Karriere
Liselotte Højgaard har altid en bog i tasken
Udgivet:
Kommentarer (0)
Liselotte Højgaard nyder at gå på museer med sit seksårige barnebarn. »Jeg vil gerne give min interesse videre til Ingrid, så hun kan få den samme glæde ud af kulturen, som jeg gør,« siger hun.
KULTURKANYLEN Cheflæge Liselotte Højgaard er opdraget med kultur som fast følgesvend, og i voksenlivet har det især været bøgernes verden, der har optaget hende. Hun holder også af at dele interessen for kunst og kultur med barnebarnet på seks år.
Hvad betyder kultur for dig?
»Det er lige så naturligt som ilt, som at trække vejret. Jeg kunne slet ikke leve uden! Jeg er nysgerrig og videbegærlig, og kultur er for mig aviser, bøger, musik, museer. Jeg er opdraget med musik, bøger og kunst og en nysgerrighed over for politik, samtid, samfundsvidenskab og meget mere,« siger Liselotte Højgaard.
Jeg tror, det er typisk, at man læser skønlitteratur og digte, når man er ung, og så læser man biografier og historie, når man bliver ældre, for på et tidspunkt er der ikke så mange flere historier at fortælle, og så er virkeligheden stærkere
Hvordan bruger du kultur i din hverdag?
»Til hverdag er det mest bøger. Jeg har bøger med alle vegne. Jeg forsvinder ind i dem derhjemme, og når jeg er på rejse. Jeg rejser en del som medlem af ERC (European Research Council), og jeg har bøger med i flyvemaskine, tog, bus, taxa og på hotelværelset. På vejen ud arbejder jeg, men på vejen hjem er det læsetid. Der er fremragende lufthavnsboghandlere rundt omkring, hvor man kan få bøger, som ikke er kommet til Danmark endnu. Jeg køber dem billigt på engelsk i Oslo eller Bruxelles, eller hvor jeg nu er henne. Jeg er 65 år og opdraget med folkebiblioteker. Jeg var storkunde på Farum Bibliotek, hvor jeg lånte både skønlitteratur og det, vi dengang kaldte ‘virkelighedsbøger’.«
Hvad læser du?
»Jeg kan godt li’ biografier, historie, samtidshistorie og politik. Jeg sidder i Robert Bosch Stiftung sammen med Timothy Snyder, der er professor på Yale og i Wien, og han skriver fantastiske bøger, der beskæftiger sig med samtidshistorie. I juleferien læste jeg den nye biografi ‘August og Marie’ af Hanne Sindbæk. Den handler om August Krogh, som fik Nobelprisen i 1920 og hans kone, der var én af de første kvindelige læger. Som forskerpar stod de bag et spændende arbejde omkring fysiologi. Hun havde diabetes, og da de var i Canada i 1922, fik de opskriften på insulin med hjem til Danmark. Det er det eventyr, der er blevet til Novo Nordisk i dag. Når jeg læser sådan noget, bliver jeg både klogere og ser ting fra en ny vinkel.«
Hvad får du ud af biografier?
»Jeg får verden at se, som den er i de menneskers syn. Jeg tror, det er typisk, at man læser skønlitteratur og digte, når man er ung, og så læser man biografier og historie, når man bliver ældre, for på et tidspunkt er der ikke så mange flere historier at fortælle, og så er virkeligheden stærkere.«
Er der en biografi, der har gjort særligt indtryk på dig?
Læs tidligere KulturKanyler her
»Ja, ‘Personal History’ af Katharine Graham, der var chefredaktør på Washington Post under Watergate-skandalen. Jeg var chefredaktør på Ugeskrift for Læger fra 1996-2000, da George Lundberg, redaktør på JAMA, blev fyret, fordi han støttede Bill Clinton under Lewinsky-affære. Da arbejdede redaktørerne i Vancouver-gruppen (sammenslutning af internationale medicinske tidsskrifter) med redaktionel frihed og det frie ord. George Lundberg gav mig den bog, og den gjorde stort indtryk på mig, fordi Katharine Graham uden formel uddannelse blev stående på sine ben og forsvarede ytringsfriheden. Hun satte både sin egen position og Washington Post på spil – og vandt.«
Hvad kan du ellers lide af kultur?
»Jeg kan godt lide at gå på museum, specielt med vores barnebarn, lille Ingrid på 6 år. Så går vi på museum og ser en udstilling, og bagefter går vi på børnemuseum. Når jeg passer barnebarn, er det dejligt at have en fornøjelse ud af at lære dem noget. Her i weekenden har vi været på Statens Museum for Kunst og set Matisse-udstillingen, og bagefter var vi oppe at grise os til på børnemuseet og male det samme, som vi lige havde set. Jeg vil gerne derhen for at se Matisse-udstillingen, men jeg vil også gerne give min interesse videre til Ingrid, så hun kan få den samme glæde ud af kulturen, som jeg gør. Og man kan sagtens tale med børn om kunst, det er såmænd tit hende, der hopper forrest og griber ud efter information i høretelefoner. Så kan hun sagtens fortælle og forklare bagefter. Vi går også på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og på Louisiana, hvor der er et særligt fantastisk børnemuseum med lækre materialer.«
Liselotte Højgaard
Cheflæge, Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
Professor, KU og DTU.
Liselotte Højgaard anbefaler:
Bøger:‘Enkernes land’ af historiker og museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg. En rigtig ‘page-turner’.Torsdagsmordklubben-serien af Richard Osman, der er en slags ‘James Bond på plejehjem’. Gamle mennesker er en ressource – ikke kun en byrde.
Serie:‘Charité’ på Netflix om det tyske hospital i Berlin på forskellige tidspunkter i historien, som også holder mit tyske ved lige.
I 2020 konkluderede den europæiske del af WHO, at kultur kan bruges som supplement til den biomedicinske behandling.
I serien KulturKanylen zoomer vi ind på de oplevelser, som læger har, når de tager deres ’egen medicin’ i form af en kulturel indsprøjtning i hverdagen.
Del artiklen: