Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Sygehus Lillebælt, Vejle, KBU sommer 2025

Udgivet:
Kommentarer (0)

Sygehus Lillebælt, Vejle, svarer på 19 spørgsmål om KBU.


1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres sygehuse/afdelinger?

KBU-læger ansættes pr. 1/2, 1/3, 1/8 eller 1/9. Der er aftalt fastlagte halvårs forløb indenfor: Intern medicin, hjertemedicin, ortopædkirurgi og urologi. KBU-lægen ansættes således på en specialafdeling i hele forløbet. Efterfølgende kombineres med forløb i almen medicin.

2. Hvorfor skal de unge læger vælge jeres sygehus?

Sygehus Lillebælt – Vejle Sygehus, Kolding Sygehus og Rygcenter Syddanmark i Middelfart tilbyder:

  • Tæt supervision i et godt uddannelses- og arbejdsmiljø.

  • Langsigtede karrieremuligheder fra KBU til speciallæge og sundheds-IT, der letter dagligdagen som læge enormt.

  • Hensyn til familielivet med boliggaranti i attraktive lægeboliger og børnepasning tæt på sygehusene – meget billigere huspriser end i universitetsbyerne.

Som KBU-læge får man bred klinisk erfaring med mange forskellige sygdomme. Vi har et stort udbud af ambitiøse specialer med en lang tradition for at samarbejde om gode patientforløb og aktive forskningsmiljøer. Vi prioriterer uddannelse meget højt, og alle KBU læger tilbydes et 2 dages fokuseret ophold i et andet speciale, hvor man kan snuse til det speciale, man evt. ønsker videreuddannelse i. På Hoveduddannelsesdagen samler vi alle HU læger fra sygehusspecialer til en årlig netværksdag, som planlægges sammen med HU lægerne. Generelt er netværk vigtigt for os – lige fra netværket for yngre forskere, til kollegiale og sociale netværk i afdelingerne og i lægeboligerne tæt på sygehusene i Kolding og Vejle. Som studerende har du mulighed for et præklinisk ophold i en afdeling ved at kontakte en af vores cheflæger.

Læs mere på vores hjemmeside her.

3. Hvad gør I for at sørge for, at KBU’erne kommer godt i gang på afdelingen?

Omfattende introduktionsprogram til sygehuset og afdelingerne, følgevagter og mulighed for tæt supervision.

Medicinsk Afdeling:

  • Introduktionsprogram samt navn og kontakt på hovedvejleder tilsendes inden opstart.

  • 2 ugers introduktionsperiode til afdelingen herunder følgevagt og simulationstræning.

  • Introduktion til dit uddannelsesforløb ved den uddannelsesansvarlige ledende overlæge.

  • Som KBU læge lærer du at modtage, undersøge og behandle akutte patienter inden for den brede interne medicin.

  • Adgang til uddannelsesplatform som hjælper dig med overblik over dit KBU forløb.

  • Foruden det akutte arbejde, får du funktioner på stuegang og i ”Lungepakken”. Læs mere her.

  • Potentialesamtale efter en måneds ansættelse med den uddannelsesansvarlige ledende overlæge, for at sikre en god opstart og potentiale for videre læring.

  • Stor tilgængelighed til vejledning og supervision af speciallæger i hverdagen.

  • Skemalagt uddannelsestid.

Derudover er der mulighed for to uddannelsesdage, som enten kan bruges i afdelingen til deltagelse i særlige aktiviteter eller som fokuseret ophold eksempelvis i form af besøg på en anden klinisk eller paraklinisk afdeling på Sygehus Lillebælt.

Hjertemedicinsk Afdeling:

  • Du får en grundig introduktion til arbejdet.

  • ALS-kursus.

  • Du lærer at modtage, undersøge og behandle akutte patienter indenfor den brede interne medicin.

  • Du tilser medicinske patienter i skadestuen.

  • Du indgår under supervision i det daglige kliniske arbejde i forbindelse med stuegange, og du varetager arbejdstests.

