Hvad blev der af Peter?

September 2018. Peter Gøtzsche stod som forstenet i lobbyen til det konferencecenter i Edinburgh, hvor det internationale forskernetværk ved navn Cochrane holdt generalforsamling, og forsøgte stoisk at kapere det, der lige var sket.

Netop han, et af de mennesker, der i dén grad havde tegnet det højtestimerede Cochrane-samarbejde, som han i sin tid var med til at stifte, var fire dage inden blevet stemt ud af ikke blot netværkets bestyrelse, men selve organisationen. Med 6 stemmer mod 5 i den 13 personer store bestyrelse, én undlod at stemme, og den sidste var Gøtzsche selv, som i dette dagsordenspunkt naturligvis var inhabil og derfor ikke stemte.

Ny serie om ­karrierekolbøtter:

Her bringer Dagens Medicin den første i en række af artikler om karrierekolbøtter, dvs. omvæltninger i ens arbejdsliv, som man ikke selv har planlagt eller ønsket.

Nogle gange kommer de som en bombe, andre gange mere snigende, men under alle omstændigheder skal de håndteres, ikke mindst mentalt.

Vi har talt med en række læger om tiden op til og efter kolbøtten, og hvor de er i dag. Den første er den tidligere leder af det internationale forskernetværk Cochranes nordiske del, dr.med. Peter Christian Gøtzsche.

Fire bestyrelsesmedlemmer i Cochrane var dagen efter bestyrelsesmødet trådt tilbage i protest mod eksklusionen, og dele af det internationale forskersamfund reagerede også skarpt, bl.a. i medierne, i Gøtzsches favør.

På generalforsamlingen forsøgte hans støtter at få mobiliseret styrker nok til at foranledige resten af bestyrelsens afgang for derved at bane vej for en omstødelse af eksklusionen. Det lykkedes ikke, og Gøtzsche var nu formelt fortid i Cochrane.

I kølvandet på dette exit mistede Peter Gøtzsche derefter stillingen som direktør i Nordic Cochrane Centre hjemme i København. Et center, han havde oprettet i 1993 og bl.a. fået på finansloven og dermed på fast finansiel fode. En begunstiget situation, der bestemt ikke var eller er alle Cochrane-centre forundt. Jobbet som overlæge på Rigshospitalet var knyttet til Cochrane-centret, og hans professorat ved Københavns Universitet var hægtet op på overlægestillingen, så de to positioner røg også.

Det er svært at forestille sig et mere spektakulært fald fra tinderne. Det er næsten som det græske Ikaros-sagn omsat til nutiden. Men også kun næsten. For hvor Ikaros styrtede i havet og mistede livet, er noget tilsvarende ikke overgået Peter Gøtzsche.

Hurtig fremspoling til det tidlige 2022, hvor Peter Gøtzsche lyslevende sætter sig til rette og slænger sine stribede sokkefødder op i et sofahjørne i sit hjem – en rødstensvilla i Hørsholm med bedårende udsigt til fredmarker og Rungsted Hegn. Han skal fortælle om den hårdhændede medfart, og hvordan han har håndteret den.

»Det var stygt«

Nogen karriereødelæggende foreteelse var Cochrane-exittet ikke, for karrieren havde Peter Gøtzsche allerede haft gang i længe og med succes. Han var 68, da han blev tvunget ud af Cochrane, og efter mange år som professor, forsker og forfatter til adskillige bøger var der heller ikke tale om nogen økonomisk katastrofe.

Men mentalt?

Ingen den dag i Edinburgh i 2018 kunne være i tvivl om, at der var sket noget afgørende i Cochrane, og at processen havde været hård.

»Det var stygt,« siger Peter Gøtzsche i dag om magtkampen i Cochrane.

»Det værste var det, der førte op til opgøret. De måneder, der gik, hvor jeg godt vidste, at de (Gøtzsches modstandere, red.) planlagde noget skummelt. Jeg troede, at jeg havde en chance, så det var alligevel en overraskelse. Jeg blev jo valgt til bestyrelsen med det formål at lave tingene om.«

Peter Gøtzsches forhåbninger var ikke uden raison. I 2017 var han blevet valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer af de 11, der stillede op. Og hans program lød først og fremmest på at sikre organisationens uafhængighed – især af lægemiddelindustrien – kvaliteten af dens output og forskernes frihed.

Men et snævert flertal i selvsamme bestyrelse stemte ham altså ud allerede året efter med begrundelsen ‘dårlig opførsel’.

Hjælp fra gamle Søren K.

Hvordan håndterer man sådan en på sinkadusen? Peter Gøtzsche tyede til filosofien.

»Jeg fattede interesse for Søren Kierkegaard meget tidligt i mit liv. Det, han har sagt, som har gjort størst indtryk på mig, er, at du skal vælge dig selv. Hvis du fravælger dig selv, så fravælger du livet,« siger han.

Jeg har levet hele mit liv på den måde, at jeg har gjort det, jeg mente var det rigtigste at gøre

Peter Gøtzsche, dr.med

»Jeg har levet hele mit liv på den måde, at jeg har gjort det, jeg mente var det rigtigste at gøre.«

Det er også derfor, at han ikke plages af tanker om, at han burde have gjort noget anderledes.

»Når jeg så, at Cochrane var ved at gå den gale vej, så ved jeg da godt, at jeg løb en risiko (ved at forsøge at ændre kursen, red.). Men jeg er altid parat til at løbe en risiko, og derfor kan jeg heller ikke fortryde noget,« siger han.

I 2018 havde Peter Gøtzsche ingen planer om at gå på pension, selv om han som 68-årig dengang jo havde alderen. Den slags planer har han stadig ikke, og han afviser enhver tale om otium eller tilbagetrækning.

Han har ingen ambitioner om at forsøge at stable et alternativ til Cochrane på benene, men har etableret et Institute for Scientific Freedom, som er crowdfundet. Det fremgår af hjemmesiden, hvem der har doneret hvor meget – om end mange donorer er anonyme – til instituttet, der primært beskæftiger sig med at lobbye for videnskabelig frihed. Beløbet i starten af maj androg godt 305.000 kr.

Desuden forsker han stadigvæk. For nylig har han f.eks. sit navn med på artikler publiceret i BMJ Evidence-Based Medicine og Journal of the Royal Society of Medicine i Storbritannien.

Hvad nu, Cochrane?

Nok erklærede Cochrane sig færdig med Gøtzsche i 2018, men det betød ikke, at Gøtzsche var færdig med Cochrane.

Han interesserer sig stadig levende for, hvad der sker i organisationen, og noterer sig bl.a., at der i øjeblikket er røre om finansieringen i det britiske Cochrane, som primært får sine penge fra det offentlige sundhedsvæsens forskningsbudget.

På instituttets hjemmeside ligger f.eks. en otte sider lang gennemgang af kritikpunkter, som har ført til overvejelser hos briterne om at skære ned på finansieringen af de Cochrane-grupper, der findes i landet.

Der er også et link til en video med professor Ken Stein fra det britiske sundhedsforskningsinstitut National Institute for Health Research, hvor han leder afdelingen for evidenssyntese. Instituttet er den største enkeltdonor til Cochrane-grupperne noget sted.

I videoen kritiserer Stein bl.a. det britiske Cochrane for at være for langsom, for at have for stor variation i output og kvalitet og for at have opbygget for meget infrastruktur frem for at investere i videnskab. Han bebuder reduceret finansiering fra 2023 – graden af reduktion skal besluttes i løbet af i år.

Hvis du fravælger dig selv, fravælger du livet

Peter Gøtzsche, dr.med

»Det er jo de samme kritikpunkter, som jeg rejste,« siger Peter Gøtzsche.

Han tror, at en stærkt reduceret finansiering af Cochrane-grupperne i Storbritannien, der er den største af grupperingerne i netværket, vil give et sådant chok til systemet, at organisationen risikerer at bukke under.

»Der er rimelig stor forvirring lige nu. Hvad skal der ske med Cochrane, når hovedsponsoren trækker stikket? Kan Cochrane overhovedet klare det?« spørger han.

»Cochrane er blevet en kolos på lerfødder. Jeg tvivler på, at den kan reddes.«

Lerfødderne viser sig bl.a. ved, at reviewprocessen er blevet meget tung.

»Det er meget ineffektivt. Det tager flere år at komme igennem (med et review, red.). Prøv at forestille dig, at du skal lave et Cochrane-review om et eller andet, og så finder du 30 randomiserede forsøg om det. Så konstaterer du, at de ikke er det papir værd, de er skrevet på, så derfor kan du ikke konkludere noget pålideligt,« siger Peter Gøtzsche.

»Det kan du skrive i et meget kort review, som illustrerer, hvad hovedproblemerne er i de 30 forsøg. Men som det er nu i Cochrane, skal du skrive et review på 500 sider, hvor du endevender hvert eneste af de 30 forsøg. Så du skriver side op og side ned i stedet for bare at holde dig til, hvad de studier falder på.«

Farvel til banemanden

Det er tydeligt, at selv om Peter Gøtzsche fortsat føler for det netværk, han i sin tid var med til at starte, og ikke gerne ser det falde, så føler han sig også valideret af Ken Steins kritik.

Ligefrem fornøjet bliver han, når han fortæller, at den person, der mere end nogen anden bidrog til at presse ham ud af Cochrane – direktør Mark Wilson – nu også er fortid i organisationen.

Det fremgår af en udtalelse på netværkets hjemmeside, at Mark Wilson forlod direktørposten i midten af april 2021 med begrundelsen ’personlige årsager’. Ifølge LinkedIn har han ikke fundet ny beskæftigelse siden og leder efter nye udfordringer. Cochrane udpegede en midlertidig afløser og har først i april i år fundet en ny, permanent direktør, som starter i juli.

Og så skriver Peter Gøtzsche bøger. Bl.a. om Cochrane-processen, som han har skrevet to, meget detaljerede, bøger om. Eller snarere én bog og en opdatering.

Men efter hans eget udsagn er årsagen ikke, at han har svært ved at lægge sagen om Cochrane bag sig.

»Nej, jeg har sluppet det. Det ligger ikke til mig at være misundelig eller bitter. Grunden til bøgerne er fornyet interesse fra forskellige mennesker, som har kontaktet mig. Så kunne jeg lige så godt skrive en bog mere om det,« som han siger.

»Og når jeg først går i gang med noget, så fordyber jeg mig rigtig meget.«

Nogle af de mennesker, som har kontaktet ham, er filmfolk, der sysler med planer om at lave dokumentarfilm om Cochrane. Det taler han animeret om i sofahjørnet i Hørsholm, og han glæder sig tydeligvis over at kunne være med i en sådan proces.

Efter Cochrane-opgøret havde han også indtil udgangen af 2021 et gæsteprofessorat ved Institute of Health & Society på University of Newcastle i Storbritannien

Psykiatrien

Til gengæld har Peter Gøtzsche oplevet vedblivende efterspørgsel som ekspertvidne i retssager, især i USA. Det drejer sig om mennesker, der lægger sag an mod medicinalvirksomheder eller i nogle tilfælde mod læger og andre sundhedsansatte for at have forvoldt dem skade. Og det drejer sig i særdeleshed om mennesker med psykiatriske diagnoser.

For en af Peter Gøtzsches yndlings-aversioner er – og har længe været – den del af både lægemiddelindustrien og sundhedsvæsenet, der behandler med psykofarmaka. En af hans tidligere bøger bærer titlen ‘Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse’. Titlen mere end antyder hans holdning om, at psykofarmaka gør mere skade end gavn.

I det, der altså ikke er hans otium, har han også skrevet videre om det emne. Men det næste skriv fra hans hånd handler om noget andet, nemlig videnskabelig frihed.

»Jeg er i gang med en bog, som kommer her i foråret, og som handler om, at COVID-19-pandemien i særdeleshed har undergravet den videnskabelige frihed og forskernes ytringsfrihed,« siger han.

»Man må kun have én mening ad gangen, og det skal være den officielle. Det er en mærkelig ensretning.«

Folk med kendskab til Peter Gøtzsche vil genkende ham i det udsagn. Barske konklusioner fremført med en lige så barsk ligefremhed er ham i en nøddeskal.

Der er visse ting, som selv ikke de voldsomste karrierekolbøtter kan lave om på.

Læs også:

Showdown in the Cochrane Corral