Karriere
Sjællands Universitetshospital har ansat en patolog – i Grækenland
Udgivet:
Kommentarer (0)
Fra en arbejdsstation på bopælen i Athen skal overlæge Athanasios Simoulis fra 1. juli hjælpe Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital med at analysere vævsprøver fra regionens urologiske patienter. Katrine Stenfeldt Bisgaard (t.v.) er ledende overlæge for afdelingens urologiske team, og Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob er cheflæge for Patologiafdelingen.
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital har taget et nyt og utraditionelt skridt og lavet sin første digitale ansættelse for at fastholde en græsk patolog, der netop er flyttet hjem til Athen.
Athanasios Simoulis er en glad mand. For selvom han om mindre end to uger flytter til Athen sammen med sin familie, kan han alligevel fortsætte sit arbejde som overlæge på Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Forudsætningen, for at Athanasios Simoulis fra sin bopæl i Grækenland kan fortsætte med at vurdere vævsprøver fra sjællandske patienter, er, at han kan skifte mikroskopet ud med en skærm, hvor han kan bedømme digitaliserede vævsprøver.
Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob, cheflæge på Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, siger, at ønsket om at kunne fastholde Athanasios Simoulis på afdelingen har været med til at sætte ekstra fart på omstillingen til digitaliserede prøver.
Efterspørgsel på patologer i hele Europa
»Athanasios har været glad for at arbejde på afdelingen, vi har været glade for at have ham som en del af vores uro-patologiske team, og vi har stor gensidig tillid til hinanden. Efterspørgslen efter patologer er stor i Danmark og i hele Europa. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes os at finde en løsning, så han fortsat kan være ansat på afdelingen, og vi kan løse uro-patologiske opgaver, selv om han flytter til Grækenland,« siger Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob.
»Det er nyt for os at gå den vej. Nu har vi aftalt med Athanasios at prøve det af i foreløbig halvandet år, for at se, hvordan det fungerer,« siger hun.
Cheflægen fortæller, at Region Sjælland aktuelt er i gang med en udbudsproces, hvor der skal indkøbes en såkaldt viewer, som kan bruges til at analysere de digitaliserede mikroskopiglas.
»Det vil kræve betydelige ændringer i vores arbejdsgange. Vores læger skal vænne sig til en ny måde at arbejde på, hvor de skal se på en skærm frem for i et mikroskop. I en overgangsperiode kan skiftet give ekstra belastning, men i sidste ende er det at skifte ét værktøj ud med et andet,« siger Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob.
Behov for fleksibilitet
Ønsket om at kunne målrette behandlingen af især kræftpatienter mest muligt til den enkelte patient og samtidig sikre, at patienterne får de behandlinger, de har mest gavn af, og omvendt undlade overflødige behandlinger, har i en længere årrække givet en konstant øgning i antallet af prøver, som patologerne skal analysere.
Kombineret med stigende problemer med at rekruttere det nødvendige antal patologer til at lave analyserne er der behov for at tænke anderledes.
»Kunstig intelligens, AI, vil formodentlig inden for få år kunne hjælpe os med at gennemgå store mængder data, men første skridt for at kunne anvende AI er digitalisering af prøverne. Athanasios’ arbejde på distancen er samtidig også et godt billede på de muligheder, som digitaliseringen giver os for at skabe mere fleksibilitet i vores fag, så vi kan blive mere attraktive som arbejdsplads, og gøre det nemmere at rekruttere nye generationer af speciallæger,« siger Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob.
Læs også:
30. september 2022: Hanne Heebøll tager arbejdet som radiolog med verden rundt
30. september 2022: Radiologien er hospitalernes flaskehals, men tykkelsen på flaskehalsen varierer alt efter geografi
30. september 2022: ‘Den perfekte storm’ giver TMC vind i sejlene
28. oktober 2022: Vil kirurger og medicinere omskoles til at lave billeddiagnostiske beskrivelser?
28. oktober 2022: Cheflæge: Styrk radiologien ved at certificere læger fra andre specialer
Del artiklen: