Hvad blev der af Anders?

Mange danske hospitalslæger ville nok misunde Anders Johansens fysiske arbejdsmiljø. Hans kontor ligger i en gammel, hvid villa, hvis skønhed stikker af fra de andre, skal vi sige mere utilitaristiske bygninger, der tilsammen danner Malmø-delen af Skånes Universitetssjukhus, som også omfatter hospitalet i Lund.

Serie om karrierekolbøtter

Karrierekolbøtter, dvs. omvæltninger i ens arbejdsliv, som man ikke selv har planlagt eller ønsket, kommer nogle gange som en bombe, andre gange mere snigende, men under alle omstændigheder skal de håndteres, ikke mindst mentalt. Vi har talt med en række læger om tiden op til og efter kolbøtten, og hvor de er i dag. Dette er det sidste portræt i serien.

Tidligere artikler i serien:

Peter Christian Gøtzsche, dr.med., bragt 29. april.

Anne Møller Nielsen, international medical director, Novo Nordisk Transformational Research Unit, bragt 27. maj.

Ulrich Fredberg, overlæge, Bispebjerg Hospital, og overlæge, Sportsmedicinsk Center, Regionshospital Nordjylland, bragt 24. juni.

I haven bag villaen vokser der æbletræer, og når de blomstrer, er det ren magi at kigge på, fortæller han.

Men det var overhovedet ikke en del af hans planer, at han skulle arbejde her i nok så kønne omgivelser. Fortællingen om, hvordan det skete, repræsenterer noget, der vel nærmest kan kaldes en administrativt induceret karrierekolbøtte.

I 2017 lå Anders Johansens arbejdsliv som pædiater på veltilrettelagte skinner. Han arbejdede på en estimeret afdeling for børneendokrinologi på Rigshospitalet, og en overlægestilling inden for en overskuelig fremtid var ikke nogen fantasifuld dagdrøm.

Han skulle bare lige subspecialiseres, så var hans profil skærpet og klar til næste ryk opad i hierarkiet, når muligheden opstod.

Oprindelig var planen at tage til Malmø i et år for at tage diabetesdelen af ekspertuddannelsen i pædiatrisk endokrinologi.

»Jeg var afdelingslæge og fastansat på Rigshospitalet, men hvis du skulle blive overlæge, så skulle du være subspecialiseret. På min tidligere afdeling på Riget er de højt specialiserede inden for børneendokrinologi, men de har ikke diabetes. For at blive kyndig i det, måtte jeg et andet sted hen. Så det var et karriere-move at tage et år her,« fortæller han.

Det var sikkert faldet i hak, hvis det altså ikke lige var for Sundhedsplatformen – det it-system, som de to sjællandske regioner rullede ud på hospitalerne i 2016-2017.

Anders Johansen havde nået at stifte bekendtskab med det nye system, inden han drog til Sverige, og selv om han faktisk var superbruger, blev han aldrig gode venner med det.

»Helt ærligt tænkte jeg, da jeg tog til Sverige, at Sundhedsplatformen nok er afskaffet, når jeg skal hjem igen,« siger han.

Den tese holdt som bekendt ikke stik. Sundhedsplatformen er der stadig, og Anders Johansen er også stadig på Skåne Universitetssjukhus’ Barn- och ungdomsmedicinavdelning – siden 2018 som overlæge.

»Det værste jeg har oplevet«

Anders Johansen er en meget venlig mand med et imødekommende væsen. Han smiler nærmest hele tiden og virker i det hele taget som en glad person.

Men når han beretter om sine genvordigheder med Sundhedsplatformen, så hidser han sig måske ikke ligefrem op, men han er tydeligvis både harm og frustreret.

»Det er det værste, jeg har oplevet i de 25 år, jeg har været læge. Det var så fagligt desavouerende og uigennemtænkt. Et administrativt træk, der ikke tænkte på kerneopgaven: at vi diagnosticerer, behandler og drager omsorg for patienterne. Men det var ikke i fokus. Det var registrering for registreringens skyld,« siger han.

»Jeg er glad for at være her (i Malmø, red.), men jeg er stadig vred over, at man i Danmark politisk er så ligeglad. At man totalt har mistet fokus på kerneydelsen. Det er mig ubegribeligt, at vi skal sidde i det klikkomaniske helvede og give en dårligere behandling til færre patienter.«

»Jeg er stadig vred over, at man i Danmark politisk er så ligeglad. At man totalt har mistet fokus på kerneydelsen. Det er mig ubegribeligt, at vi skal sidde i det klikkomaniske helvede og give en dårligere behandling til færre patienter,« siger Anders Johansen om sit forhold til Sundhedsplatformen.Foto: Joachim Rode

For det var resultatet for hans vedkommende. Han brugte mere tid – ofte overtid – på sit arbejde, men tilså alligevel færre patienter, fordi alle mulige indtastninger stjal tiden.

Datadrømmen

Klikkomanien, som Anders Johansen kalder de mange registreringer, som brugen af Sundhedsplatformen fordrer, er beregnet på at skaffe data ikke mindst til forskning. Men det argument køber han ikke.

»Drømmen var big data. Det blev systemet solgt på, men det er ikke dokumenteret, at det har givet et boost i dataforskning. Problemet er jo, at Danmark har nogle af de fornemste registre, men mange af dem har datatørke, for der kan ikke trækkes data ud af Sundhedsplatformen. Så de fine registre, som har leveret virkelig kvalitetsforskning, har ikke data fra Østdanmark,« siger han.

»Jeg havde en skrap chef på Steno, da jeg lavede min ph.d., og han sagde altid, at registrering er godt, men man skal passe på ‘gigo’ – garbage in, garbage out. Med Sundhedsplatformen er det garbage.«

Siden 2019 har forskellige kvalitetsdatabaser dog været integreret med Sundhedsplatformen, ligesom der leveres data til f.eks. Landspatientregistret. Men det mildner ikke Anders Johansens kritik:

​​»Jeg synes, at det er amatøragtigt, at man med så dyrt et system, som vidtgående er indkøbt for sine dataindsamlingsevner, ikke har sikret sig let indrapportering til de forskellige databaser fra starten, men at de først kommer på efter tre år,« som han siger.

Som patientjournal dur Sundhedsplatformen efter Anders Johansens mening heller ikke.

»Journalen blev nærmest intetsigende. Der var intet beskrivende, hvor man f.eks. kan skrive, om patienten er velhydreret, har god farve osv. Der er bare alle mulige skemaer og klik,« lyder dommen.

Det grønne græs

Den meget skematiske tilgang og de begrænsede muligheder for fritekst i Sundhedsplatformen er nogle af de anstødssten, der ærgrer mange læger, især specialister i de ‘deskriptive specialer’, som har svært ved at passe deres patienter ind i skemaer. Psykiatere f.eks.

Anders Johansen

overlæge, ph.d., speciallæge i pædiatri

Uddannelse:

1997: Cand.med., Københavns Universitet

2006: Ph.d. med afhandlingen ‘Genetic aspects of pancreatic β-cell dysfunction in type 1 diabetes, type 2 diabetes and maturity onset diabetes of the young’, Københavns Universitet, Det Medicinske Fakultet

2007–2011: Kursist i pædiatri, Neonatalklinikken på Rigshospitalet, Glostrup Børneafdeling, Hvidovre Børneafdeling

Publikationer:

29 i peerreviewede tidsskrifter, 5 som førsteforfatter, 1 som sidste-forfatter og 23 som medforfatter

Ansættelser:

2012-2017: Afdelingslæge, Rigshospitalet, Klinik for Vækst og Reproduktion

2017-2018: Konstitueret overlæge, Skånes Universitetssjukhus, Malmö/Lund, Barnkliniken

2018-: Overlæge, Skånes Universitetssjukhus, Malmö/Lund, Barnkliniken

Desuden har mange læger fra alle mulige specialer påpeget, at Sundhedsplatformens medicinmodul er vanskeligt at arbejde i og giver risiko for fejl.

Men er andre systemer virkelig så meget bedre? Hvordan fungerer det f.eks. i Malmø?

»Vi har et gammelt, svensk system. Og det er måske grunden til, at det er godt, at det er lavet i det land, det skal bruges i,« siger Anders Johansen med henvisning til, at softwaren bag Sundhedsplatformen er udviklet til amerikanske forhold.

»Her skal du heller ikke bruge login til det hele, du kan f.eks. tilgå blodprøver direkte i en signeringskurv, hvor du skal krydse af, at du har set dem. Der er en dialogmulighed via patientjournalen – det har du nu også i Sundhedsplatformen – og der er et enormt nemt medicinmodul. Det er nemt at skrive recepter, nemt at ændre, og det er meget logisk. Jeg fik en halv dags uddannelse og noget sidemandsoplæring, og jeg klarer det nemt. I Danmark havde jeg ugevis af kurser i Sundhedsplatformen og var stadig ikke særligt god,« forklarer han.

Og så er der også prima støtte fra de kolleger, hvis danske lægesekretær-pendanter mistede jobbet i hobetal i kølvandet på Sundhedsplatformen – selv om en del stillinger dog blev besat igen efter et stykke tid.

»Det hjælper også, at vi har ufatteligt effektive lægesekretærer, som foruden at skrive journalnotater også fungerer som koordinatorer for patientforløb,« siger han.

Det gamle svenske system står foran udskiftning, og ifølge Anders Johansen falder valget på den løsning, som klinikere også pegede på, nemlig et system fra det amerikanske firma Cerner, der bl.a. leverer it-løsninger til sundhedsindustrien.

»Vi har ikke arbejdet i det endnu, men det gode her er, at man har valgt det system, som klinikerne stemte på. I Østdanmark stemte klinikerne også på Cerner, men alligevel valgte man EPIC (firmaet bag Sundhedsplatformen, red.). Det siger vel noget om den arrogance, som man politisk-administrativt lægger for dagen vest for Øresund,« siger Anders Johansen.

Så indtil videre i det mindste, så ja, set med Anders Johansens øjne er græsset vitterligt grønnere i Malmø end i København, hvad angår sundhedsvæsenet it-systemer.

‘Sundhedsplatformen fejler’

Anders Johansen er ikke alene om at føle sig de facto landsforvist af Sundhedsplatformen.

Debatbogen ‘Destruktiv digitalisering’, som de to overlæger Niels Bentzon og Jacob Rosenberg udgav sidste efterår, indeholder en række eksempler på læger, der har forladt Sjælland på grund af deres ulyst til at arbejde i systemet.

Mange af dem er med i Facebookgruppen ‘Sundhedsplatformen? Nej tak!’, og det gælder også Anders Johansen. I det hele taget har de sociale medier været en god ventil, som han kalder det, dvs. et redskab til at håndtere den effekt, som Sundhedsplatformen har haft på hans arbejdsliv.

»Jeg prøvede også at få en ventil på Riget, da jeg stadig var der. Det var lidt psyko-infantilt, men man skulle hele tiden indberette til it, når der var en utilsigtet hændelse. Så min første rapport hed ‘Sundhedsplatformen fejler’. Rapporten skulle jo have et navn, så den næste hed ‘Sundhedsplatformen fejler igen’, og den næste hed ‘Sundhedsplatformen fejler igen-igen’. Da det blev til ‘Sundhedsplatformen fejler’ gange 26, så blev jeg kaldt ind til en af mine chefer og fik at vide, at det skulle jeg ikke skrive til it,« fortæller han.

»Og ja, det var barnligt, men det gav mig lidt selvtilfredsstillelse.«

En anden ventil var ganske enkelt hans nærmeste.

»Jeg har haft en god familie, som har lagt øre til meget. Jeg havde ikke klaret det, hvis det ikke havde været for dem,« siger han.

»Da jeg tog herover, sagde de: ‘Du er blevet et gladere menneske af at være i Sverige’. Og selv om arbejdsugen er fem og en halv time længere, er jeg ofte hjemme tidligere om aftenen, end da jeg var på Riget.«

Mere respekt

Sundhedsplatformen er dog ikke den eneste årsag til, at han er blevet i det svenske.

»Jeg synes også, at der er en helt anden teamånd her. Vores samarbejde med f.eks. socialrådgiverne er rigtig godt. Der er også fysioterapeuter, og der er supergode endokrinologiske sygeplejersker, som svarer på en masse spørgsmål fra familierne,« siger Anders Johansen om sine svenske kolleger.Foto: Joachim Rode

Anders Johansen føler, at der på hans nuværende arbejdsplads er en anderledes opbakning end i Danmark.

»Jeg synes, at der er en anden respekt om det, man laver. Det er ved at snige sig ind også her, at administrationen bestemmer, men der er en større respekt for, at det er klinikerne, der leverer kerneydelsen. Der er ikke noget DRG-system som i Danmark, men kerneydelsen er det, der retfærdiggør, at vi sidder her. Der er en forståelse for, at det kliniske er vigtigere.«

Et eksempel er, at sygeplejebemandingen er bedre, og arbejdet er også anderledes fordelt.

»Der er f.eks. et kæmpe flow af patienter i akutmodtagelsen her. Den er jo åben, og du skal ikke visiteres, men så er der sygeplejersker, der sidder og triagerer. De kan godt finde på at sende dig til det, der svarer til lægevagten, og de har også lov til at sende dig hjem,« fortæller han.

»Sygeplejerskerne gør også flere ting, end jeg har været vant til,« siger han og nævner at lægge drop og tage blodprøver som eksempler.

Sygeplejerskerne er også med til den ugentlige tværfaglige teamkonference. Og de har mulighed for at deltage i de samme konferencer som lægerne.

Og endelig er der kulturen.

»Jeg synes også, at der er en helt anden teamånd her. Nu er det også, fordi jeg arbejder i et tværfagligt team. Vores samarbejde med f.eks. socialrådgiverne er rigtig godt. Der er også fysioterapeuter, og der er supergode endokrinologiske sygeplejersker, som svarer på en masse spørgsmål fra familierne,« siger han.

Det er da også tydeligt, at det lokale personale har gjort en indsats for at få deres danske kollega til at føle sig velkommen.

Da Anders Johansen f.eks. i starten spurgte nogen til råds om, hvor man kunne købe billet til ‘krebsekalas’, som han kaldte det, blev han venligt belært om, at det hedder ‘kräftskiva’, og at det er en privat sammenkomst, ikke noget man køber billet til.

Hvorefter kollegerne arrangerede et sådant krebsegilde for ham.

»Jeg er endt i et godt team, og vi har det sjovt. Det er ikke kun push-faktorer, der har fået mig herover,« som han siger.

Også rent fagligt er han velintegreret, f.eks. er han aktiv i Svensk Förening för Pediatrisk Endokrinologi och Diabetes, hvor han er kasserer.

En bredere læge

Så selv om Anders Johansens karriere tog en drejning, han ikke havde regnet med, er facit endt i plus.

Her har jeg også en slags vagtfunktion, hvor alle de lokale sygehuse i hele Sydsverige kan ringe og spørge en specialist til råds

Anders Johansen

Bevares, der er da ulemper som f.eks. den lange transporttid med tog til og fra hjemmet i Dragør; den længere arbejdstid; den lavere løn og pension og diverse yoyo-valutasvingninger for blot at nævne nogle af de praktiske.

Sundhedsvæsenet er også anderledes organiseret og fungerer på en anden måde end i Danmark. Anders Johansen fortæller f.eks., at de praktiserende læger henviser langt flere patienter, end deres danske kolleger gør.

Han er i det hele taget meget begejstret for de danske praktiserende læger, som han mener gør et langt bedre job end deres svenske fagfæller.

Skånes Universitetssjukhus er måske heller ikke helt så prestigefyldt som Rigshospitalet i København, men det er dog immervæk på højde med f.eks. Aarhus Universitetshospital for nu at blive i sammenligningen med nabolandet.

Selve arbejdet er en kombination af funktioner, han kender fra sit tidligere job i Danmark, og nye opgaver.

»Det er lidt svært at sammenligne. På Riget var det kun ambulatorier for patienter med højt specialiserede, endokrinologiske sygdomme, så patienterne var meget selekterede. Her har jeg også en slags vagtfunktion, hvor alle de lokale sygehuse i hele Sydsverige kan ringe og spørge en specialist til råds. Det er en servicefunktion, som overlægegruppen har, og som vi skiftes til at have en uge ad gangen,« fortæller han.

»Der er også diabetesambulatoriet, og så har jeg stuegang. Så jeg er tilbage til at være en lidt bredere læge, end jeg var i de fem år, jeg var på Riget, men det er stadig inden for det højt specialiserede felt.«

Tilbage til Riget

Det er nærmest skæbnens ironi, men for kort tid siden gik Anders Johansens karrierevej tilbage over Øresund på stort set samme måde, som da han kom til Sverige. Han havde et kort dagsophold på Rigshospitalet for at dygtiggøre sig.

Skånes Universitetssjukhus har kun en enkelt børneendokrinolog, der er specialiseret i kønsdysfori, og det stigende antal henvisninger vedrørende transkønnethed gør, at det er for lidt. Så Anders Johansen blev spurgt, om han ville hjælpe til, og det sagde han ja til. Og så måtte han jo lære noget mere om kønsdysfori.

»Der har Riget haft hovedfunktion i længere tid, så vi spurgte, om de kunne finde et tidspunkt, hvor der var så mange børn på programmet som muligt, og så kom jeg med,« fortæller han.

»Det er nogle måneder siden nu, men der så jeg, hvordan Sundhedsplatformen så ud nu. Den har fået talegenkendelse, men det er stadig de samme præfabrikerede skemaer, man skal klikke i, og journalen overlod ikke meget til tankevirksomhed. Der var kommet – og det var fedt – billede i journalen på patienten, men ellers er der ikke sket meget på de år,« lyder hans dom.

»Det er museforbedringer.«