Jørgen Schøler går på pension, men fortsætter som formand for Medicinrådet

Torsdag 8. september var en vemodig dag for 67-årige Jørgen Schøler Kristensen.

Selvom man selv synes, at man er kvik i roen og med på det nyeste, så skal der nye personer til, som kan være der i en længere årrække med langt perspektiv

Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet

Dagen, der blev markeret med en afskedsreception på AUH, var først og fremmest afslutningen på fire og et halvt års lægelig topledelse på det jyske fyrtårnshospital, men måske vigtigst af alt var det også afslutningen på fire årtiers lægeligt arbejde særligt inden for det hæmatologiske speciale.

»Det er en mærkelig ting, og i virkeligheden er det voldsomt at få en reception. Det var overvældende med mange dejlige taler og massevis af knus og minder om gamle dage.«

»Det er en stor gave at holde sådan en dag,« siger han om torsdagens arrangement.

Halv pensionering

Foruden jobbet som lægelig direktør på AUH blev Jørgen Schøler Kristensen i maj tidligere i år opfordret til også at holde koncerndirektørstolen varm i Region Midtjylland i kølvandet på fyringen af koncerndirektør Ole Thomsen.

Det sagde han ja til, og sammen med Rikke Skou Jensen blev han konstitueret som koncerndirektør i Region Midtjyllands direktion.

Det har dog hele tiden stået klart, at det kun var midlertidigt, og efter 28. marts 2023 skal en ny ledelse overtage styringen i Region Midtjylland.

Dermed er Jørgen Schøler Kristensen formelt gået på pension. Og så alligevel ikke.

Han fortsætter nemlig i Medicinrådet, hvor han sammen med Steen Werner Hansen siden rådets etablering i 2017 har kørt parløb som rådets to formænd.

De ting koster tid

Når Jørgen Schøler Kristensen har valgt at vinke farvel til sit daglige virke som lægefaglig direktør og i de seneste måneder tilmed som koncerndirektør, hænger det sammen med en lyst til at prioritere anderledes.

Jeg har altid været draget af samtalerne med patienterne om det vigtige i livet, også de rigtig svære

Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet

Jørgen Schøler Kristensen har fire børn, ni børnebørn, sommerhus og have for blot at nævne nogle af de mange ting, der nu skal bruges mere tid på.

»De ting koster sin tid, og AUH har også fortjent en foryngelse. Selvom man selv synes, at man er kvik i roen og med på det nyeste, så skal der nye personer til, som kan være der i en længere årrække med langt perspektiv.«

»Jeg har egentlig ikke brug for en pause – jeg har lyst til noget andet. Jeg har masser af ting at tage mig til, og gennem Medicinrådet har jeg stadig en forbindelse til sundhedsvæsenet. Og så kan det jo være, at jeg bliver involveret i sundhed på nogle andre områder,« siger han.

Jørgen Schøler Kristensen lægger ikke skjul på, at den største klump i halsen presser sig på ved tanken om, at de sidste forbindelser til klinikken nu bliver kappet.

»Det, der var stort, var at sige farvel til næsten 40 år som læge,« siger han.

Vikar for en vikar

Jørgen Schøler Kristensen indledte sin karriere i sundhedsvæsenet i 1983, da han ved en tilfældighed blev vikar for en vikar for en reservelæge på en hæmatologisk afdeling.

Det udviklede sig senere til, at han blev speciallæge i intern medicin og i hæmatologi og tilmed skrev en doktordisputats inden for leukæmi-området.

Senere fulgte en længere karriere på det daværende Århus Amtssygehus, hvorefter han i 2010 blev lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens.

Jørgen Schøler Kristensen betegner selv sin karriere som præget af tilfældigheder fremprovokeret af et dybt engagement og lysten til at gøre noget for faget og vigtigst af alt patienterne.

»Jeg har altid været draget af samtalerne med patienterne om det vigtige i livet, også de rigtig svære,« siger han.

Godt og behageligt

Særligt det hæmatologiske speciale har gennem de seneste årtier været igennem en transformation på det medicinske område.

Jørgen Schøler Kristensen husker således, hvordan langt størstedelen af specialets kræftpatienter døde af deres sygdom i begyndelsen af hans karriere.

I dag er det lige omvendt. Nu overlever langt de fleste.

For Jørgen Schøler Kristensen knytter de glædeligste øjeblikke på klinikken sig til de mange gange, hvor det er lykkedes at helbrede patienten, mens bare det at kunne være der for patienten i hans eller hendes måske sværeste livsperiode har udgjort fundamentet.

»Det kan godt være, at vi starter med at håbe på helbredelse, men hvis det ikke lader sig gøre, så skal vi gøre det så godt og behageligt for patienten som muligt og hjælpe patienten med at prioritere,« siger han.

Har lært ufattelig meget

Jørgen Schøler Kristensen fortæller, at prioriteringen hos nogle patienter har handlet om at give behandlingen et sidste skud i håbet om at forøge chancerne for bare en smule længere overlevelse.

Jeg har lært ufattelig meget af patienter, og hvordan de prioriterer i den sidste tid af deres liv

Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet

For andre har det handlet om at kunne være hjemme og måske nå at komme til sit barnebarns dåb.

»Det at følges ad og tilbyde faglig hjælp, lige meget hvor man er, betyder meget. At helbrede betyder mest, og vi må aldrig skade. Vi skal stadig huske at trøste, og nogle gange er vi måske lidt for ivrige med at behandle lidt for længe,« siger han.

På et personligt plan har patienternes håndtering af tilværelsen i deres sidste tid været til evig inspiration.

»Jeg har lært ufattelig meget af patienter, og hvordan de prioriterer i den sidste tid af deres liv. Langt de fleste mennesker er rigtigt, rigtigt smukke i deres sidste periode, fordi de fokuserer så meget på at skabe værdi på kort sigt,« siger han.

Konflikter på indre linjer

Når Jørgen Schøler Kristensen bevæger sig ind på den grundlæggende faglige diskussion om, hvorvidt der behandles for meget, befinder han sig på et område, hvor han faktisk kan gøre en forskel.

Som formand for Medicinrådet har Jørgen Schøler Kristensen siden 2017 været hospitalsvæsenets gatekeeper, hvad angår ibrugtagning af ny medicin. Her har han skullet navigere i komplicerede spørgsmål, hvor en høj pris på et givent lægemiddel skal vægtes over for måske få måneders livsforlængende behandling.

Der har været lange diskussioner om evidensen bag de kanondyre genterapier, der samtidig lover livslang, men endnu udokumenteret effekt, og for nylig valgte Medicinrådet at vende tomlen ned til de to dyreste behandlinger i rådets historie.

Samtidig har Medicinrådet på de indre linjer indimellem været ramt af konflikter. Blandt andet har nogle fagudvalg ytret kritik af, at deres faglige vurdering af, om lægemidlet bør tages i brug, ikke har været offentliggjort i forbindelse med afslag.

Uden den står rådets afvisninger af ny medicin i nogle tilfælde uimodsagt, selvom klinikerne har talt for ibrugtagning.

Demokratisk og åben prioritering

Den største knast har set udefra været sagsbehandlingstiderne, som gennem årene har været alt for lange i forhold til de politisk fastsatte rammer.

Nu synes der imidlertid at blæse nye vinde.

I samarbejde med Medicinrådet har Danske Regioner har for alvor taget fat om nældens rod med både korte og langsigtede planer for at vende skuden, ligesom konsulentbureauet Implement er sat på sagen for at kortlægge rådets processer med henblik på at forkorte sagsbehandlingstiderne.

For Jørgen Schøler Kristensen er disse sager en uundgåelig del af formandskabets arbejde, men for ham handler arbejdet i Medicinrådet om det fundamentale. Prioriteringen af ny, dyr sygehusmedicin.

»Jeg vil selvfølgelig gerne fortsætte i Medicinrådet sammen med Steen Werner, fordi vi har arbejdet med dette område i mange år, og fordi vi begge stadig synes, at det er meget interessant med en demokratisk og åben prioritering et sted i sundhedsvæsen, hvor det ellers synes så svært,« siger Jørgen Schøler Kristensen.