Vi er nødt til at være mere åbne om det svære i lægelivet

Fra medicinstudie til KBU, til speciallægeuddannelse, til ledende overlæge, til …

Der er fart på den firsporede karrierevej for langt de fleste læger, og nogle gange kan det være svært at tale om de ting, der får én til at sætte farten ned eller til at tage en anden afkørsel end den gængse.

Det skal være okay at problematisere vilkår, der giver den enkelte læge udfordringer i arbejdslivet. Det er dér, vi skal hen

Mathilde Baumann, der har været læge siden 2017, og Katharina Oravsky Sandström, der har været læge siden 2013, er begge yngre læger, tidligere kolleger og nuværende venner. De mødte hinanden for tre år siden på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, hvor de begge var ansat.

Det er også her, at Dagens Medicin møder dem for at tale om arbejdsmiljø, presset på de yngste læger og om alternativer til den klassiske karrierevej for læger.

»Det skal være okay at problematisere vilkår, der giver den enkelte læge udfordringer i arbejdslivet. Det er dér, vi skal hen. I dag må du nærmest ikke nævne, at det er et problem at pendle halvanden time hver vej, eller at det kan være svært hele tiden at skulle skifte afdeling, for så vil du ikke lægekarrieren nok,« siger Mathilde Baumann.

Den helt store drøm er et sundhedsvæsen med mere plads til forskellige behov og individuelle løsninger, ligesom der er inden for mange andre fagområder. Men i første omgang vil hun og Katharina Oravsky Sandström gerne give flere af deres yngre lægekolleger mod på at tage de svære samtaler om eksempelvis stress, afmagtsfølelse og mistrivsel, der kan være med til at ændre kulturen.

Det gør og har de gjort på et kursus for Yngre Læger og nu også her i spalterne.

Kursus i arbejdsliv

I dag tilbyder Yngre Læger regionalt deres medlemmer en række kurser om lægelivet, der beskæftiger sig med alt fra løn over jobsøgning til karriereveje og karrierevalg.

Det var sidstnævnte kursus om karriereveje og -valg, som Mathilde Baumann som udgangspunkt havde lavet en aftale med Region Sjælland om at undervise på.

»Det oprindelige kursus var meget hårdt fokuseret på karriere. Min medunderviser foreslog blandt andet, at alle uddannelseslæger månedligt satte penge til side på en ‘karrierekonto’, som skulle bruges til dygtiggørelse gennem kurser eller en masteruddannelse ved siden af arbejdet. Mens jeg egentlig bare gerne ville tale om, at ikke alle altid ved, hvad de vil, og at det også er helt ok,« siger Mathilde Baumann.

Det blev dog aldrig til flere karrierekurser, og da den anden underviser samtidig stoppede, fik Mathilde Baumann til opgave at finde en ny makker. Her tænkte hun straks på Katharina Oravsky Sandström.

Det har haft en pris for mig, at jeg har stået frem med, at jeg har haft problemer med mit psykiske helbred, selvom det er udbredt i befolkningen generelt

»Jeg har egentlig igennem de første mange år som læge følt, at det har været rigtig svært at være i arbejdslivet. Jeg har råbt op omkring forholdene, da jeg mener, at det er sværere, end det kunne og burde være. Derfor ville jeg gerne bruge mine erfaringer på sådan et kursus,« siger Katharina Oravsky Sandström, inden hun bliver afbrudt af Mathilde Baumann:

»Du ville gerne være med til at tale med andre yngre læger om arbejdslivet, men du var hurtig til at sige, at så skulle det i hvert fald ikke hedde noget med karriereveje eller kun have fokus på ambitioner.«

Det er et godt eksempel på, at de to supplerer hinanden, for det gav med det samme mening for Mathilde Baumann, der heller ikke køber ind på ideen om lægen som et supermenneske.

Lægeliv med fokus i balance

Yngre Læger i Region Sjælland var heldigvis positive over for de nye tanker, Mathilde Baumann og Katharina Oravsky Sandström havde gjort sig. Det betød, at det kursus, der tidligere hed ‘Karriereveje og karrierevalg’ i stedet er blevet til ‘Mit arbejdsliv som læge’.

Sammen har de to læger skabt et kursus om arbejdslivet, der har fokus på balance, refleksion og forskellige måder at være læge på.

»Vi vidste godt, at det var noget andet end det kursus, der havde været før. Men det har heldigvis givet mening for alle, vi har talt om det med,« siger Mathilde Baumann og griner lidt.

En af ambitionerne med kurset er, at de gerne vil have yngre læger til at tale om det arbejdspres, de kan være udsat for, og de udfordringer, de møder. De vil gerne skabe et større fællesskab blandt læger, hvor fokus også er rettet mod trivsel og individuelle værdier og ikke kun mod dem, der ofte fylder på karrieremotorvejen.

Det er det kursus, som de gerne selv ville have været på, da de var i begyndelsen af deres eget lægeliv.

I alt har de afholdt kurset fem gange inklusive to sessions på den årlige Yngre Læge-dag, og planen er at køre kurset 2-4 gange om året.

»Vi har fået rigtig god feedback fra deltagerne, og mange har sagt tak for, at vi tager emnet op. Og fordi vi siger, at stress og arbejdspres er problemer, vi er nødt til at tale om. Det er noget, som mange går rundt og tænker, men ikke siger højt, måske fordi de er bange for konsekvenserne,« siger Katharina Oravsky Sandström.

Superhelte-svaret

For Mathilde Baumann står det stadig i lidt for frisk erindring, hvorfor det kan være svært at være åben omkring, at man ikke trives i dagens sundhedsvæsen.

»For nylig var jeg til jobsamtale, og da de spurgte mig, hvad jeg gør for at skabe balance, så kom jeg til at sige, at jeg har fundet ud af, at det er vigtigt for mig at få sovet nogenlunde regelmæssigt. Det skulle jeg nok aldrig have sagt, og det vidste jeg med det samme, for det ændrede stemningen fuldstændigt,« siger Mathilde Baumann.

Efter en rum stilhed i lokalet havde Yngre Lægers repræsentant til samtalen et opfølgende spørgsmål: ‘Jeg bliver nødt til at spørge dig, hvordan du så vil klare en hoveduddannelse, for der er jo mange nattevagter?’

»Og så gik resten af samtalen med, at jeg skulle forsvare, hvordan jeg kunne blive speciallæge i fremtiden, selvom det at sætte pris på søvn må siges at være et helt normalt menneskeligt træk. Og så snart jeg gik ud af døren, slog det mig, hvad jeg i stedet skulle have svaret på spørgsmålet om balance. Jeg skulle have sagt noget, der illustrerede, at jeg er et supermenneske, der elsker at lave frivilligt arbejde og får energi af at motionere i min fritid. At sige noget sårbart omkring søvn til en jobsamtale som læge – det var bare en stor fejl, desværre,« siger Mathilde Baumann.

Efter samtalen ringede hun til Katharina Oravsky Sandström og fik luft for frustrationen over at have svaret ‘forkert’. Og det er netop den form for støtte, som de er for hinanden, som de egentlig gerne vil udbrede til alle yngre læger.

Konsekvenser af åbenhed

Begge læger har valgt en anden vej end lægelivets motorvej. Mathilde Baumann er endnu ikke helt sikker på, hvilket speciale hun skal vælge, og efter introstillinger i arbejdsmedicin og i socialmedicin venter en i-stilling i almen medicin.

Selvom det er et bevidst valg, så føler hun sig alligevel presset over ikke at tage den lige vej, men det hjælper at tale med andre om det.

Katharina Oravsky Sandström har efter en længere sygemelding i 2019 indstillet sig på, at hun måske ikke skal den vej overhovedet.

»Jeg ved ikke, om jeg bliver speciallæge. Jeg tror nok, at jeg kommer til at finde en alternativ vej. Men om jeg bliver speciallæge eller ej, skal ikke diktere mit liv,« siger Katharina Oravsky Sandström.

Hun har talt åbent om sin sygdom og er afklaret med, at hun ikke længere vil forsøge at presse sig selv ind i en kasse, hun ikke passer ind i.

»Det har haft en pris for mig, at jeg har stået frem med, at jeg har haft problemer med mit psykiske helbred, selvom det er udbredt i befolkningen generelt. Jeg har prøvet at blive valgt fra til ansættelser. Sandsynligvis fordi ledelsen var bekymret for en øget risiko for sygemelding, og fordi der så skal tages særlige hensyn,« siger Katharina Oravsky Sandström.

Hun forstår godt ledelsens dilemma i den slags tilfælde, men hun håber, at hun ved at være åben omkring det kan være med til at gøre det nemmere i fremtiden for andre i samme situation.

Ingen af de to sælger den utraditionelle karrierevej som let, for det synes de ikke, at den er. Men de vil gerne have, at det i fremtiden skal blive mere okay at tænke uden for boksen.

Åbenhed er vejen frem

På kurset har mange af deltagerne været optaget af, hvad de selv kan gøre for at klare sig igennem et arbejdsliv i sundhedsvæsenet, men her må de to yngre læger melde hus forbi.

»Vi er hverken stress- eller erhvervspsykologer, og vi har ikke den gyldne vej til at blive mere robust eller modstå presset fra et belastet sundhedsvæsen. Men det er jo netop heller ikke dét, vi vil,« siger Mathilde Baumann.

»Vi vil gerne give læger et sprog til at tale om det og åbne op for samtalen. Det er første skridt,« bryder Katharina Oravsky Sandström ind.

Et langt lægeliv indebærer utallige jobskift, lange vagter og arbejde på skæve tidspunkter under et konstant pres, hvor patienterne bliver flere, mens ressourcerne ikke kan følge med. Det er et grundvilkår.

»Der er et pres på os, fordi vi er dyre at uddanne, og vi er få, og fordi samfundet forventer, at vi betaler tilbage. Det tror jeg, at vi også føler en pligt til at gøre. Men medmindre vi ønsker at frasortere alle de læger, der har såkaldte sårbarheder f.eks. på grund af sygdom, småbørnsliv eller andre forhindringer, som harmonerer dårligt med et travlt job, så er noget nødt til at ændre sig i sundhedsvæsenet,« siger Katharina Oravsky Sandström.

Nogle læger har et fuldtidsjob, forsker lidt ved siden af og har i øvrigt fire børn, som de tager på kanotur med i weekenderne, og både Mathilde Baumann og Katharina Oravsky Sandström udtrykker stor respekt for, hvad de læger kan udrette.

Men der er også alle de andre. Og derfor behøver det ikke at være de yngre læger, der skal blive ved med at tilpasse sig. Måske er det systemet, der skal tilpasse sig til en virkelighed, hvor mange læger har andre ønsker til deres arbejdsmiljø og arbejdsliv end for 40 år siden.

Men for at sætte en forandring i gang må man starte med at turde vise sin sårbarhed.

»Hvis du er yngre læge og ikke trives, fordi du synes, at det er svært at passe ind, skabe balance mellem arbejde og privatliv, og du i øvrigt også har stress, så snak om det. Det er en fuldstændig normal menneskelig reaktion på det system, vi skal fungere i som yngre læger. Og husk, du er ikke alene,« siger Mathilde Baumann.

Følger din karriere et mønster, du ønsker?

På kurset ‘Mit arbejdsliv som læge’ bliver deltagerne blandt andet præsenteret for karrieremodellens fire persontyper. Den lineære, hvor succes handler om at klatre op ad karrierestigen og få mest mulig magt og indflydelse, er den, de fleste forholder sig til i et hierarkisk opbygget sundhedsvæsen. De andre tre typer – den udvidende, eksperten og den episodiske – har fokus på hhv. udvidelse af kompetenceområder, specialisering og skiftende jobfunktioner. På kurset bliver deltagerne opfordret til at tænke over, hvilket mønster deres karriere følger, og om der måske er et andet, de ville fungere bedre i.

I samme boldgade får deltagerne til opgave at afdække deres kompetencer ved at bede venner, kolleger og nærmeste ledere om at beskrive dem med 3-5 ord. Det bad Dagens Medicin de to kursusholder om at gøre med hinanden og her er, hvad de gav hinanden med videre:

Mathilde om Katharina:

Kan formulere sig intelligent, velreflekteret og ikke mindst ærligt

Spændende personlighed

Venlig og kærlig over for andre væsner her i verden

Katharina om Mathilde:

God til at fremlægge kritik på en venlig og konstruktiv måde

Tør stå ved sin mening, selv når hun ved, at der er mange, der ikke deler den

Tænker kreativt og ukonventionelt