Læger frygter for konsekvenser af kritiske ytringer

En voldsom mangel på hænder, overskredne budgetter, ventetider der ikke overholdes – nu også på kræftområdet – og et sundhedsvæsen, der bliver stadig mere utilgængeligt for nogle af de svageste patienter.

Historier om kritisable forhold i sundhedsvæsenet præger i øjeblikket store dele af samfundsdebatten, mens branden forsøges slukket fra politisk hold med den ene hjælpepakke efter den anden.

Del din historie med os:

I den kommende tid sætter Dagens Medicin fokus på ytringsfrihed i det danske hospitalsvæsen. Vi kan ikke følge med i alt, der sker bag lukkede døre, og derfor har vi brug for dig, uanset hvilken stilling du har.

Har du en historie, du vil dele med os, så kontakt os på følgende mail: ytringsfrihed@Dagensmedicin.dk

Find alle artikler i serien her

Men hvis man tror, at det samtidig er udtryk for, at det er blevet mere omkostningsfrit som læge at ytre sig om forholdene på sin arbejdsplads, så kan man godt tro om igen.

I hvert fald hvis man spørger lægerne selv.

42 pct. frygter repressalier

I en ny, stor undersøgelse med besvarelser fra flere end 1.300 læger, som Dagens Medicin har fået foretaget af Instituttet for Opinionsanalyse, svarer mere end 8 ud af 10 læger, at de mener, at der generelt er et problem med lægers ytringsfrihed, når det kommer til kritisable forhold på deres arbejdsplads.

42 pct. af lægerne har desuden oplevet at stå i en situation, hvor vedkommende af frygt for konsekvenser fra ledelsens side har undladt at fortælle offentligt om problemer på arbejdspladsen.

Det er svarprocenter, der chokerer Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen.

»Det er jeg chokeret over at høre. Det er helt i modsætning til, hvad der er vigtigt: At vi som læger netop kan deltage i den offentlige debat, komme med faglige input og bekymringer uden at skulle føle, at vi kan blive sanktioneret på den ene eller anden måde,« siger Susanne Wammen.

Helga Schultz, formand for Yngre Læger, kalder undersøgelsens resultater for ‘bekymrende’.

»Vi får et bedre sundhedsvæsen, hvis de, der oplever problemer, også kan fortælle om dem,« siger Helga Schultz.

Kan give moralsk stress

Ifølge Mickael Bech, der er professor i sundhedsledelse og -politik ved Syddansk Universitet, så er det særligt vigtigt at kunne tale åbent og kollektivt om tingene i en tid, hvor sundhedssektoren er så presset, som den er.

»Jeg tror, at alle medarbejdere egentlig gerne vil være loyale medarbejdere. Og at man gerne vil kunne løse problemstillinger internt, men det er svært at være loyal, hvis man ikke føler, at man bliver hørt. Så begynder man at blive frustreret, hvilket kan gøre, at man føler, at det er nødvendigt at tale op om det,« siger Mickael Bech.

Ender tingene med at hænge på det enkelte individ, så kan konsekvenserne blive store, advarer han.

»Den her slags problemstillinger, ved vi fra litteraturen, kan skabe moralsk stress hos medarbejderne, fordi de føler, at de har et ansvar, som de ikke kan løfte. Det bliver forværret, hvis man samtidig føler, at man står alene i det, og at man ikke bliver hørt,« siger Mickael Bech.

Tre år med status quo

Det er ikke første gang, at vi her på Dagens Medicin foretager en undersøgelse blandt vores læsere for at undersøge, om ytringsfriheden aktuelt har gode rammer og vilkår blandt offentligt ansatte læger.

For tre år siden foretog vi en lignende undersøgelse. Dengang var rundspørgen blandt andet foranlediget af Fredberg-sagen i Silkeborg og den efterfølgende bekymringsskrivelse, som 220 læger stod bag, hvor de i fællesskab udtrykte en bekymring for at kunne ‘ytre sig frit og direkte, uden frygt for hvad konsekvenserne kunne være’.

Og ligesom dengang, så er det særligt sager, der har sit udspring i Region Midtjylland, som trækkes frem, når lægerne i undersøgelsen giver anonyme eksempler på situationer, hvor de oplever, at ytringsfriheden har trange kår.

»Det virker, som om at der her i Region Midtjylland hersker en kultur, hvor man fra ledelsens side ikke ønsker dårlige nyheder. Laver man en whistleblower-ordning uden at tage indberetningerne seriøst, så har man som ledelse et problem,« siger Sven Felsby, overlæge på Aarhus Universitetshospital og ordførende tillidsrepræsentant for overlægerne i Region Midtjylland, med henvisning til den aktuelle sag på mave- og tarmkirurgiskafdeling på AUH.

Sven Felsby er ikke overrasket over undersøgelsens tal, som han kalder for høje.

Læs også:Juraprofessor: Offentligt ansattes ytringsfrihed rækker langt

»Når det så er sagt, så tror jeg generelt, at kolleger har en tendens til at overestimere risikoen ved at ytre sig offentligt, og her spørger I jo også netop ind til lægernes egen opfattelse af situationen. Som tillidsrepræsentant for overlægerne på Aarhus Universitetshospital er jeg orienteret om alle personsager. Jeg er ikke bekendt med sager, hvor overlæger er blevet indkaldt til tjenstlig samtale for at have ytret sig i pressen. Jeg er heller ikke bekendt med, at ytringer indirekte har fået konsekvenser for den enkelte læge,« siger Sven Felsby.

Ytringer med omtanke

Vælger man som læge at gøre brug af sin ytringsfrihed, så er det også vigtigt at overveje, hvad det er, man bruger den til – og her bør man have patienterne for øje.

Det mener Vibeke Ersbak, der er formand for Regionsoverlægerådet i Region Midtjylland.

»Ytringsfrihed betyder jo ikke, at man kan stille sig op og sige hvad som helst. Man må overveje at rette sin ytringsfrihed efter, hvad der gavner sagen og ikke mindst patienterne bedst,« siger Vibeke Ersbak.

»Det, vi desværre har set i nogle sager, er, at man ikke føler sig hørt af hospitalsledelsen. Man bliver måske heller ikke inddraget i løsningerne, og så går man til medierne. Ledelserne skal derfor gribe bolden tidligere, så den ikke begynder at springe rundt på alle vægge ligesom i en squash-kamp.«

Når først sagen havner i medierne, så fjerner det ofte fokus fra problemets sundhedsfaglige kerne og bliver i stedet til et spørgsmål om, hvem der har gjort hvad, mener Vibeke Ersbak.

»Det er desværre min erfaring, at der er en tendens til, at det fjerner fokus fra selve problemet. Holdningerne løber med debatten, og så bliver spørgsmålet hurtigt: Hvem har ansvaret? Mens rekrutteringsudfordringer og økonomiske konsekvenser af eksempelvis sygehusbyggerier kun bliver nævnt i en bisætning,« siger Vibeke Ersbak.

Sådan gjorde vi

Efter en række nylige sager i Region Midtjylland, hvor patientrettigheder og patientsikkerhed har været under pres, ønsker Dagens Medicin igen at sætte fokus på offentligt ansatte lægers ret til at ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads.

Denne spørgeundersøgelse er en gentagelse af en tilsvarende rundspørge blandt læger, som vi gennemførte for præcis tre år siden, i maj 2020. Derfor er det muligt at sammenligne svarene fra dengang med svarene i dag.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse i perioden 9.-15. maj 2023. Der er tale om en anonym undersøgelse.

Omkring 13.000 læger modtog en invitation til at deltage, og 1.363 har svaret. Det svarer til en svarprocent på godt 10 pct. I alt knap 73 pct. af besvarelserne er fra speciallæger.

(Tal fra 2020 i parentes)