Overlægeforeningens formand frygter, at manglende efteruddannelse efterlader en lægestand i stilstand

Landets hospitaler lever ikke op til overlægernes overenskomst. Det er således kun halvdelen af overlægerne, der har fået mere end fem efteruddannelsesdage i 2023, til trods for, at overenskomsten giver ret og pligt til ti dages efteruddannelse om året.

Hele 16 pct. har ikke haft en eneste efteruddannelsesdag. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt overlægeforeningens medlemmer.

For formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen, er det bekymrende tal for fremtidens sundhedsvæsen. Hun forudser, det kommer til at gå ud over kvaliteten af patienterne, hvis overlægerne ikke holder sig opdateret på ny viden.

»Manglende efteruddannelse har konsekvenser for patienterne. Det er vigtigt, fordi lægerne skal kunne yde den bedste behandling og udredning, der findes. Vi kan ikke tåle at forfalde til, at sådan har vi altid gjort, så det fortsætter vi med, og det er det, vi risikerer, hvis vi ikke efteruddanner vores overlæger,« siger hun

Tid og penge koster på efteruddannelsen

Mangel på tid er den største hindring for efteruddannelse. Over halvdelen af overlægerne har i undersøgelsen angivet tid som årsag til manglende efteruddannelse på tværs af regionerne.

Vi kan se, at lederudviklingssamtaler virker, og efteruddannelsesplaner virker

Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen

Når det kommer til finansiering, er det også noget, mange oplever er en hindring for efteruddannelse. Det er til trods for, at Overlægeforeningen har fået bekræftet hos regionerne, at økonomi ikke må være en forhindring for efteruddannelse. For Susanne Wammen handler det om en ændring i hospitalledelsernes syn på efteruddannelse.

»Jeg kan godt forstå, det er nærliggende at tænke, at man kan spare efteruddannelse væk, når man er under pres som hospital og skal have det hele til at hænge sammen. Men vi risikerer, at vores lægestand står i stampe, mens resten af verden udvikler sig, og det kan på sigt koste dyrt,« siger hun.

Hun mener, ansvaret ultimativt ligger hos politikerne, da det efter hendes mening til syvende og sidst er et pengespørgsmål, om der er råd til efteruddannelse.

»Det er politikerne, der bestemmer, hvor mange penge hospitalerne skal have. Efteruddannelsen bliver i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt der er personale, kompetence og økonomi til, at overlægerne kan være væk på efteruddannelse.

Når der ikke er budget fra hospitalet til at finansiere efteruddannelse og betale løn til de overlæger, der er på efteruddannelse, er der mange, der er endt med selv at betale for omkostningerne forbundet med efteruddannelse. I 2023 var der således fire ud af ti, der ikke fik løn i forbindelse med, at de var på efteruddannelse. Derudover har 28 pct. selv afholdt udgifter som forplejning, transportudgifter og ophold.

Hvad er løsningen?

Det forbedrer muligheden for efteruddannelse, hvis man får som overlæge får en såkaldt lederudviklingssamtale (LUS) og efteruddannelsesplan, som foregår på årlig basis, og ligeledes er en ret, overlægerne har ifølge overenskomsten.

Undersøgelsen viser nemlig, at syv ud af ti har afholdt lederudviklingssamtale med deres leder. Blandt dem er det 87 pct., der har fået efteruddannelse, mens tallet er ti procentpoint lavere for dem, der ikke har afholdt lederudviklingssamtale med deres leder.

Samtalen ser også ud til at gøre en positiv forskel for, hvor mange efteruddannelsesdage, den enkelte overlæge har fået. For dem, der har afholdt lederudviklingssamtale, er det 54 pct., der har fået mere end fem uddannelsesdage, og blandt dem, der ikke har afholdt lederudviklingssamtale, er tallet 47 pct.

»Vi kan se, at lederudviklingssamtaler virker, og efteruddannelsesplaner virker. Så jeg tror på, at vi kan komme rigtig langt med en god struktur for, hvordan man systematisk arbejder med at prioritere lederudviklingssamtalerne og efteruddannelsesplanerne,« siger Susanne Wammen.

Fakta om undersøgelsen:

• 2.605 medlemmer har svaret på undersøgelsen, hvilket svarer til 41 pct, af det samlede antal medlemmer

• 75 pct. af besvarelserne er fra overenskomstansatte læger og 25 pct. fra overlæger ansat på cheflægeaftalen.

• Overlæge bruges i undersøgelsen som en samlet betegnelse for alle medlemmer.