, når jeg får lov til at arbejde sammen med så mange dybt engagerede fagfolk om at forbedre sundhedsvæsenet,« siger han.

Det skinner tydeligt igennem, at sparring med de forskellige fagspecialister er noget af det, der begejstrer ham allermest ved det nye job.

Væk fra klinikken

Før 2019 var Rasmus Møgelvang overlæge, professor og forsker med masser af ph.d.-studerende. 20 års dygtiggørelse, som han skulle lægge på hylden, da han valgte jobbet som direktør for Hjertecentret.

»Jeg var med på, at det var et karriereskift, der betød, at jeg ikke kunne have samme høje faglighed og være blandt dem, der vidste mest på mit meget specialiserede område. Og det tænkte jeg da over,« siger Rasmus Møgelvang.

De ph.d.-studerende og forskningen har han dog heller ikke lagt helt på hylden. Det har altid været en hobby på samme måde, som andre spiller golf, og det vil han ikke slippe. Men selvom ledelse på den ene side trak i ham som et område, hvor han kunne gøre en forskel på en anden måde, så frygtede Rasmus Møgelvang det samtidig.

Hvis læger vil have indflydelse, er vi nødt til at tænke bredere og tænke på hele patientens vej gennem sundhedsvæsenet. Vi skal spille hinanden gode

Rasmus Møgelvang, lægefaglig vicedirektør, Rigshospitalet

»Jeg gik jo fra at være en meget aktiv kliniker til at skulle arbejde administrativt, og det var jeg da bekymret for. Jeg havde en meget dynamisk hverdag, fantastisk dygtige kolleger, og hver dag fik jeg en umiddelbar anerkendelse fra de patienter, jeg havde kontakt med. Det skulle jeg give afkald på for noget, jeg havde på fornemmelsen var kedeligt og støvet. Og jeg var også usikker på, om jeg overhovedet kunne påvirke processer på den måde, jeg gerne ville,« siger Rasmus Møgelvang.

Opgør med fordomme

Det er han sikkert ikke den første læge, der har tænkt, for ledelse har haft et ry for at være noget, man nærmest burde skamme sig lidt over at vælge frem for den kliniske hverdag. Og så frygtede han, at han ikke ville få rum og mulighed til at gøre jobbet på den måde, han gerne ville. Det spændte dog ikke ben for Rasmus Møgelvang.

»Begge gang jeg har skiftet, fra kliniker til centerdirektør, og fra centerdirektør til vicedirektør, har jeg frygtet, at jeg ikke ville få et stort nok ledelsesrum. Og det er omdrejningspunktet for at kunne skabe forandringer og forbedringer. Men det er blevet gjort til skamme begge gange. Jeg har kun oplevet, at der har været stor opbakning,« siger Rasmus Møgelvang.

Han vil gerne selv være med til at ændre kulturen omkring ledelse og karrierevalg.

»Lægelig ledelse forbedrer sundhedsvæsenet. Der er behov for faglig ledelse, og alle læger bør om ikke selv overveje ledelse, så i hvert fald støtte op omkring dem, der vælger den vej. Hvis læger vil have indflydelse, er vi nødt til at tænke bredere og tænke på hele patientens vej gennem sundhedsvæsenet. Vi skal spille hinanden gode.«

Læs også:

Fremtidens sundhedsvæsen kræver nyt syn på ledelse: »Man går ikke over til ‘the dark side’«

»Hele mit lægeliv har jeg været draget mod det organisatoriske”

Dagbog: »Jeg har det faktisk godt med at blive kastet direkte ud i ledelsesmæssige beslutninger«