Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Jonas Egebart bliver ny direktør i Sundhedsstyrelsen

Udgivet:
Kommentarer (0)

Kommende direktør for Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart, blev især kendt for sine ledelsesever i Region Hovedstadens corona-taskforce, hvilket han også modtog Dagens Medicins Ledelsespris for.

Til efteråret stopper Søren Brostrøm som direktør i Sundhedsstyrelsen, og det bliver den nuværende direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Jonas Egebart, der overtager posten 1. oktober.


1. oktober skal Sundhedsstyrelsen have en ny direktør, og det bliver 45-årige Jonas Egebart, der kommer fra stillingen som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, skriver Sundhedsstyrelsen.

Som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden har han haft det ledelsesmæssige ansvar for 1813, 1-1-2, ambulancetjenesten og sundhedsberedskabet. Det skifter han nu ud med et noget større resortområde.

»Jeg glæder mig meget til arbejdet i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen står som det faglige fyrtårn i sundhedsvæsenet og har en væsentlig rolle i den nødvendige udvikling, der skal ske på tværs af alle sektorer. Sammen med styrelsens dedikerede ledere og medarbejdere ser jeg frem til at sætte endnu mere fokus på at gribe de digitaliseringsmuligheder, der tegner sig og til den gensidige dialog, der skal være med alle aktører. Jeg har været glad for mine over 10 år i forskellige ledelsesposter i Region Hovedstaden og for at kunne se sundhedsvæsenets muligheder og perspektiver fra så forskellige sider som den specialiserede hospitalsafdeling, samarbejdet med almen praksis og det nære sundhedsvæsen i de akutte patientforløb,« siger Jonas Egebart i en pressemeddelelse.

Kender sundhedsvæsenet

Det var især det store arbejde i Region Hovedstadens corona-taskforce, der satte Jonas Egebart på det ledelsesmæssige landkort, men han har også været vicedirektør på Bornholms Hospital og på Nordsjællands Hospital. Nu skal han være med til at udvikle Sundhedsstyrelsen.

»Jonas Egebart kender sundhedsvæsnet indefra og har beskæftiget sig med mange forskellige områder gennem årene. Han er kendt for at have en åben og kommunikerende ledelsesstil og vil som direktør stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Sundhedsstyrelsen i retning af en endnu stærkere kernefaglighed, mere digitalisering og endnu større inddragelse af nøgleinteressenter. Derudover skal han definere Sundhedsstyrelsens rolle i de kommende års omstilling af sundhedsvæsenet, hvor fokus i høj grad bliver på det nære sundhedsvæsen. Der er masser af opgaver at tage fat på, og jeg ser meget frem til samarbejdet,« siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Jonas Egebart er 45 år og uddannet læge fra Københavns Universitet i 2006. Privat bor han i Gentofte med sin hustru og to børn.

Læs også vores store interview med Jonas Egebart fra da han i september 2021 blev den første modtager af Dagens Medicins ledelsespris for sin indsats under COVID-19-pandemien:

13. september 2021: Ung komet modtager Dagens Medicins ledelsespris for sin indsats under pandemien


Blå bog

Jonas Egebart, 45 år

2022-2023: Direktør, Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

2018-2021: Vicedirektør, Nordsjællands Hospital.

2016-2018: Vicedirektør, Bornholms Hospital.

2013-2016: Center for it, medico og telefoni, sektionschef, Region Hovedstaden.

2011-2013: Chefkonsulent og programleder, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

2010-2011: Afdelingslæge og teamleder, Enhed for Patientsikkerhed, Region Hovedstaden.

2009-2010: Executive director, Growth Company.

2008-2009: Risikomanager, Enhed for Patientsikkerhed, Region Hovedstaden.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere