Ny undersøgelse: Mange yngre læger drømmer om at blive ledere

Ledelse som disciplin har for læge Anders Gimsing altid være interessant.

Mens han var ansat på Nordsjællands Hospital prøvede han sin lyst til ledelse af i et fellowship på hospitalets akutafdeling, hvor han udviklede et introduktionsprogram til yngre læger og sad med, når flere administrative beslutninger skulle træffes.

»Det med at få folk til at arbejde sammen har jeg altid syntes var spændende. Jeg kunne i mit fellowship se, at der manglede en kobling mellem dem på gulvet og de øverste. Det gav mig blot endnu mere lyst til at udforske ledelse og administration som en del af min karriere,« siger han.

Anders Gimsing er lige nu i gang med en introduktionsstilling i almen praksis. Han er langtfra den eneste yngre læge, der går med lederdrømme i maven.

Om undersøgelsen:

Forskningsprojektet er gennemført i løbet af 2021-2022 i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Yngre Læger.

I august 2021 blev der sendt elektroniske spørgeskemaer til alle Yngre Lægers 14.875 medlemmer. 3.684 (svarende til 24,8 pct.) besvarede hele eller dele af spørgeskemaet.

Disse er tilnærmelsesvist repræsentative for køn og alder.

Se hele undersøgelsen her.

I en ny rapport fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse under Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, har næsten 3.700 yngre læger svaret på en række spørgsmål om dem selv og deres syn på ledelse. Her svarer 61,6 pct., at de på et tidspunkt i deres karriere godt kan forestille sig at få en lederstilling.

Professor i sundhedsledelse Christian Bøtcher Jacobsen fra Aarhus Universitet står bag rapporten ‘Yngre Lægers vej til Ledelse’.

Undersøgelsen er blevet sat i værk, fordi der i dag er et billede af, at det er svært at rekruttere læger til lederstillinger. Rapporten skal danne udgangspunkt for bedre rådgivning og styrkelse af lægers lederudvikling.

»Langt de fleste yngre læger ser sig have et job, hvor de beskæftiger sig med ledelse på en eller anden måde. Der er slående mange, også når man ser hvor stor en stor en andel, der ser sig som ledere med ansvar for andre. Rapporten viser, at det i hvert fald ikke er lysten til ledelse, der mangler blandt de yngre læger,« siger han.

Rapporten er baseret på et spørgeskema, hvor svarprocenten ligger på 25 pct. Christian Bøtcher Jacobsen kan derfor ikke konkludere, at rapporten viser den gængse holdning blandt yngre læger.

Dog kan han konstatere, at de 25 pct., der har svaret, er repræsentative for landets yngre læger i forhold til køn, alder og progression i lægegerningen.

Lysten til ledelse mindskes i løbet af uddannelsen

Yngre Læger har fra begyndelse været involveret i arbejdet. For hvis de skulle hjælpe med kontakter til deres medlemmer, skulle foreningen også tro på projektet, lød ræsonnementet indledningsvist, og det gjorde man, fortæller formand Helga Schultz.

»Alle oplever, at når der er god ledelse, så er der bedre arbejdspladser i sundhedsvæsenet. Vi har medlemmer, der oplever dårlig ledelse, og vi vil gerne kigge på, hvordan kan vi gøre det anderledes. De yngre læger er sundhedsvæsenets kommende ledere, så det giver god mening at kigge på, hvordan deres syn på ledelse er,« siger hun.

Hun synes, at det er glædeligt, at så mange som flere end 6 ud af 10 yngre læger kan se sig selv i en lederstilling. For lysten er jo den første start på vejen mod ledelse.

Det er særligt yngre læger med lavest progression i lægelivet, der forestiller sig selv at blive ledere. 69,3 pct. af de yngre læger, der endnu ikke er gået i gang med KBU, eller som er i gang med KBU, ønsker at være leder. Det er den højeste andel i undersøgelsen. Lavest ligger de yngre læger, der har været gennem hoveduddannelse, hvor 57,2 pct. ser sig som ledere i fremtiden.

For Helga Schultz kan der være flere årsager til, at lysten til at blive leder i sundhedsvæsenet falder, jo længere de yngre læger kommer på deres vej mod at blive speciallæge.

Der en den positive side, hvor lægen bliver bidt af det faglige, og ledertankerne bliver erstattet af lysten til at dygtiggøre sig i sit speciale.

Et mere negativt blik på de med tiden dalende lederambitioner er, at den yngre læges møde med sundhedsvæsenets virkelighed får forestillingen om ledelse til at forsvinde.

»Der kan være tale om dårlige rollemodeller, eller et syn på ledernes vilkår, hvor de yngre læger bliver skræmt og tænker, at ‘jeg skal ikke have en stilling, hvor ledelsesrummet er så lille, og hvor jeg er så presset på arbejdsmængden’. Det tror jeg desværre er tilfældet for flere,« siger Helga Schultz.

Faglig identitet overfor lederidentitet

De yngre læger vægter gennemsnitligt deres faglige identitet højere end deres lederidentitet, viser rapporten.

Det er for Christian Bøtcher Jacobsen ikke så overraskende. Læger har nemlig en stærk faglighed, og det at være læge er en stor del af ens identitet som leder. At være læge er derfor også en vigtig del af det at være leder.

De ledende overlæger er også blandt de offentlige ansatte ledere, der vægter deres ledelsesidentitet lavest.

»Det at være en ekspertleder er et vigtig fænomen, når man ser på meget specialiserede områder. Læger har en stærk faglig identitet, som skal balanceres op imod at være leder. For skal du være en god leder, er det vigtigt også at se sig selv som leder, for ser man sig ikke selv som leder, bedriver man mindre ledelse,« siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Han plejer at bruge et billede af, at en ledende læge ikke må stå på et stærkt fagligt ben og et svagt ledelsesben – ledelsesbenet skal trænes op til at blive mindst lige så stærkt som det faglige.

Rapporten viser, at yngre læger sjældent oplever at blive inddraget i ledelsesarbejdet. Helga Schultz ønsker derfor et øget fokus på at hjælpe de yngre læger, der drømmer om ledelse, endnu mere til at vælge den vej.

»Vil en læge under uddannelse til onkolog gerne arbejde med brystkræft, så bliver der sørget for, at personen kommer på de rigtige kongresser og får relevante arbejdsopgaver. Hvis man vil være leder, er det meget mere tilfældigt, hvad processen er, og her gør vi altså sundhedsvæsenet en bjørnetjeneste. Hvis en læge har et ønske om ledelse, så skal det næres og bakkes op med mindre ansvarsopgaver og kurser,« siger Helga Schultz og fortsætter:

»Der er behov for ledelsesuddannelse til læger, inden de bliver ledere – f.eks. afdelingslæger, der udviser interesse og talent for ledelse. Samtidig skal vejene til ledelse gøres tydelige. Ledelse er jo en også en faglighed, der skal læres ved siden af den rene lægefaglighed, og jo mere vi få fokus på at uddanne ledere, jo mere tilfredse og kompetente bliver de til at lede.«

Mødet med hospitalsverdenen har ikke skræmt Anders Gimsing fra at ville være leder. Men han har også altid søgt mod poster, der gav ham indflydelse, fortæller han.

Om det var som kampagneleder i Kræftens Bekæmpelse, som bestyrelsesmedlem i ejerforeningen eller tillidsrepræsentant på akutafdelingen, så vil han være med, hvor beslutningerne tages.

På den vis flugter Anders Gimsings person med en af rapportens konklusioner, der viser, at antallet af tidligere ledelsesroller hænger tæt sammen med lederambitioner.

Som læge har han selv aktivt opsøgt ledelsesroller, men har ikke oplevet, at ledelse blev prioriteret højt i sin introduktionsstilling i akutmedicin.

»Det er helt fair, at den første del af ens lægeliv har fokus på det faglige, for hvis du skal uddanne dig til at blive speciallæge på 4-5 år, så kræver det, at du hurtigt har styr på det faglige. Men det betyder også, at der ikke er så meget plads til at udforske ledelsesdelen og dygtiggøre sig der,« siger han.

Der var lagt op til, at Anders Gimsing i sin introduktionsstilling på akutafdelingen skulle tage en lederuddannelse, men så var der nogle ting, der ændrede sig på afdelingen og et skift i personalet, og det endte med, at han fandt ud af, at akutmedicin ikke var noget for ham i det lange løb.

Ledelse skal være mere end høj løn

At Anders Gimsing gerne vil være der, hvor der træffes beslutninger, skiller sig lidt ud i forhold til rapportens konklusioner. For når yngre læger generelt skal vurdere, hvad der er vigtigt for dem, når de skal vælge arbejdsplads, er høj indtægt og det at træffe vigtige beslutninger de forhold, der bliver vægtet lavest.

Modsat ligger balance mellem fritid og arbejde, hvor over halvdelen svarer, at det er helt afgørende for dem, og 30 pct. svarer, at denne balance er meget vigtig for dem i deres arbejde. Dette er også vigtigt for Anders Gimsing.

Professor Christian Bøtcher Jacobsen kan ud fra rapporten ikke sige noget om, hvorfor de yngre læger vægter balancen så højt, men det kan klart have indflydelse på, om en yngre læge ønsker et lederjob, for et lægeligt lederjob kan ofte kræve en stor arbejdsbyrde.

»Der skal nogle andre ting til end høj indtægt og beslutningstagen, før man kan rekruttere ledere i fremtiden. Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi kan skrue lederstillingerne sammen, så der er en vis fleksibilitet i forhold til familie og fritid, og som samtidig tydeliggør, hvordan man også lægeligt kan gøre en forskel som leder,« siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Her ser han den nye overenskomst for overlægerne som en mulighed for at gå et skridt i den retning. Overenskomsten kan være kontroversiel på den måde, at den fjerner læger fra gulvet for at gøre dem til ledere. Til gengæld vil den gøre op med det problem, at ledende overlæger sidder med mange, komplekse opgaver alene.

»De ledende overlæger har været vildt overbelastede og har siddet med urimeligt mange opgaver og et til tider enormt ledelsesspænd. Det har været svært at rekruttere og fastholde ledende overlæger, og meget peger på, at de lederstillinger, der har været, ikke har været særligt attraktive. Den nye ledelsesstruktur kan man håbe på giver mulighed for at flytte ledelsesopgaver fra de nye cheflæger og over til andre ledere, der er tættere på driften og den lægelige praksis,« siger han.

Anders Gimsing kan godt se sig selv som ledende overlæge, han ved bare ikke helt inden for hvilket speciale, det skal være endnu.

»Jeg kunne ikke se mig selv i akutmedicin på grund af arbejdspresset. Almen medicin er et spændende speciale for mig med de kontinuerlige patientforløb, egen virksomhed og selvbestemmelse. Jeg vil også gerne på hospitalet igen, og jeg leger også lidt med tanken om at gå ind i meditech. Nogle gange kigger jeg også på Jonas Egebart, der har taget en mere utraditionel vej mod ledelse, for det kan jeg godt spejle mig i,« siger han.

»Jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal være for en slags leder, jeg skal være, men jeg ved, at det er den vej, jeg gerne vil gå.«

Læs også:

Kohorte skal vise yngre lægers vej mod ledelse

Ledende overlæge: Sådan blev jeg leder