Karriere
Lægefaglig direktør: »Der er meget af det her, jeg ikke kan genkende«
Udgivet:
Kommentarer (0)
Ifølge lægefaglig direktør Jens Friis Bak anerkendte og roste hospitalsledelsen på Gødstrup indledningvist de læger, der påpegede de alvorlige problemer på akutafdelingen. I dag har parterne diametralt forskellige opfattelser af forløbet.
Der er altid to sider af en sag. I sagen om akutmodtagelsen på Gødstrup, hvor et bekymringsbrev fra en lægegruppe førte til en konflikt internt på hospitalet og senere til, at talsmanden sagde op, har den lægefaglige direktør, Jens Friis Bak, en anden version af forløbet.
Intimiderende adfærd , begrænsning af ansatte lægers ytringsfrihed og et ubehageligt arbejdsmiljø. Sådan beskriver en gruppe akutlæger deres oplevelse af ledelsen på Regionshospitalet Gødstrup.
På den anden side står Jens Friis Bak uforstående tilbage. Han er lægefaglig direktør på hospitalet og har som medlem af ledelsen siddet med til møderne med Anders Møllekær og de øvrige kolleger, der har rejst kritikken af forholdene på hospitalets akutafdeling.
Del din historie med os:
I den kommende tid sætter Dagens Medicin fokus på ytringsfrihed i det danske hospitalsvæsen. Vi kan ikke følge med i alt, der sker bag lukkede døre, og derfor har vi brug for dig, uanset hvilken stilling du har.
Har du en historie, du vil dele med os, så kontakt os på følgende mail: ytringsfrihed@Dagensmedicin.dk
Find alle artikler i serien her
Dagens Medicin har fremlagt kritikken for Jens Friis Bak.
»Der er meget af det her, jeg virkelig ikke kan genkende, så det er meget mærkeligt at læse. Vi har haft en konflikt, men sådan som den fremstilles her, svarer ikke til det billede, jeg har af det,« siger han.
Godt, at brevet blev sendt
Sagen blev offentlig kendt, efter at overlæge Anders Møllekær og resten af speciallægegruppen sendte et bekymringsbrev til hospitalsledelsen i december. Her kom det blandt andet frem, at de var for få ansatte i akutmodtagelsen til de mange patienter, og at det i sidste ende kunne gå ud over patientsikkerheden.
Egentlig mener Jens Friis Bak, at det var positivt, at lægerne sendte brevet.
»Vi fik belyst, at der var stor travlhed på visse tidspunkter af døgnet på akutafdelingen, og så begyndte vi at se på, hvilke løsningsmuligheder der var. Det viste sig, at der faktisk var en del ting, der godt kunne gøres. Så det er positivt, at brevet blev sendt.«
I januar skrev Herning Folkeblad den første artikel om bekymringsbrevet, hvorefter flere andre medier fulgte trop.
»Hvis man kigger historisk på det, var det ikke fremmende for at finde en løsning. Det udfordrede i virkeligheden samarbejdet,« siger Jens Friis Bak:
»De ansatte har ytringsfrihed. Det har vi sagt gang på gang. Vi har bare også sagt, at vi var mest interesserede i at finde en løsning. Der kom nogle alvorlige påstande i medierne, som vi ikke var blevet præsenteret for forinden. Da vi efterfølgende bad dem om at dokumentere påstandene, kunne de ikke.«
Lægerne fortæller bl.a., at de ikke har følt sig hørt til de interne møder. Overrasker det dig?
»Det er jeg overrasket over. Sammen med dem ville vi gerne finde løsningsforslag, men der er jo et eller andet, der er gået galt. Hvis skyld er det? Jamen, det kan da også være, at det er os, men da vi gik ud fra møderne, havde vi en følelse af, at det havde været et godt møde.«
Polarisering på arbejdspladsen
Jens Friis Bak bemærker, at lægernes fællestillidsrepræsentanter på hospitalet ikke blev kontaktet i forbindelse med bekymringsbrevet.
Han fortæller, at ledelsen blev kontaktet af andre personalegrupper på hospitalet, der ikke kunne genkende fremstillingen i medierne, hvilket skabte en ubehagelig stemning på arbejdspladsen.
»Vi skal også få arbejdspladsen til at fungere, og der bliver skabt en stærk polarisering, når enkeltpersoner går ud og udtaler sig i pressen. Vi er optaget af, at hele hospitalet fungerer, og at hele hospitalet bidrager til den opgave. Skal det fungere på en arbejdsplads, skal vi have en tillidsfuld debat,« siger han.
Bekymringsbrevet blev sendt på vegne af en gruppe læger, og efterfølgende var der støttebreve fra andre faggrupper, så det var ikke kun enkeltpersoner, der var bekymrede over situationen?
»Vi tog også bekymringsbrevet alvorligt. Og vi har rost dem for at sende brevet og anerkendt dem for det. Hvis der er et problem, skal vi jo løse det,« siger Jens Friis Bak.
Til Dagens Medicin har Anders Møllekær fortalt, at han fik besked på at gå gennem hospitalets kommunikationsafdeling, hvis han skulle udtale sig. Hans kollega, speciallæge i akutmedicin Jacob Juul Jensen, bekræfter dette og kom med et eksempel fra et møde, han også havde deltaget i:
»De (ledelsen, red.) sagde, at de jo ikke kunne bestemme over os, for vi har ytringsfrihed, men de syntes ikke, at vi skulle udtale os længere,« siger Jacob Juul Jensen.
Krisemægler sat på sagen
Jens Friis Bak kan ikke forstå de to lægers udlægning:
»Vi har ikke sagt, at de ikke kunne udtale sig. Vi har sagt, at vi var optaget af at løse problemerne, og at vi gik op i tillid og samarbejde. Det, udlægger de, som en trussel. Så er det jo svært.«
Når du siger, at I opfordrede til samarbejde og til at løse det internt, kan du så sætte dig ind i, at det kan opfattes sådan, at I havde et ønske om, at de ikke skulle gå til medierne?
»Jeg kan jo konstatere, at det er blevet opfattet på den måde, og det er meget beklageligt, men jeg ved ikke, hvad man så skal sige i stedet for.«
Nu er der jo flere, der har haft en oplevelse af at blive intimideret, og som mener, at der har været forsøg på at lægge låg på dem. Giver det anledning til selvransagelse hos jer i ledelsen?
»Vi har konsulteret en krisemægler, som har interviewet nøglepersonerne i konflikten. I tilbagemeldingen fik vi at vide, at alle arbejdede ud fra et motiv om patientsikkerhed og mindre travlhed, og at der var gode tegn på, at det gik fremad. Vi skulle også passe på med at være så hurtige med at komme med løsningsforslag,« siger Jens Friis Bak:
»Jeg ved ikke rigtig, hvad vi skulle have gjort anderledes. Min tilgang er stadig, at dialog, samarbejde og tillid fungerer. Det gjorde det ikke her. Det er jo beklageligt.«
Læger stopper
I efteråret stoppede akutafdelingens cheflæge Dea Kehler abrupt. Ifølge Anders Møllekær og Jacob Juul Jensen havde hun forinden ytret de samme bekymringer, som stod i lægernes bekymringsbrev.
Dea Kehler har afvist at udtale sig og henviser til sin fratrædelsesaftale.
Jeres cheflæge stoppede i efteråret, Anders Møllekær sagde op i marts, og Jacob Juul Jensen har nu taget orlov. Hvorfor forlader læger jeres akutafdeling?
»Vi var ikke blinde over for, at det her kunne ende ud i opsigelser, men det er ikke sket. Nogle er gået på orlov af forskellige grunde. Kun én læge er fratrådt her i foråret,« siger Jens Friis Bak.
Lægerne på akutafdelingen har efterspurgt flere penge og flere ressourcer, da de ikke kunne følge med. Ifølge den lægefaglige direktør sagde ledelsen, at de ikke kunne efterkomme lægernes ønske om større budget. Gødstrup er ligesom andre hospitaler i landet presset i forhold til økonomi og for få hænder.
»Det er en af de kæmpe store udfordringer lige nu,« siger den lægefaglige direktør og henviser til, at Dansk Selskab for Akutmedicin har vurderet, at der er i dag er ca. 130 akutmedicinske speciallæger i hele landet, men at der er behov for 700.
Dystopisk fremstilling i medierne
Jens Friis Bak mener, at arbejdsmiljøet på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup i dag er markant anderledes end i vinter.
»Vi er et helt andet sted nu end den dystopiske fremstilling, der var af afdelingen tidligere i år. Nu er vi på den anden side, hvor vi finder løsninger. Jeg siger ikke, at alt er løst, men forskellen er, at man er klar på at løse det. Vi har fået et bedre arbejdsmiljø, og personalet trives,« siger han og henviser til en rapport fra Arbejdstilsynet fra marts.
Arbejdstilsynet har tidligere givet påbud i forhold til sygeplejerskernes arbejdsvilkår på akutafdelingen. Ved besøget i marts blev der ikke givet påbud.
Men tilsynet skriver i deres anbefalinger til hospitalet, at der bl.a. er brug for, ‘at man som personale fortsat kan give udtryk for forhold, hvor man oplever, at noget er svært og uholdbart’.
Senere på måneden førte de også tilsyn af speciallægerne og HU-lægernes arbejdsmiljø. Her blev der givet et påbud:
»Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Det skal I gøre i forbindelse med arbejdet med patienter på akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup,« skriver Arbejdstilsynet.
Jens Friis Bak fastslår, at ledelsen ikke er uenig i, at arbejdsbelastningen og vagthyppigheden er for stor for lægerne.
Han oplyser, at ledelsen arbejder med problemet, og at de for nylig har indgået en aftale med andre specialer om mere samarbejde for at lette presset på akutafdelingen.
Del artiklen: