Karriere
Holbæk Sygehus, KBU sommer 2025
Udgivet:
Kommentarer (0)
Holbæk Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU.
1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres sygehuse/afdelinger?
På Holbæk Sygehus finder de første seks måneders KBU sted på Akutafdelingen, Medicinsk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling eller Kirurgisk Afdeling. De sidste seks måneder af KBU-forløbet foregår i almen praksis. Find mere information her.
2. Hvorfor skal de unge læger vælge jeres sygehus?
Som KBU-læge på Holbæk Sygehus får man mulighed for at komme trygt i gang som læge i front med behandlingsansvar under supervision. Holbæk Sygehus har stort fokus på uddannelse, karrierevejledning, forskning og har et stærkt læringsmiljø, der tager afsæt i hverdagen i den kliniske praksis. Man har mulighed for simulationstræning i Læringslab.
Vi har et godt samarbejde på tværs af afdelinger.
Derudover er der gode karrieremuligheder på længere sigt inden for de større specialer.
Akutafdelingen:
KBU-lægerne indgår i tæt samarbejde med de mere erfarne kolleger, både mellem- og bagvagter. De yngre læger får mulighed for – under supervision – at komme helt i front i patientbehandlingen, ligesom de ser en meget bred variation af sygdomstilfælde.
Alle læger er ansat direkte i Akutafdelingen og der er et godt tværfagligt samarbejde og sammenhold.
Akutafdelingen rummer foruden fælles akutmodtagelse for alle specialer også en skadestue for tilskadekomne og modtagelse af multitraumatiserede patienter.
Afdelingen modtager således patienter med akut sygdom, traumer eller lettere skader. Efter primær undersøgelse og behandling visiteres patienterne til sygehusets specialer eller andre relevante samarbejdspartnere.
Integreret i Akutafdelingen er der etableret en akut diagnostisk enhed (ADE), hvor patienter indlægges med henblik på behandling, udredning og observation af både kirurgiske og medicinske sygdomme, der med fordel for patienterne kan håndteres i ADE sammenhæng. Dette giver mulighed for, at uddannelsessøgende læger i forbindelse med deres ophold på Akutafdelingen også bliver fortrolige med stuegangsfunktion.
Kontaktperson: Anders Krusenstjerna-Hafstrøm (ledende overlæge for Akutmedicinsk Uddannelsesenhed).
Hvor store er de mulige KBU-afdelinger i antal senge?
Akutafdelingen modtager patienter med alle akutte sygdomme, traumer samt lettere skader og omfatter således både skadestue og modtagelse. Afdelingen har ca. 50.000 patientkontakter om året. Behandling af skader, der ikke kræver indlæggelse, gennemføres i afdelingens skadeområde. Indlagte patienter vil efter primær undersøgelse og behandling blive visiteret til sygehusets specialer eller andre relevante samarbejdspartnere.
Afdelingen har en akut diagnostisk enhed med 18 pladser, hvor patienter kan være indlagt til udredning og behandling. Dette giver mulighed for superviseret stuegang.
Hvor mange dage går der før selvstændig vagt?
Cirka 14 dage før første natttevagt. Inden da indgår man efter introduktionsdagene i det daglige arbejde mhp. sidemandsoplæring. Man er aldrig eneste læge på arbejde.
Normeret og reelt antal læger i forvagtlag?
På Akutafdelingen består forvagtslaget af ca. 15 læger. Der kan i perioder være færre, så modsvares det af et tilsvarende større antal MV som så også dækker en del af de NV, der ellers skulle være dækket af KBU-læger. Arbejdstiderne veksler for at tilgodese god bemanding på de tidspunkter af døgnet, hvor der er flest patienter. Der er altid mindst fire læger tilstede, heraf mindst to mere erfarne – MV eller BV. Der er 1-2 BV i tilstedeværelse de fleste af døgnets timer og der arbejdes aktuelt med implementering af BV i døgndækning.
Hvor mange pålagte vagter og overarbejde er der?
Der forekommer naturligvis dækning af vagter ved sygdom og lign., de forsøges så vidt muligt dækket frivilligt, evt. af vores stud.med.vikarer. Vi har vagtplanlægger som arbejder aktivt med at undgå overarbejde.
Hvor mange aften-/nattevagter er der pr. måned?
Typisk ca. en pr. uge i gennemsnit over ansættelsen.
Går KBU’er stuegang?
På Akutafdelingen medvirker KBU-læger ved stuegang, når man gør tjeneste i den akutte diagnostiske enhed ADE. Her er der god adgang til supervision ved speciallæger.
Medicinsk Afdeling 1:
Vi dækker tre fagområder; Kardiologi, Endokrinologi og Nephrologi.
Når du vælger KBU hos os, vil du få dagfunktion i ét af vores specialer og først efter grundig introduktion og følgevagt vil du indgå i vores fælles medicinske vagt, hvor der altid vil være en erfaren kollega i tilstedeværelsesvagt.
Medicinsk Afdeling 1 på Holbæk Sygehus råder over 68 sengepladser og diverse ambulatorier, som er fordelt på specialafsnit for hvert af de tre interne medicinske specialer: kardiologi endokrinologi, nefrologi.
Stuegangsfunktionen er superviseret af erfarne kollegaer.
Vi har stort fokus på uddannelse og tilbyder interne kurser med skills og foredrag med cases. Desuden er der tværfaglig undervisning for alle yngre læger i bl.a. lumbalpunktur og tolkning af arteriepunktur.
Vi har således et spændende og bredt intern medicinsk arbejdsområde sammen med adskillige specielle funktioner. Der er en vis mulighed for individuel tilpasning af uddannelsesforløbet under hensyn til interesse for medicinske specialer.
Kontaktperson: Kristine Hommel, uddannelsesansvarlig overlæge krhom@regionsjaelland.dk.
Hvor store er de mulige KBU-afdelinger i antal senge?
Medicinsk Afdeling 1 har 68 sengepladser.
Hvor mange dage går der før selvstændig vagt?
Cirka 14 dage.
Normeret og reelt antal læger i forvagtlag?
På Medicinsk Afdeling består forvagtslaget af ca. ti læger.
Der er et forvagts-, mellemvagts- og bagvagtslag. Medicin 1 har én forvagt og én mellemvagt i tilstedeværelsesvagt, sidstnævnte holder hjertestophyl. Bagvagt er på tilkald fra eget hjem efter 21.
Hvor mange aften-/nattevagter er der pr. måned?
3 – 4 aftennattevagter pr. måned.
Hvor mange pålagte vagter og overarbejde er der?
Det varierer fra afdeling til afdeling. På Medicinsk Afdeling er der 0 – 5 timer pr. reservelæge pr. måned i form – grundet ubesatte stillinger, sygdom og kurser.
Går KBU’er stuegang?
På Medicinsk Afdeling er stuegangsfunktionen superviseret af erfarne kollegaer.
Ortopædkirurgisk Afdeling:
Som KBU-læge på Ortopædkirurgisk Afdeling vil man starte med dagfunktioner med deltagelse istuegang, assistance til operationer, deltagelse i ambulatorie-driften og mulighed for at overværearthroskopier (kikkertundersøgelser) og udførelse af småindgreb i vores dagkirurgi. Først eftergrundig introduktion indgår de yngre læger i vores 4-5 skiftet forvagthold, som man er tilstede i almdagtid og vagten fra 8-18. Der vil altid være en ældre kollega i tilstedeværelsesvagt.Afdelingen modtager akutte ortopædkirurgiske patienter, som indlægges via Akutafdelingen. Vi hardesuden en større elektiv ortopædkirurgisk udrednings- og behandlingsfunktion.Vi råder over fire sengeafsnit i alt 33 sengepladser. Afsnittene er opdelt med fortrinsvishoftefraktur-patienter, hoftealloplastik-patienter og andre akutte ortopædkirurgiske patienter, inkl.amputationer og revisioner. Vi har på ugebasis rådighed over 15 operationslejer og fem-syvambulatoriestuer dagligt, og vi er en del af sygehusets traumeteam.Vi har derfor et spændende og bredt ortopædkirurgisk arbejdsområde med adskillige spændendefunktioner.I afdelingen er ansat 14 speciallæger, tre læger i hoveduddannelse til ortopædkirurgi, tre læger iintroduktionsstillinger, to – tre læger i KBU-stillinger. Der er gode muligheder for læring undersupervision, og der er uddannelsesplan, introduktionsprogram og klinisk vejleder parat til alle KBU-læger, ligesom man som KBU-læge kan blive tilbudt deltagelse i forskningsaktivitet.Kontaktperson: Mikkel Holm.
Hvor store er de mulige KBU-afdelinger i antal senge?
Ortopædkirurgisk Afdeling råder over 33 sengepladser.
Hvor mange dage går der før selvstændig vagt?
Cirka 14 dage.
Normeret og reelt antal læger i forvagtlag?
På Ortopædkirurgisk Afdeling består forvagtslaget af fem lægerPå ortopædisk afdeling består mellemvagtslaget af otte til ni læger.Der er to vagtlag på ortopædkirurgisk afdeling i tilstedeværelsesvagt.
Hvor mange aften-/nattevagter er der pr. måned?
Vagter til klokken 18, kan variere men som forvagt vil man ikke få døgnvagt som kbu-læge.
Hvor mange pålagte vagter og overarbejde er der?
Det varierer fra afdeling til afdeling. Meget afhængigt af bemanding og ferier.
Går KBU’er stuegang?
På Ortopædkirurgisk Afdeling er der tavlestuegang – opgaver fordeles derefter i forhold tilkompetencer. Seks måneder er generelt for kort tid til at kunne gå stuegang i specialet. Men manfår tildelt patienter som man så konfererer med ældre kollega om.
Kirurgisk Afdeling:
Man skal vælge kirurgisk afdeling, fordi de kommer trykt og sikkert i gang med karrieren. For afdelingen handler det ikke om, at man skal blive kirurger. De handler om stille og roligt at vænne sig til at skulle lære som voksne og ikke som studerende.
Når man vælger KBU-forløb hos os, starter man med 14 dages introduktion til afdelingen i dagfunktion fraset en enkelt følgeaftenvagt. Man vil komme rundt i de funktioner afdelingen byder på og have gennemført samtaler med sin vejleder, den forskningsansvarlige overlæge og den uddannelsesansvarlige overlæge inden for den første måned.
Alle opgaver foregår under direkte og/eller indirekte supervision. Det drejer sig om vagt, stuegang, operationer og ambulatoriet. Man vil desuden lære at suturere, og man har mulighed for at prøve koloskopisk- og laparoskopisk simulation. Op til tre gange i løbet af et KBU-forløb vil man få feedback samlet fra speciallægerne.
Kontaktperson: Lars Borly, uddannelsesansvarlig overlæge lbry@regionsjaelland.dk
Læs mere om Kirurgisk Udannelse Holbæk gennem denne QR-kode
Hvor store er de mulige KBU-afdelinger i antal senge?
Kirurgisk Afdeling har 38 sengepladser.
Hvor mange dage går der før selvstændig vagt?
Cirka 1 måned.
Normeret og reelt antal læger i forvagtlag?
På Kirurgisk Afdeling består forvagtslaget af ca. otte læger.
På kirurgisk afdeling er der 2 vagtlag i tilstedeværelsesvagt.
Hvor mange aften-/nattevagter er der pr. måned?
5 – 6 vagter pr. måned.
Hvor mange pålagte vagter og overarbejde er der?
Det varierer fra afdeling til afdeling. På Kirurgisk Afdeling er der cirka 15 timer pr. reservelæge pr. måned i form – grundet ubesatte stillinger, sygdom og kurser.
Går KBU’er stuegang?
På Kirurgisk Afdeling deltager KBU-læger i stuegangsfunktionen under supervision med reference til den (seniore) patientansvarlige læge.
3. Hvad gør I for at sørge for, at KBU’erne kommer godt i gang på afdelingen?
Vi holder en særskilt introduktion for nyansatte læger på Holbæk Sygehus, som den uddannelseskoordinerende overlæge og en af de uddannelsesansvarlige overlæger arrangerer. Her byder den lægelige vicedirektør velkommen, og som KBU-læge får man mulighed for at møde yngre lægers fællestillidsrepræsentant.
I god tid inden ansættelsen begynder, udsender det lokale sekretariat for Lægelig Videreuddannelse på Holbæk Sygehus et velkomstbrev med diverse informationer samt et brev fra Region Sjælland, hvori der står vigtig information om målbeskrivelse, logbog og meget andet.
Nogle måneder før ansættelsen modtager man et ansættelsesbrev med angivelse af lønnen. Afdelingerne fremsender skriftligt materiale, der bl.a. omfatter informationer om introduktion, vejledning under ansættelsen og selve ansættelsesforløbet.
På afdelingerne er der en eller flere Uddannelsesansvarlige overlæger, og der afholdes desuden introduktionsdage og diverse kurser f.eks. i akutbehandling. På afdelingerne introduceres de yngre læger for afdelingens rutiner og arbejdsmønstre, det øvrige personale og de fysiske forhold.
4. Har I supplerende tilbud til KBU’erne i form af børnepasning, bolig og transport?
Generelt er mulighederne for børnepasning gode i Holbæk Kommune. Holbæk Sygehus tilbyder desuden lægeboliger.
Sygehuset er placeret ti minutters gang fra Holbæk Station, hvorfra togene går hver halve time til København, og bilister fra hovedstadsområdet kan tage Holbækmotorvejen mod trafikken.
De unge læger kan gå hjemmefra kl. 7.30, afleverer børn på vejen og møde omklædt kl. 8.00.
5. Er der specielle aftaler eller vilkår for gravide og folk med syge børn?
Holbæk Sygehus har naturligvis plads til yngre læger, der enten har fået børn eller skal have børn. Sygdom hos børn og forhold omkring graviditet accepteres selvfølgelig efter gældende aftaler og overenskomster.
6. Hvor mange og hvilke typer følgevagter har man før sin første selvstændige vagt?
Ikke besvaret.
7. Er der fast tilrettelagt undervisning på afdelingen, og er der en uddannelsesansvarlig på afdelingen?
Ja, der er tilrettelagt målrettet undervisning for læger i KBU-forløb på afdelingerne. Alle afdelingerne har både uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger. Sygehuset har desuden ansat en uddannelseskoordinerende overlæge, der også tager sig af det sundhedsfaglige læringslab.
8. Hvordan sikres det, at KBU’erne får fast og god supervision?
Der er fast planlagt supervision på alle afdelingerne.
Bagvagter og senior læger arbejder tæt sammen med KBU’erne. Hovedparten af speciallægerne har friske supervisionskurser. Enkelte har også facilitator kurser. Yngre læger får løn for at superviserer KBU.
9. Hvilken form for karrierevejledning giver I?
Karrierevejledning er en høj prioriteret del af den vejledning, der gives til yngre læger. Der lægges desuden vægt på forskningsvejledning.
10. Bliver kursusønsker efterkommet? Hvilke kurser og hvordan er de særligt relevante for KBU’er?
Der gives fri med løn ved deltagelse i alle obligatoriske kurser.
Ønsker om andre kurser kan imødekommes i det omfang, afdelingen har mulighed for det.
11. Er der løn under kurser?
Der gives fri med løn ved deltagelse i alle obligatoriske kurser og til andre kurser efter særlig aftale.
12. Er der mulighed for uddannelsesdage på andre afdelinger?
Ja.
13. Er der mulighed for at forske på afdelingen?
Holbæk Sygehus prioriterer forskning højt og lægger vægt på, at yngre læger inddrages i forskningen. Af samme grund er alle yngre læger i uddannelsesstillinger sikret mulighed for deltagelse i forskning og udviklingsprojekter. Lægerne tilbydes forskningsvejledning og personlig samtale med afdelingens forskningsansvarlige overlæge, der også kan hjælpe med at søge forskningsstipendiater i regionen.
14. Udbetales overarbejde?
Som hovedregel skal overarbejde afspadseres. I særlige tilfælde, hvor afspadsering ikke er muligt, kan overarbejde udbetales. På Kirurgisk Afdeling udbetales overarbejde.
Se andre KBU-forløb her.
Del artiklen: