Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Regionshospitalet Gødstrup, KBU sommer 2025

Udgivet:
Kommentarer (0)

Regionshospitalet Gødstrup svarer på 22 spørgsmål om KBU.


1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres sygehuse?

Ved Regionshospitalet Gødstrup har vi sammensat et spændende uddannelsesforløb til dig og de KBU-læger, som vi ser frem til at kunne byde velkommen som nye kolleger. I marts 2022 flyttede Herning og Holstebro i nye rammer i Gødstrup, hvor alle specialer nu er samlet under samme tag. Derfor vil du som KBU-læge komme til at se en bred patientpopulation. Alle akutte patienter modtages i akutafdelingen undtagen medicinske børn, psykiatriske patienter og fødende kvinder.

I tæt samarbejde med Akut- Medicinsk-, Urinvejskirurgisk-, Neurologisk- Mave-/Tarm Kirurgisk og Ortopædkirurgisk Afdeling samt almen praksis tilbyder vi et sammenhængende uddannelsesforløb, der giver dig en god start på din videre karriere – måske i et af de 23 specialer, som hospitalet rummer eller i almen praksis.

Omdrejningspunktet er supervision og sparring af erfarne speciallæger og dygtige HU- og I-læger i de enkelte specialer, så du får et guidet medansvar for patientforløb samt medindflydelse på forløbet af din KBU-uddannelse. Det er uanset hvilket af nedenstående forløb, du måtte vælge.

Regionshospitalet Gødstrup har KBU-forløb på følgende afdelingen:

  • Akutafdelingen

  • Mave- og tarmkirurgisk afdeling

  • Medicinsk afdeling

  • Urinvejskirurgisk afdeling

  • Neurologisk afdeling

  • Ortopædkirurgisk afdeling

2. Hvorfor skal de unge læger vælge jeres sygehus?

Fordi i Gødstrup arbejder vi sammen for at kunne nå det bedste for vores patienter. I afdelingerne gøres en indsats for at skabe et sammenhængende uddannelsesforløb. Der er plads til forskellighed og hver dag arbejder vi på at lære af hinanden og skabe gode teams. Alle lægeroller vil komme i spil så læringskurven bliver stejl. KBU-læger er aldrig på arbejde alene. Der vil altid være en bagvagt på stedet, som du kan sparre med og få supervision af. Vi forventer, at du som uddannelseslæge bidrager til at gøre uddannelsen bedre. Og har du input til hvordan introduktion og arbejdsgange kan forbedres til gavn for læring eller for patienterne lytter vi gerne. På et hospital og i en afdeling sker denne tilpasning løbende. Du bliver rollemodel for de medicinstuderende, da du repræsenterer deres ’next level’

Vi supplerer dit samlede KBU-forløb med en pakke af karrieretilbud, som bl.a. indeholder:

  • Kortvarig (fem dage) tilknytning i dagtid til andre specialer ved Regionshospitalet Gødstrup – Lær et speciale at kende.

  • Tilbud om fyraftensmøder med afklaring af karriereforløb.

  • Tilbud om individuel karriere-coaching.

Akutafdelingen:Akutafdelingen varetager de akutte patientforløb med modtagelse, undersøgelse, stabilisering og behandling af en bred vifte af patientkategorier, idet alle akutte patienter går gennem akutafdelingen fraset fødende kvinder og børn med medicinske sygdomme og psykiatriske patienter, der primært fejler noget akut psykiatrisk. Ligeledes er det akutafdelingen, der varetager skadestuen. Denne bredde giver den unge læge en god ballast med videre i sin karriere. Uanset hvilken funktion basislægen dækker, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til supervision og vejledning fra afdelingens mellemvagter samt en speciallæge i akutmedicin. Vi arbejder tværfagligt i teams, og har et aktivt uddannelses- og forskningsmiljø.

  • Du vil opleve en hverdag, der er præget af nye udviklingstiltag, og du vil således være helt på forkant med udviklingen inden for akutområdet, og være med til at sætte dit præg på denne udvikling.

  • I Akutafdelingen er der fuldt udviklet FAM med akutlæger i vagt døgnet rundt for at sikre en hurtig og kompetent vurdering af patienterne og en god supervision af KBU lægerne.

  • Der er et tæt samarbejde med de andre specialers læger.

  • Uddannelse prioriteres højt og der er daglig formaliseret undervisning. Vi har ugentlig tværfaglig simulationstræning. Du vil selv komme til at undervise kolleger og evt også andre personalegrupper.

Vi har en forskningsansvarlig overlæge, og der er mulighed for at blive tilknyttet mindre forskningsprojekter

Medicinsk afdeling:Vi tilbyder en bred uddannelse på højt niveau i en tryg atmosfære , hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin. Herudover ønsker vi at sikre den enkelte læges trivsel i afdelingen, og vi bestræber os på at være fleksible og vise hensyn til individuelle behov både faglige og private i videst muligt omfang.

Under hele forløbet er KBU-lægen tilknyttet et af de seks sengeafsnit:

  • Sengeafsnit for Blodsygdomme

  • Sengeafsnit for Lungesygdomme

  • Sengeafsnit for Mave-Tarm-Lever-og Infektionssygdomme

  • Sengeafsnit for Nyresygdomme

  • Sengeafsnit for Ældresygdomme

hvor der er mulighed for oplæring i opgaver i såvel specialernes stationære sengeafsnit og evt. ambulatorium. KBU-lægen kan før ansættelsens start sende et ønske om tilknytning til et bestemt afsnit. Afdelingen søger i videst muligt omfang at imødekomme specifikke ønsker – i de tilfælde, hvor der er ulige fordeling, trækkes der lod.

KBU-lægen deltager i vagtarbejde som forvagt fra kl. 8.00 – 17.00 eller mellemvagt fra kl. 8.00-17.00 eller 16.30-8.30. I forbindelse med vagtfunktion vil KBU lægen opnå erfaring med modtagelse af akutte medicinske patienter under supervision af en erfaren kollega.

Der kan læses mere om vores afdeling på vores hjemmeside. Der er et tæt samarbejde med Medicinsk Forskningsenhed.

Mave- tarmkirurgisk afdeling:Kirurgisk afdeling har et stort akut indtag af patienter med et bredt spektrum af almen kirurgiske sygdomme. KBU-lægen vil opnå er faring med modtagelse, diagnostik og behandling inden for det meste af det kirurgiske speciale. KBU-lægen deltager i de fleste af afdelingens funktioner (stuegang, ambulatorier, vagt, operationsassistance mm), hvor der er planlagt struktureret oplæring og supervision. Afdelingen har fokus på uddannelse, og der er mulighed for oplæring i selvstændige superviserede operationer samt at deltage i afdelingens forskningsprojekter.

Urinvejskirurgisk afdeling:Urologisk afdeling er en dynamisk afdeling med et stort patientflow. Som KBU læge vil du møde patienter i alle aldre, som præsenterer sig med en meget bred vifte af urologiske problemstillinger. KBU lægen deltager i stuegang, forundersøgelser, ambulatorium, forvagt i dagtid og operationer.

Vi har stort fokus på uddannelse, blandt andet er der supervisionsambulatorium to gang hver uge (3 YL til 1 speciallæge/HU3 supervisor), så uddannelsessøgende læger kan udvikle sig individuelt og varetage selvstændige funktioner.

Der er yderligere god mulighed for at blive involveret i et mindre forskningsprojekt idet afdelingen har en del forskningsaktivitet.

Vi tilstræber at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der altid er hjælp at hente. Vi har et stort ønske om at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og er meget fleksible i forhold til arbejdstider.

Neurologisk afdeling:Neurologisk afdeling udreder patienter med alle neurologiske lidelser inklusive akut apopleksi og rehabilitering.

Vi har et godt arbejdsmiljø med vægt på tværfagligt samarbejde. Arbejdet er varieret og spændende, og der vil både være stuegang og ambulatorium superviseret af speciallæger og forvagtsfunktion.

Ortopædkirurgisk afdeling:Ortopædkirurgisk afdeling behandler dagligt et stort antal både akutte og elektive patienter. Der vil således under ansættelsen være rig mulighed for at stifte bekendtskab med og få erfaring indenfor modtagelse, diagnostik og behandling af patienter med en bred vifte af problemstillinger indenfor det ortopædkirurgiske fagområde.

Afdelingen har et højt fagligt niveau med fokus på kvalitet og evidens-baseret medicin. Som KBU-læge indgår du i daglige funktioner med superviseret ambulatoriefunktion (skadesspor), superviseret stuegangsfunktion og deltagelse i operationer på det akutte operationsprogram sammen med mellemvagt med mulighed for oplæring i specifikke indgreb. Herudover giver skemasat vagtfunktion, hvoraf vagtfunktion er superviseret i de første måneder af ansættelsen, mulighed for deltagelse ved modtagelse af multitraumatiserede patienter samt deltagelse i tilsyn på hospitalets øvrige afdelinger, incl i Akutafdelingen. Der vil under ansættelsen også planlægges dagsfunktioner på elektive operationsprogrammer, hvor der vil være mulighed for at blive oplært i operative indgreb superviseret af speciallæge.

Afdelingen har fokus på god og tryg uddannelse. UAO modtog i 2019 uddannelsesprisen ‘Den gyldne Yoda’ af Yngre Ortopædkirurger i Danmark for sin indsats med at forbedre uddannelsesvilkårene for yngre ortopædkirurger. Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø med trivsel og tryghed, og hvor KBU-lægen under hele sin ansættelse har let adgang til supervision og vejledning.

Almen praksis i Region Midtjylland – Distrikt Vest:

  • Uddannelsespraksis ved Regionshospitalet Gødstrup har gennem årene scoret meget højt i basislægernes slutevalueringer.

  • Uddannelsespraksis er holdt opdateret via deltagelse i Regionale og lokale tutorkurser og møder.

  • Samarbejdet mellem hospital og praskis prioriteres højt og på RHG har vi en Almen praksis YKYL som hjælper med at formidle informationer og rådgive om uddannelse.

3. Hvad gør I for at sørge for, at KBU’erne kommer godt i gang på afdelingen?

Vi gennemfører et grundigt introduktionsprogram. Se uddannelsesprogrammet her.

Akutafdelingen:De første 1½ uger gennemgår KBU-læger et omfattende introduktionsprogram rettet mod funktionerne i akutafdelingen. Herunder indgår følgevagter og undervisning i de elektroniske systemer, der anvendes i hverdagen. . Introduktionsprogrammet fremsendes 1 måned inden start i afdelingen.

Medicinsk afdeling:Der er udarbejdet særskilt introduktionsprogram, som du følger de første fem dage. Introduktionsprogrammet fremsendes til den uddannelsessøgende læge 1 – 2 uger inden ansættelsens start.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling:På Mave- og tarmkirurgisk afdeling er der et omfattende introduktionsprogram, som omfatter KBU-lægens funktioner i afdelingen inklusiv følgevagter og undervisning i IT. Allerede en af de første dage afholdes introduktionssamtale med hovedvejleder, så uddannelsesforløbet kan planlægges. KBU-lægen har altid vagtfællesskab med en senior læge, som er til stede på afdelingen.

Urinvejskirurgisk afdeling:Du vil inden start få tilsendt et introduktionsprogram med information om hvordan afdelingen fungerer, med fagligt materiale man kan orientere sig i og en hel masse praktisk info.

De første 2-3 uger af din ansættelse er ren introduktion, hvor du ikke har selvstændige funktioner, men er med på de funktioner, som du kommer til at varetage selvstændigt. I løbet af de første 14 dage vil du blive tilbudt en dag med UAO til oplæring i cystoskopi på MidtSim i Århus.

Du kan finde information på afdelingens hjemmeside her.

Ortopædkirurgisk afdeling:Ca. 2-3 uger inden ansættelsesstart får KBU-lægen tilsendt plan for introduktionsprogram på afdelingen, som følges de første 2 uger. Første vejledersamtale med hovedvejleder vil blive afholdt indenfor de 2 ugers introduktion.

Neurologisk Afdeling:Vi tager kontakt i god tid inden, så der kan laves aftaler om eventuelle ønsker. Der er et grundigt introduktionsprogram.

Almen praksis i Region Midtjylland – Distrikt Vest:

Uddannelsespraksis skal kunne fremvise godkendt introduktionsprogram.Endvidere gennemføres fælles introduktionsdag for alle nystartede.

4. Afdelingers størrelse (antal senge) på de mulige KBU-afdelinger:

Akutafdelingen:50 akutte senge.

Medicinsk afdeling:104 senge i medicinsk afdeling, som rummer alle de medicinske specialer undtagen kardiologi.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling:30 senge fordelt på 3 teams med hver 10 senge.

Urinvejskirurgisk Afdeling:Afdelingen råder over 22 heldøgnssenge og yderligere 5 senge i dagtid.

Neurologisk Afdeling:Akut apopleksiafsnit med 14 senge, klassisk neurologisk afsnit med 16 senge heraf 4 rehabiliteringssenge til traumepatienter.

Ortopædkirurgisk afdeling:Ortopædkirurgisk afdeling har én sengeafdeling med 27 sengepladser. Afdelingen behandler patienter indlagt til elektive operationer (primært hoftealloplastik og knæalloplastik) og akutte patienter (traumepatienter, patienter med operationskrævende skader/frakturer/infektioner og sår-/amputationspatienter).

Desuden har afdelingen en stor ambulatoriefunktion med forundersøgelser i specialets fagområder samt skadeambulatorie.

5. Har i supplerende tilbud til KBU’erne i form af børnepasning, bolig og transport?

Der er mulighed for at søge om bolig. Læs mere på hjemmeside her.

Ift. børnepasning, henvises til kommunernes hjemmeside. Der er ikke væsentlige ventetider i de kommunale pasningsordninger. Der er togstation ved hovedindgangen samt busforbindelser til hospitalet.

6. Er der specielle aftaler eller vilkår for gravide og folk med syge børn?

Vi følger overenskomsten. Fravær i forbindelse med sygdom og graviditet er fuldt ud acceptabelt, og i forbindelse med graviditet søges der individuelle løsninger, således at den gravide kan forblive på uddannelsesstedet længst muligt.

Ligeledes vil der i forbindelse med fravær ved sygdom være løbende opfølgning i forhold til ønske om hurtig raskmelding.

7. Hvor mange dage går der før selvstændig vagt?

Akutafdelingen og Medicinsk afdeling: 14 dage

Urinvejskirurgisk Afdeling: 14 – 21 dage

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: 3-4 uger

Neurologisk afdeling: 3-4 uger

Ortopædkirurgisk afdeling: Ca. 2 måneder.

8. Hvor mange og hvilke typer følgevagter har man før sin første selvstændige vagt?

Urinvejskirurgisk Afdeling: 3 følgevagter med forvagten i dagtid.

Ortopædkirurgisk afdeling: KBU-lægen har ikke selvstændig vagtfunktion.

Medicinsk Afdeling: 1-2 følgevagter med forvagt; 1-2 følgevagt med mellemvagt i dagtid.

9. Normeret og reelt antal læger i forvagtlag?

Akutafdelingen:14-20 KBU (to-skiftet vagt. Der er også en aftenvagtsfunktion som man har en til to gange per måned)

Medicinsk afdeling:Vi har 4-8 KBU læger og 30-40 mellemvagter som fælles dækker både forvagt og mellemvagtlag.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: Forvagtslaget er fuld besat med otte læger i otte-skiftet vagt.

Urinvejskirurgisk Afdeling: Vi har to KBU-læger der primært dækker forvagten i dagtid med hjælp fra vores otte mellemvagter, som også passer aftennattevagterne.

Neurologisk afdeling: Normeret og reelt 10 skiftet vagtlag.

Ortopædkirurgisk afdeling: Afdelingen har ikke forvagtslag.

10. Antal vagtlag?

Akutafdelingen: Forvagt, mellemvagt og bagvagt.

Medicinsk Afdeling: forvagt, mellemvagt , bagvagt, speciallæge vagt.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: To vagtlag.

Urinvejskirurgisk Afdeling: Forvagt, mellemvagt og bagvagt.

Neurologisk afdeling: Et forvagts og et bagvagtslag og herudover stuelægefunktion i dagtiden.

Ortopædkirurgisk afdeling: Mellemvagt, hofte-bagvagt, traume-bagvagt.

11. Er der bagvagt/mellemvagt til stede hele døgnet?

Akutafdelingen: Både aften og nat er der ud over KBU-læger: 1-2 akutlæge(r) samt to mellemvagter til stede fra egen afdeling samt en medicinsk BV allokeret til akutmodtagelsen.

Medicinsk afdeling:Mellem- bagvagt og speciallæge vagt er til stede døgnet rundt.

Mave og tarmkirurgisk afdeling: Forvagt (kl. 08-15 + 15-08) og bagvagt (kl. 08-08) er til stede døgnet rundt.

Urinvejskirurgisk Afdeling: Forvagt: fra kl. 08-16. KBU-lægen går ikke i aften nattevagt.

Neurologisk afdeling: Bagvagt har tilkald fra bolig fra kl. 17.00 – er dog oftest til stede til ud på aftenen. KBU-læger har kun vagt når der er en bagvagt til stede

Ortopædkirurgisk afdeling: Mellemvagt er til stede hele døgnet (2-delt vagt 7.45-15.15 og 15.00-08.30) og hofte-bagvagt (speciallæge) 7.45-18.00. Traume-bagvagt (speciallæge eller HU3) er til stede hele døgnet (2-delt vagt 7.45-15.30 og 15.00-08.30).

12. Er der fast tilrettelagt undervisning på afdelingen, og er der en uddannelsesansvarlig på afdelingen?

Akutafdelingen: Ja, undervisning alle hverdage. Uddannelsesteamet i afdelingen består af 2 uddannelsesansvarlige overlæger og 2 uddannelseskoordinerende yngre læger.

Medicinsk afdeling: Ja, KBU-lægen skal også selv undervise.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: Fast undervisningsplan for hverdagene. Afdelingen har uddannelsesansvarlig overlæge og yngre læge.

Urinvejskirurgisk Afdeling: Tre dage i ugen. KBU’er skal også varetage undervisning. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge, som er fuldtidsansat til at varetage uddannelse, og 2 yngre uddannelseskoordinerende yngre læger.

Neurologisk afdeling: Ja, hver uge klinikundervisning for de uddannelsessøgende og undervisning for alle af mere teoretisk karakter.

Ortopædkirurgisk afdeling: Der er ugentlig undervisning hver onsdag morgen efter konference. Herudover er der skemasat ”dagens case” tirsdage og torsdage i forbindelse med morgenkonference. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig ledende overlæge og en uddannelseskoordinerende yngre læge.

Almen praksis i Region Midtjylland – Distrikt Vest: Fem faglige kursusdage – ‘Temadage’, med emner relateret til arbejdet i praksis.

13. Hvordan sikres der, at KBU’erne får fast og god supervision?

Vi arbejder i mindre tværfaglige team, hvor der altid er mulighed for direkte supervision. Der skemasættes endvidere dagens individuelle fokuspunkt for udd.lægen, og progression monitoreres ved hjælp af kompetencetavler Vi afholder efter hver vagt debriefing.

Medicinsk afdeling:KBU-lægen vil fra starten af få tildelt en H-vejleder, hvor hovedvejleder og KBU-lægen er ansvarlige for at gennemføre vejledersamtaler og udarbejde uddannelsesplan. På arbejdsskema er der afsat tid til vejledersamtaler. Supervision (klinisk vejledning) varetages af alle medicinske læger. Uanset med hvad og hvor KBU-lægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til medicinsk supervision og vejledning fra medicinske læger på højere uddannelsestrin.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling:Afdelingen fokus på uddannelse. Supervision og kompetencevurdering er skemasat for de enkelte funktioner.

Urinvejskirurgisk afdeling:Der er via arbejdsskemaet lagt fast supervision af alle YL ind som en naturlig del af hverdagen. Der er dagligt mulighed for superviseret stuegang. Som forvagt har man altid mulighed for at få supervision ved både mellem og bagvagt. To faste supervisionsambulatorier med samlet seks YL pr. uge sikrer udvikling af ambulante færdigheder. På operationsgangen vil de yngste læger udelukkende få lov til at foretage superviserede indgreb. Alle læger på afdelingen inklusive de yngre læger udfører supervision af læger (og studerende), der står et uddannelsestrin under dem.

Neurologisk afdeling:Vejledersamtaler, tæt samarbejde med erfarne kolleger ved både stuegang og vagtarbejde.

Ortopædkirurgisk afdeling:I de første måneder er der afsat senior kollega i fast supervisor funktion til KBU-læger, som har ambulatoriefunktion, således at der sikres let tilgængelig mulighed for sparring og supervision. I de sidste 4 måneder af ansættelsen skemasættes kompetencevurderinger i ambulatoriet. Ved stuegangsfunktion er KBU-lægen koblet med senior kollega i funktionen. De første måneder indgår KBU-lægen som ekstra mand i vagtfunktion i dagstid (såkaldt ”assisterende mellemvagt”), således at der sikres oplæring/supervision i vagtfunktion.

14. Hvilken form for karrierevejledning giver I?

Alle KBU-læger tilbydes 5 dage i et andet speciale til afklaring af deres fremtidige karriere.

Akutafdelingen og Medicinsk afdeling:Indgår i introduktionsprogrammet og gennem løbende samtaler. Vejledning ud fra Karriereværket under vejledersamtaler.

Mave og tarmkirurgisk afdeling:Karrierevejledningen foregår i forbindelse med vejledersamtaler og er integreret i det samlede uddannelsesforløb. KBU-lægen vil få kendskab til alle afdelingens specialfunktioner og have mulighed for uddannelsesdage i andet speciale.

Urinvejskirurgisk Afdeling:Karrierevejledninger er en integreret del af introduktionen. UAO gennemfører individuelle samtaler med KBU-lægerne og i samarbejde planlægges de 5 fokuserede opholdsdage i et aftalt speciale. Endvidere foretages løbende karrierevejledning i forbindelse med vejledersamtalerne.

Neurologisk afdeling:Karrierevejledninger integreret i det samlede forløb af vejledersamtaler.

Ortopædkirurgisk afdeling:Ved vejledersamtalerne foretages løbende karrierevejledning. KBU-lægen har under sit ophold mulighed for 5 uddannelsesdage i andet speciale. Disse uddannelsesdage planlægges individuelt efter samtale mellem UAO og KBU-lægen.

Almen praksis i Region Midtjylland – Distrikt Vest:Der er afsat ½ fælles undervisningsdag til karrierevejledning i løbet af basisforløbet. Den enkelte tutorlæge er endvidere forpligtet til at give individuel vejledning.

15. Bliver kursusønsker efterkommet? Hvilke kurser og hvordan er de særligt relevante for KBU’er?

Akutafdelingen:Kurser udover de obligatoriske, vil kun i særlige tilfælde blive efterkommet.

Medicinsk afdeling:Kurser udover de obligatoriske, vil kun i særlige tilfælde blive efterkommet

Mave- og tarmkirurgisk afdeling:Ja, obligatoriske, ellers efter individuel bedømmelse.

Urinvejskirurgisk afdeling: Ja – de obligatoriske, og herudover vurderes kursusønsker på individuel basis.

Neurologisk afdeling:Ja efter individuel bedømmelse.

Ortopædkirurgisk afdeling:KBU-lægen deltager i obligatoriske kurser i sit KBU-forløb. Kursus-ansøgninger til ikke-obligatoriske kurser i KBU-forløbet vurderes individuelt.

16. Er der løn under kurser?

Akutafdelingen: Ja, hvis kurset er relevant.

Medicinsk Afdeling: ja

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: Ja.

Urinvejskirurgisk afdeling: Ja.

Neurologisk afdeling: Ja.

Ortopædkirurgisk afdeling: Ja, for kurser på hverdage.

Samlet svar fra Tutorpraksis i Region Midtjylland – Distrikt Vest: Ja.

17. Er der mulighed for uddannelsesdage på andre afdelinger? afdelingen ?

Alle KBU-læger tilbydes fem uddannelsesdage på en anden afdeling efter ønske.

18. Er der mulighed for at forske på afdelingen?

KBU tiden er et år med stor fokus på at lære og erfare arbejdet som læge. Det er spændende og tidskrævende, men RHG tøtter op om de KBU´læger, der har et ønske om at blive en del af forskning ved siden af deres KBU.

Akutafdelingen: Ja. Mulighed for både kvalitetsudviklingsprojekter, mindre forskningsprojekter samt ph.d. Journal Club, afholdes én gang per måned.

Medicinsk afdeling: Der er gode muligheder for at forske i Medicinsk Forskningsafsnit, som er en selvstændig enhed med egen ledelse, personale og budget. Afdelingen har en professor. Der henvises til hjemmesiden for Medicinsk Forskning, Regionshospitalet Gødstrup Link.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: Afdelingen har en forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor og en lang række af forskningsprojekter, hvori der er rig mulighed for deltagelse.

Ved Urinvejskirurgisk afdeling. deltager i studenterundervisning (2. og 9. semester) og i speciallægeuddannelsen. Til afdelingen er knyttet professorat og eksterne lektorater ved Århus Universitet, og forskning i afdelingen er mulig.

Neurologisk afdeling: Ja – afdelingen har ansat en forskningsansvarlig overlæge, som har Ph.D., og hvis stilling omfatter ca. halv forskning og halv klinik.

Ortopædkirurgisk afdeling: Afdelingen er Universitetsklinik inden for hånd-, hofte- og knækirurgi og har en forskningsansvarlig professor, en klinisk lektor og en ekstern klinisk lektor ansat ved Aarhus Universitet. Fra afdelingen udgår både Ph.D projekter og mindre videnskabelige projekter og såfremt KBU-lægen viser interesse for forskning, vil der være mulighed for at deltage i forskningen på afdelingen.

19. Går KBU’er stuegang?

Akutafdelingen: Ikke relevant, da vi ikke har indlagte patienter i akutregi.

Medicinsk afdeling: Der er superviseret stuegang på medicinske patienter.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: Ja – superviseret og både på akutte og indlagte patienter

Urinvejskirurgisk Afdeling: Ja, superviseret.

Neurologisk afdeling: Ja, i samarbejde med en speciallæge.

Ortopædkirurgisk afdeling: Ja, KBU-lægen deltager i stuegangsfunktion superviseret af speciallæge/HU3 læge.

20. Hvor mange aften-/nattevagter er der pr. måned?

Akutafdelingen: Gennemsnitlig hver sjette døgn over en normperiode

Medicinsk afdeling: Syv aftenvagter pr. otte uger. Nattevagt først efter tre mdr.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling: Tre til fire pr. mdr.

Urinvejskirurgisk afdeling: KBU-lægen går ikke i aften nattevagt.

Neurologisk afdeling: Ingen de første tre måneder. I den sidste periode eventuelt to til tre, men basislæger vil overvejende have dagfunktion.

Ortopædkirurgisk afdeling: KBU-lægen har overvejende dagsfunktion de første 2 måneder af ansættelsen, men deltager tre til fire gange pr måned i vagtfunktion sammen med mellemvagt indtil kl. 18.00 på hverdage. Efter 2 måneders ansættelse indgår KBU-lægen i aftennattevagt i mellemvagtsfunktion, ca 3 gange pr måned.

21. Hvor mange pålagte vagter og overarbejde er der?

Akutafdelingen: Det tilstræbes at der ikke er overarbejde. Ekstravagter ud over arbejdsplan (ved ex.vis sygdom) er på frivillig basis.

Medicinsk Afdeling: ingen

Urinvejskirurgisk afdeling: Ingen.

Ortopædkirurgisk afdeling: Det tilstræbes at der ikke er overarbejde

22. Udbetales overarbejde?

Akutafdelingen: Ja

Ortopædkirurgisk afdeling: KBU-læger har som udgangspunkt ikke overarbejde i forløbet, jf. punkt 21.

Se andre KBU-forløb her.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere