Seniorer vil bevare tilknytning til arbejdsmarkedet: »Man er jo læge hele livet«

I disse år holder sande horder af danskere op med at arbejde og lader sig pensionere. Det er de såkaldte boomere fra generationen født i årene lige efter Anden Verdenskrig og frem til midt i 1960’erne, som præger statistikken, og dem er der rigtig mange af. Selvfølgelig også i lægestanden.

Ser man alene på Foreningen af Speciallæger (FAS), er godt 3.500 af medlemmerne over 60 år gamle svarende til 40 pct. af hele medlemsskaren.

Hos de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ser det ikke helt så voldsomt ud. Her er 22 pct. af medlemmerne over 60 år, hvilket vil sige 761 PLO’ere.

Vil ikke tage afsked

Af tallene kan man også se, at ganske mange af de pensionsmodne læger opfører sig som de rene Duracell kaniner, der bare bliver ved og ved og ved.

FAS har således 621 medlemmer over 70 år, og PLO har 98. Yngre Læger har sågar også ældre læger blandt medlemmerne, herunder 91 over 70 år.

Det er vigtigt, at man som senior anerkendes for den faglighed, man har opnået

Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen

Det tyder unægteligt på en hel del arbejdslyst og -duelighed, som Overlægeforeningen, der udgør den største del af FAS, har undersøgt nærmere.

I begyndelsen af oktober offentliggjorde foreningen en analyse af medlemmernes ønsker til arbejdslivets sidste fase baseret på data fra den almindelige trivselsundersøgelse, som laves hvert tredje år.

Heraf fremgår, at lidt over halvdelen af overlægerne, 53 pct., først ønsker at gå på pension, efter at de er fyldt 68 år. Og at hele 29 pct. ønsker at blive i jobbet efter de 69 år. I øjeblikket er den almindelige tilbagetrækningsalder, hvor man opnår ret til at modtage folkepension, 67 år, men den stiger fremover.

Resultaterne af Overlægeforeningens undersøgelse flugter fint med det, andre analyser viser. Robusthedskommissionen skrev f.eks. i sine nylige anbefalinger, at ‘næsten halvdelen af de 70-årige læger er i beskæftigelse’.

Og Center for Nationalt Arbejdsliv offentliggjorde i sommer en opgørelse over forskellige faggruppers forventede tilbagetrækningsalder. Her lå læger højt med en forventet pensionering ved 68,8 år. Kun undervisere og forskere ved universiteter lå en smule højere med 69 år.

Overlægeforeningens hensigt med tilbagetrækningsanalysen var at holde sig opdateret med medlemmernes ønsker ikke mindst i forbindelse med de overenskomstforhandlinger, der som bekendt dukker op med jævne mellemrum. Den nuværende overenskomst er indgået i 2021 og gælder frem til marts næste år.

Det er dog ikke noget nyt fænomen. Der er allerede forhandlet f.eks. en ret til fritagelse for vagter hjem for overlæger, når de når en vis alder, ligesom der er mulighed for – men ikke ret til – nedsat tid eller en seniorordning.

Behov for at diskutere vilkår for seniorer

Hvad kunne man ellers forestille sig?

Ifølge Overlægeforeningens formand Susanne Wammen er der også i denne sammenhæng fokus på arbejdsmiljøet, for det er ofte afgørende for, at f.eks. en seniorordning kan lade sig gøre. Men der kan sagtens komme flere egentlige seniorpolitikker.

»Vi kommer helt sikkert til at diskutere seniorvilkår, for vi ser på en aldersprofil, hvor seniorerne fylder. Præcist hvordan vi tager det op, kan jeg ikke sige nu,« siger hun.

Men udviklingen af ideer er tydeligvis gået i gang.

»Måske kunne man lave mere fleksible ordninger for seniorer, så de kan se sig fortsætte på arbejdsmarkedet, men ikke nødvendigvis 37 timer om ugen, og fortsat gå i vagt,« siger hun.

»Hvis man kunne bibeholde at være i vagt men få kompensation på den ene eller den anden måde, så kunne man måske fastholde nogle længere. Men det er ikke simpelt. For det er så forskelligt med vagter afhængigt af speciale, ansættelsessted og hvilke funktioner, man skal dække.«

Et andet aspekt er en fortsat lægelig aktivitet for pensionerede overlæger i form af vikariater eller korttidsarbejde.

»Når du går på pension, så sættes du uden for overenskomstdækningen. Man kunne godt tale om, at pensionister får samme vilkår, som overenskomsten tilsiger, og at aflønningen afspejler overenskomstlønningerne i stedet for, at man aftaler et eller andet konsulenthonorar,« siger Susanne Wammen.

»Det er noget, vi skal have fokus på, når vi nu mangler speciallæger. Læger kan selvfølgelig sagtens gå på pension i en tidlig alder, men det er vigtigt, at man forsøger at se det som en styrke, at de bliver. Og jeg tror også, det er vigtigt, at man som senior anerkendes for den faglighed, man har opnået.«

Spørgsmålet er også, om man kan udnytte denne faglighed på en lidt anderledes måde end i tidligere faser af seniorernes karriere.

»Det kan godt være, at der er områder, de ikke længere skal beskæftige sig med, men der er en lang række opgaver, der skal løses, såsom supervision af yngre læger, som skal overtage jobbet en dag,« siger hun.

»Det ville være godt at få udnyttet den know-how med en ordentlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og så er man også en del af et fællesskab. Så det ikke bliver sådan ‘nå, nu kommer der en vikar’«.

Faldende gennemsnitsalder i almen praksis

Blandt de praktiserende læger er tilbagetrækningsalder ligeledes et tema, også selv om, hvad man kan kalde alderspuklen blandt dem, er i aftagende.

Gennemsnitsalderen for medlemmerne af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) toppede i slutningen af nullerne og er ifølge rapporten ‘PLO-læge- og praksispopulationen 1977-2022’ faldet siden 2013. I 2022 lå den på godt 51 år.

Tallene omfatter kun ejerlæger og ikke ansatte læger i almen praksis, som organiseres hos Yngre Læger (YL).

Det er glædeligt, at gennemsnitsalderen omsider er faldende. Men det er meget ujævnt fordelt

Jørgen Skadborg, formand, PLO

Årsagen til udviklingen er både tilgang af flere yngre almenmedicinere, og at de store, ældre årgange efterhånden er godt i gang med at pensionere sig. Ifølge et faktaark fra PLO toppede andelen af over 60-årige praktiserende læger, der dækker en kapacitet, tilbage i 2011.

Foryngelsen af sektoren er så tydelig, at f.eks. Region Syddanmark fra næste år kan se frem til et overskud af almenmedicinere, hvis man sammenligner, hvor mange der udklækkes som speciallæger, og hvor mange etablerede praktiserende læger, der forventes at stoppe.

Det gør de ifølge PLO i gennemsnit, når de er lige under 66 år.

PLO har dog stadig fokus på tilbagetrækningsordninger. For selv om der er almenmedicinere nok, kan der fortsat godt være lægemangel i primærsektoren nogle steder.

»Det er glædeligt, at gennemsnitsalderen omsider er faldende. Men det er meget ujævnt fordelt. For eksempel i Region Sjælland er en meget stor del af de praktiserende læger i en alder, hvor de kunne gå på pension, når det passer dem,« siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.

»Hvis vi skal holde på dem i denne overgangsfase, til vi er 5.000 praktiserende læger, så skal vi have skabt bedre mulighed for at arbejde under lempeligere vilkår,« siger han med henvisning til Folketingets sundhedsreform fra sidste år, som bl.a. tilsiger, at der i år 2035 skal være 5.000 praktiserende læger i landet. I starten af januar i år var der ca. 3.400.

Blødere generationsskifteaftale

I øjeblikket er der to muligheder for praktiserende læger, der gerne vil udfase deres arbejdsliv: Delepraksis i lægedækningstruede områder, som er lige præcis det, ordet indikerer: to læger deler en praksis, men i maksimalt seks år. Desuden er der mulighed for at indgå generationsskifteaftaler med en yngre læge, der er interesseret i at overtage praksis efter en indkøringsperiode.

Spørger man Jørgen Skadborg, bruges disse ordninger for lidt. Og det skyldes, at de er for restriktive.

Han bruger igen den sydligste af Sjællands to regioner, der har store områder med mangel på praktiserende læger, som eksempel på, at ordningen med delepraksis er for ufleksibel i PLOs optik.

»I det meste af Region Sjælland er der læger, som har lov til at lave delepraksis med en kollega. Men så skal de gå på pension senest seks år senere, og så har praksis ikke deletilladelsen længere. Derfor er de yngre læger bekymrede for at indgå en sådan ordning, for så får de en meget brat overgang« siger han.

Generationsskifteaftalens regler burde også blødes op, mener han.

»Det er en genial måde for en ung læge at komme ind i praksis over en kort årrække på. Men det er først i 64-alderen, ældre læger kan få lov at indgå generationsskifteaftaler, og det skal vi have skruet ned til 60. Så tror jeg, at vi kan holde på rigtig mange,« siger han.

Disse emner kommer til at fylde i de kommende overenskomstforhandlinger med Danske Regioner, som efter planen skal gå i gang til foråret. Her vil PLO desuden gerne tale om nedsat normering. Og ikke kun af hensyn til de pensionsmodne PLO’ere.

»For at få de unge motiveret ud i landet, hvor arbejdsmængden er stor – fordi patienterne er gamle og syge – skal vi have reformeret vores regler for normtallet, så der er færre antal patienter pr. klinik,« siger Jørgen Skadborg.

»Det er det, de yngre læger efterspørger. Ikke en egentlig deltidskultur, men mindre arbejdsbelastning og mere tid pr. patient.«

De pensionerede ruster sig

Uanset hvordan de forskellige speciallæger ender med at gelejde sig selv ind i den såkaldte tredje alder, hvor arbejdslivet svinder ind, så melder spørgsmålet sig: Hvad så bagefter?

Mange har et ønske om på en eller anden måde at holde forbindelsen til det fag ved lige, der har defineret deres arbejdsliv, og som de måske endda i meget høj grad har identificeret sig med.

Det ønske står de ikke alene med.

Det er ikke vores opgave at få vores medlemmer til at arbejde fuld tid. Men vi vil gerne give dem mulighed for at hjælpe til, hvis der er behov

Ole Nørskov, formand, FPL

Den efterhånden temmelig talstærke ‘søjle’ i Lægeforeningen, som huser de læger, der allerede har trukket sig tilbage fra arbejdslivet, Foreningen af Pensionerede Læger (FPL), er i gang med at ruste sig til en fremtid med endnu flere medlemmer end nu.

Som Dagens Medicin beskrev for nylig, har foreningen netop i samarbejde med Lægeforeningen gennemført en undersøgelse, som bl.a. handlede om en række lægelige præ-pensionisters forventninger.

»Vi har sendt et spørgeskema ud til 2.000 læger, hvor 1.000 var pensionerede og altså medlemmer hos os og 1.000 stadig var i arbejde, for at få fornemmelse af behov og ønsker,« siger FPLs formand Ole Nørskov.

»Baggrunden er, at FPL havde en idé om, at nogle finder det hårdt at gå på pension, for livet ændrer sig meget, og det ville vi gerne grave mere i. Vi tog præ-pensionistgruppen med ind for at vide, hvordan folk har det, og hvad der skulle til for, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet.«

Undersøgelsen viste, at 97 pct. af medlemmerne trives godt, og at 74 pct. mente, de var gået på pension på det for dem rigtige tidspunkt.

»Men mange af dem sagde, at de godt ville have lidt arbejde at gå med ved siden af, bl.a. for den sociale kontakt,« siger han.

Oversigt over småjobs

Den stafet løber FPL nu videre med. Præcist hvordan ligger ikke fast, men idéudviklingen er i gang.

»Vi vil f.eks. se på, om vi på en eller anden måde kan tilbyde en oversigt over kortvarige stillinger, som kan slås op, og hvor læger kan gå ind og se, at her mangler der nogen en uge eller en måned,« siger Ole Nørskov.

Interessen er han ikke i tvivl om, bl.a. henviser han til, at mange pensionerede læger meldte sig til tjeneste under coronapandemien.

På den anden side er der ikke lagt op til, at FPL vil lave en slags vikarbureau for seniorer.

»Vi lægger vægt på, at der ikke er tale om fuldtidsvikariater eller lignende. Det er ikke vores opgave at få vores medlemmer til at arbejde fuld tid. Men vi vil gerne give dem mulighed for at hjælpe til, hvis der er behov. Det kan f.eks. være, hvis der skal foretages en speciel undersøgelse på et sygehus, som ikke mange kan udføre. I forvejen har mange medlemmer jobs. Nogle skriver f.eks. attester til forsikringsselskaber eller assisterer på andre områder,« siger han.

I forvejen har FPL en lang række tilbud til medlemmerne som f.eks. foredrag, undervisning og kurser. Tilbuddene organiseres enten alene eller sammen med de andre foreninger.

Der kan udmærket tænkes flere initiativer af den art.

»Vi har f.eks. talt med Lægeforeningen om at indføre tilbud såsom akutkurser. Det giver god mening, for kommer man gående ned ad gaden, og nogen kommer til skade, er man som læge ekstra forpligtet til at hjælpe,« siger Ole Nørskov.

FPLs fundament er dog de faglige medlemsmøder. Dem er der normalt ca. fire af om året i hver region, og emnerne rækker bredt. Ole Nørskov remser nogle eksempler op:

»Det kan f.eks. være immunterapi, Parkinsons sygdom, børne- og ungdomspsykiatri og præhospital historie. De møder er der stor interesse for. Også selv om det ikke handler specifikt om det speciale, man selv sad i, men simpelthen for at få viden,« siger han.

»Man er jo læge hele livet.«