  • Du får mulighed for at stifte bekendtskab med afdelingens kardiologiske invasive og non-invasive udredningsprocedurer (KAG, hjerte-CT, MR og pacemaker-anlæggelse).

  • Du får enkelte uddannelsesdage, som enten kan bruges i afdelingen til deltagelse i særlige aktiviteter eller som fokuseret ophold på anden klinisk eller paraklinisk afdeling.

  • Du indgår i en fælles forvagt med lægerne fra Medicinsk Afdeling. I vagtfunktionen indgår modtagelse og planlægning af den initiale udredning af akut indlagte uselekterede medicinske patienter døgnet rundt.

Ortopædkirurgisk Afdeling:

  • Du vil få tilsendt et introduktionsprogram forud for ansættelsen med materiale om afdelingen, et uddannelsesprogram og materiale om de arbejdsområder, du vil indgå i.

  • Introduktionsprogrammet over knap to uger indeholder både præsentation af vores afdeling, målrettet undervisning og to følgevagter.

  • Du vil lære at modtage, undersøge og behandle akutte patienter inden for ortopædkirurgien, herunder selvstændigt at kunne reponere Colles frakturer, reponere skulderluksationer, behandle akutte sår m.fl.

  • Du vil, foruden det akutte arbejde, deltage i stuegang og ambulatorium.

  • Assistere til operationer med indsættelse af hofte- og knæproteser, herunder lære at lave kirurgiske knuder, forskellige suturteknikker mv.

  • Du vil i dagligdagen arbejde sammen med mere erfarne læger i alle arbejdsområder.

  • Der er mulighed for to uddannelsesdage, som enten kan bruges i afdelingen til deltagelse i særlige aktiviteter eller som fokuseret ophold, eksempelvis i form af besøg på en anden klinisk eller paraklinisk afdeling på Sygehus Lillebælt.

Urologisk Afdeling:

  • l Du får tilsendt introduktionsprogram forud for ansættelsen med materiale omafdelingen og faget.

  • Du får 14 dages introduktion til afdelingen inkl. følgevagter.

  • Du lærer at modtage, undersøge og behandle akutte urologiske patienter, herunder.

  • kateteranlæggelse samt viden om den brede urologi, dvs. både den benigne og den maligne urologi.

  • Der er fællesvagt aften/nat og weekend med organkirurgerne.

  • Du har egne ambulatorier med direkte supervision af speciallæge.

  • Du deltager i stuegang og er med på OP som assistent.

  • Afdelingen har undervisning torsdag morgen, hvor KBU lægen i slutningen af forløbet.

  • selv skal planlægge og afvikle undervisningen.

  • Du lærer i nogen grad at cystoskopere med både flexibelt og stift cystoskop.

  • Der er mulighed for to uddannelsesdage, som fx kan bruges om fokuseret ophold.

4. Udbetales overarbejde?

Følger gældende overenskomst.

5. Hvor store er de mulige KBU-afdelinger i antal senge?

Vejle Sygehus har i alt ca. 219 senge fordelt på 11 specialer: Anæstesi, Hæmatologi, Hjertemedicin, Intern medicin, Onkologi, Palliativt sengeafsnit, Organkirurgi, Plastikkirurgi, Ortopædkirurgi, Urologi, Øjne-, Øre-, Næse- og Hals.

6. Har I supplerende tilbud til KBU’erne i form af børnepasning, bolig og transport?

Vi tilbyder lejeboliger ved alle vores sygehuse i Vejle, Kolding og Middelfart,- fx lejligheder, møblerede værelser eller parcel- og rækkehuse. De er nyrenoverede og varierer i størrelse fra en 2-værelses lejlighed på 70 m2 til 5-værelses lejligheder på 140 m2. Boligerne er en rigtig god mulighed for socialt netværk med kolleger og deres familier fra hele sygehuset.

Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart kommuner har pasningsgaranti.

7. Er der specielle aftaler eller vilkår for gravide og folk med syge børn?

Følger gældende overenskomst.

8. Hvor mange dage går der før selvstændig vagt?

Medicinsk Afdeling: Du får oplæringsvagt og herefter kan du få selvstændig vagt. Den ligger aldrig i den første og typisk heller ikke i 2. uge. Du er aldrig alene i vagt og har ikke selvstændig funktion. Der er også en forvagt, mellemvagt, bagvagt og speciallægevagt tilstede.

Hjertemedicinsk Afdeling: Efter introduktionsperioden på to uger.

Ortopædkirurgi: Ti arbejdsdage før selvstændig vagt.

Urologi: Ti arbejdsdage før selvstændig vagt.

9. Normeret og reelt antal læger i forvagtlag?

Medicin: Du deltager ikke i forvagten, men i en separat KBU-vagt som er 9 skiftet og fælles med Kardiologisk Afdeling. I vil være mellem 7-10 læger til at dække vagten, som går fra kl. 10-20 alle uges dage

Hjertemedicin: To.

Ortopædkirurgi: Ni.

Urologi: Otte til ni læger i forvagtslaget varetager akutte opgaver på Organkirurgisk Afdeling i aften-/nattevagter.

10. Hvor mange vagtlag er der?

Medicin: Fem.

Hjertemedicin: Tre.

Ortopædkirurgi: To.

Urologi: To.

11. Er der bagvagt/mellemvagt fysisk til stede hele døgnet?

Medicin og Hjertemedicin: Afdelingen har tilstedeværende lægedækning hele døgnet. KBU-læger har som udgangspunkt ikke nattevagter

Ortopædkirurgi: Supervisor har tilkaldevagt fra kl. 20.00 til næste morgen.

Urologi: Bagvagt har tilkaldevagt i aften-/nattetiden, samt efter stuegang i weekender.

12. Er der fast tilrettelagt undervisning på afdelingen, og er der en uddannelsesansvarlig på afdelingen?

Medicin: Daglig undervisning efter ugeplan og årshjul, se evt. under ‘Undervisning’ her.

Hjertemedicin: Morgenundervisning hver tirsdag og torsdag. Praktisk undervisning i ekkokardiografi samt journalklub ad hoc. De daglige morgenkonferencer har generelt et højt caseorienteret indhold.

Ortopædkirurgi: Morgenundervisning hver torsdag og ‘tre kliniske minutter’ de øvrige dage samt ad hoc undervisning til røntgen.

Urologi: Morgenundervisning hver torsdag og 5 faglige minutter tirsdag, onsdag og fredag

13. Hvordan sikres det, at KBU’erne får fast og god supervision?

Medicin: Månedlige samtaler med hovedvejleder, uddannelsestavle, 360 graders evaluering.Altid parløb med senior læge

Hjertemedicin: Tilknyttes vejleder fra start. Daglig klinisk vejledning og supervision ertænkt ind i de enkelte funktioner

Ortopædkirurgi: Der er tilstedeværelsesvagt for supervisor (speciallæge eller HU-læge fase 3) indtil kl. 20.00. Skadestuen lukker for patientindtag kl. 22.00.

Urologi: Der er altid en supervisor til stede i ambulatoriet, som man kan rådføre sig med, og som kan se patienten sammen med KBU-lægen. Ved stuegang foregår dette i tæt samarbejde med stuegangsgående speciallæge eller bagvagt.

14. Hvilken form for karrierevejledning giver I?

Karrierevejledning prioriteres højt. Alle yngre læger har en fast hovedvejleder, der hjælper med individuel karrierevejledning efter behov og ønske. KBU-lægerne har mulighed for to dages fokuseret ophold og vores uddannelsesansvarlige overlæger (UAOL) samarbejder desuden på tværs af specialer med henblik på vejledning om karrieremuligheder.

Medicin: Ud over karrierevejledning ved hovedvejleder tilbydes alle KBU-læger karrierevejledning ved den uddannelsesansvarlige ledende overlæge i sidste del af deres ansættelse.

Hjertemedicin: Karrierevejledningen foregår i forbindelse med vejledersamtalerne.

Ortopædkirurgi: Tilbyder formaliseret karrierevejledning ved ved midt- eller slutsamtalen efter ønske.

Urologi: Individuel samtale ved midtvejs- og slutevaluering. Gennem samtaler med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge diskuteres ønsker for karrierevalg, og der gives vejledning og råd om opnåelse af mål.

15. Bliver kursusønsker efterkommet? Hvilke kurser tilbyder I, og hvordan er de særligt relevante for KBU’er?

Obligatoriske, ja. Herudover er det op til den enkelte afdeling at bevilge kurser. Som et element i basisuddannelsen er der i Region Syddanmark fastlagt en række obligatoriske kurser i genoplivning, akut medicin, akut kirurgi og et læringskursus. På Sygehus Lillebælt deltager du desuden i avanceret eller basal hjertestopkursus (ALS), Sikker medicin – tryghed for patienten og Fokuseret ophold i Laboratoriecentret. Desuden er det obligatorisk at tage e-læringskurserne Hjertestop avanceret genoplivning og Antibiotika – med omtanke for fremtiden.

Medicin/Hjertemedicin: For læger i basisuddannelse prioriteres det daglige kliniske arbejde højt og kursusønsker udover de obligatoriske kurser efterkommes kun i mindre omfang.

Ortopædkirurgi: Udover de obligatoriske kurser efterkommes kursusønsker i det omfang, det er muligt og relevant. Afdelingsledelsen tager stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilsvarende vedrørende deltagelse i kongresser, der kun i særlige tilfælde finansieres helt eller delvist af afdelingen.

Urologi: Udover de obligatoriske kurser efterkommes det kun i beskedent omfang. Kurser i basal kirurgi bliver jævnligt udbudt, og KBU-læger kan også komme i betragtning hertil.

16. Er der løn under kurser?

Obligatoriske, ja. Herudover er det op til den enkelte afdeling.

Medicin/Hjertemedicin: Bevilges kurset, gives der sædvanligvis også fri med løn.

Ortopædkirurgi: Bevilges kurset, gives sædvanligvis også fri med løn.

Urologi: Bevilges kurset, gives sædvanligvis også fri med løn.

17. Er der mulighed for at forske på afdelingen?

Medicin: God mulighed for forskning; alt lige fra mindre forskningsprojekter til ph.d. projekter. Derudover opfordres alle uddannelseslæger til at deltage i forbedringsprojekter

Hjertemedicin: Der er mulighed for mindre projekter

Ortopædkirurgi: Ja, der er rigtig gode muligheder! Afdelingen har flere ph.d.-studerende, og der er mulighed for at komme i gang med alt fra mindre forskningsprojekter til ph.d.-projekter.

Urologi: Ja, der er en forskningsenhed i afdelingen. De uddannelsessøgende eksponeres derfor for forskning, men kun få vil inden for de 6 måneder kunne nå at gennemføre et projekt. Hvis der viser sig en egnet case, forsøger vi aktivt at få en reservelæge til atskrive kasuistik

Læs mere om Den lægelige Videreuddannelse og forskning her.

18. Går KBU’er stuegang?

Ja.

19. Hvor mange aften-/nattevagter er der pr. måned?

Medicin: Vagter indtil kl. 20: ca. fire om måneden.

Hjertemedicin: Ni-skiftet vagt således ca. tre aften-/nattevagter om måneden.

Ortopædkirurgi: Der er et forvagtslag og bagvagtslag. Forvagtslaget er bemandet med reservelæger og har udover dagfunktioner, som assistance på operationsgangen og ambulatoriefunktion, to vagtfunktioner (primært skadestuefunktion). En fra kl. 7.00 til kl. 18.00 og en fra kl. 12.00 til kl. 23.00. KBU-lægerne har ca. fire af hver vagtfunktion pr. måned. Der er i udgangspunkt ikke reservelæger på vagt mellem kl. 23.00 og kl. 7.00.

Urologi: Syv-skiftet vagt fordelt på otte til ni vagter, delte vagter i hverdagen og døgnvagter i weekender. Således ca. fire til fem vagter pr. måned heraf en weekendvagt.

Se andre KBU-forløb her.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere