Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

To ledere fra Amager og Hvidovre hospital får årets ledelsespris

Udgivet:
Kommentarer (0)

Cheflæge Martin Schultz har sammen med sin kollega, chefsygeplejerske Anja Sichmann, vundet Region Hovedstadens ledelsespris for deres ledelsesarbejde på Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital.

Cheflæge Martin Schultz og chefsygeplejerske Anja Sichmann har sammen modtaget Region Hovedstadens ledelsespris. De får prisen for deres mod til at sætte forskning og udvikling højt på dagsordenen.


Ledelsesteamet på Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital har modtaget Region Hovedstadens ledelsespris. Det skriver Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse.

Ledelsesteamet består af cheflæge Martin Schultz og chefsygeplejerske Anja Sichmann, der sammen leder Afdeling for Ældresygdomme. De modtager prisen for deres mod til at sætte forskning og udvikling først.

»De har mod til at sætte forskning og udvikling højt på dagsordenen, sideløbende med at opstarte, videreføre og udvikle de geriatriske kliniske kerneopgaver. Patient, pårørende og medarbejderinddragelse går som en fed rød tråd igennem forsknings- og udviklingsindsatserne,« står der i indstillingen til ledelsesprisen.

Region Hovedstadens ledelsespris er blevet uddelt siden 2012 med det formål at hylde og inspirere til god ledelse. Til dette års prisuddeling blev 84 ledere indstillet til prisen. Med prisen følger 35.000 kr., der skal bruges i afdelingen til noget, som gavner ledere og medarbejdere på afdelingen.

Ledelsesprisen blev uddelt 13. november.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere