Karriere

»Hele mit lægeliv har jeg været draget mod det organisatoriske«

40-årige Søren Lunde er netop begyndt i sin første stilling som ledende overlæge. Måske lidt tidligere end han oprindeligt havde tænkt, men han har egentlig aldrig været i tvivl om, at den karrierevej trak i ham.

Da de fleste andre vendte tilbage til hverdagen efter sommerferien, tog Søren Lunde hul på næste del af karrieren, da han 9. august havde første dag som ledende overlæge for Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Randers. Det betød et farvel til den kliniske hverdag og goddag til ledelse og organisation.

For mig er det afgørende for at blive en god leder, at man tager det alvorligt og dedikerer sin tid til det
Søren Lunde, ledende overlæge, Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Randers

Selv mener den 40-årige speciallæge ikke, at skridtet har været så stort, som det måske kunne lyde.

»Hele mit lægeliv har jeg været draget mod det organisatoriske. Jeg har været dybt engageret i fagpolitik og fagforeningspolitik og næsten hele tiden været med i maskinrummet ét eller andet sted i mit speciale og mit fag,« siger Søren Lunde.

Der er ingen tvivl om, at han selv er én af de ‘Tordenskjolds soldater’, han taler om, når han fortæller om sin egen vej ind i det organisatoriske felt. Og egentlig kunne man jo mene, at han for længst har aftjent sin værnepligt med mere end 11 års involvering i fagforeningspolitik, herunder fem år som formand for Lægeforeningen Nordjylland, og nu kan fokusere udelukkende på sin kliniske karriere.

»Det har været et valg taget med åbne øjne, at det gennem mange år til tider har føltes som at have tre fuldtidsstillinger med organisatorisk arbejde, klinisk arbejde og forskning, men omvendt har megen af indsatsen også været ‘con amore’, idet alle tre områder jo har været meget givende for mig at beskæftige sig med,« siger Søren Lunde.

Undervejs har han skrevet sin ph.d.-afhandling om kronisk postoperativ smerte efter robotassisteret laparoskopisk hysterektomi for endometriecancer. Men nu har han ‘opsagt stillingerne’ som afdelingslæge, forsker og fagforeningspolitiker for at erstatte dem med ét job som ledende overlæge.

Søren Lunde

40 år, gift med Anne, der er jordemoder, og far til to. Bor i Aalborg.

2008: Cand.med., AU

2015: Speciallæge i gynækologi og obstetrik

2020: Ph.d.-grad, AAU

2015-2020: Formand, Lægeforeningen Nordjylland

2008-2011 og 2014-2020: Formand/næstformand, Yngre Læger i Region Nordjylland

2012-2018: Medlem af bestyrelsen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

2019-2021: Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe

2018-: Medlem, Den Nationale Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening

Cirkushesten savnede savsmuld

Siden han i 2015 blev speciallæge har Søren Lunde været ansat ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling på først Aalborg Universitetshospital og senest også på Aarhus Universitetshospital, hvor han arbejdede med gynækologisk kræftkirurgi.

»Det har været sindssygt spændende og noget af det mest faglige udfordrende indenfor vores speciale. Men jeg har også kunnet mærke, at den gamle cirkushest i mig var tiltrukket af savsmuldet … jeg savnede simpelthen det organisatoriske arbejde,« siger han.

Han vidste derfor, at han ville vælge ledelsesvejen før eller siden, og dertil havde han lyst til at prøve at sidde på den anden side af bordet, end han gjorde som repræsentant for fagforeningen.

»Jeg har over de sidste seks år som speciallæge haft tid til at dygtiggøre mig i kirurgien og i kræftområdet, hvilket absolut har været givende og enormt spændende. Jeg sætter stor pris den faglige kompleksitet og patientkontakten, og selvom jeg nu har valgt at gå ledelsesvejen, så ser jeg ikke mit nye job som et fravalg af klinikken, men som et tilvalg af ledelse. Selvom jeg godt ved, at det kan lyde frygteligt cheesy,« siger Søren Lunde.

Men det gør det egentlig ikke, for nordjyden lyder så oprigtig, når han siger det, at det er nemt at tro på ham.

»Selvfølgelig er det de facto et fravalg, men jeg var nødt til at vælge, og jeg var simpelthen nødt til at prøve ledelse af. Jeg har set så mange eksempler på både gode og dårlige ledere, at jeg havde brug for at prøve kræfter med det. Jeg føler, at min faglige ballast er på plads, og jeg har indsigten i processerne, der gør, at jeg tror på, at jeg kan være med til at skabe betingelserne for den bedst mulige patientbehandling,« siger Søren Lunde.

Daglig drift er også spændende

Selvom Søren Lunde helt sikkert har ambitioner om at kunne være med til at løfte afdelingen, så det f.eks. bliver nemmere at rekruttere personale, glæder han sig også til rugbrødsarbejdet: At lægge vagtplaner og sikre et godt uddannelses- og arbejdsmiljø. Helt almindelig drift er et underkendt håndværk, mener han.

»Resultaterne bliver derefter, hvis man griber den ledelsesmæssige kerneopgave an som venstrehåndsarbejde – det er åbenlyst. For mig er det afgørende for at blive en god leder, at man tager det alvorligt og dedikerer sin tid til det,« siger han.

På trods af begejstringen for de nye driftsopgaver er han ikke blind for, at det netop er den slags, der kan sluge meget af tiden. Tid, der også skal bruges på at lægge langsigtede strategier og udvikle afdelingen fagligt.

»Jeg tror, at det er vigtigt, at diskussioner om de større og mere langsigtede planer bliver programsat i samarbejde med hospitalets ledelse. Speciallægegruppen, afdelingsledelsen og hospitalsledelsen skal have den fornødne tid sammen til denne opgave. Det er jeg meget opmærksom på,« siger Søren Lunde.

Nødt til at gribe chancen

Kun 40 år gammel kunne Søren Lunde sagtens have sat ti år mere af til at dyrke de faglige ambitioner og stadig have tid til en ledelsesmæssig karriere bagefter. Han havde bare ikke lyst til at vente, og faktisk turde han heller ikke vente.

»Da jeg så opslaget til denne stilling, havde jeg nogle gode, lange samtaler derhjemme, om det var nu, jeg skulle rykke på det og i hvert fald søge stillingen. Hvis jeg lod chancen gå fra mig, hvornår ville der så komme en reel mulighed igen? Og hvis der for eksempel skulle gå fem år mere, så ville jeg formentlig ærgre mig over ikke at have søgt,« siger Søren Lunde.

Yderligere ti års klinisk erfaring ville alligevel ikke nødvendigvis gøre ham til en bedre leder, siger han. Han har allerede et klart billede af, hvordan sådan én skal være.

Man er nødt til at være en kompetent kliniker og have forståelse for hverdagens kliniske problemstillinger, hvis man skal kunne lede effektivt
Søren Lunde, ledende overlæge, Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Randers

»Jeg vil være nærværende, have en flad struktur og en åben dør. Jeg vil kunne rumme mine ansatte som hele mennesker, også når der er private udfordringer, der spiller ind – helt almindelige medmenneskelige kvaliteter. Og så vil jeg prioritere et godt arbejdsmiljø meget højt, for jeg har set, hvor vigtigt det er for faglighed, patientbehandling og produktivitet,« siger han.

Som gynækologisk onkolog har han selv beskæftiget sig med et snævert subspeciale, men han glæder sig til igen at orientere sig bredere, når han som leder skal holde sig fagligt ajour i hele specialets bredde.

»Noget af det er et glædeligt gensyn fra tidligere i min karriere, og andet skal jeg opdateres på, men som leder skal jeg også trække på subspecialisterne. Jeg skal øve mig på at være generalist,« siger Søren Lunde.

For god til ledelse

I mange år har ledelse været noget, der næsten pr. automatik blev ‘tildelt’ efter anciennitet, og ikke sjældent er eget kontor som ledende overlæge blandt klinikere blevet anset for en form for uforståeligt forræderi mod lægegerningen. Måske er det langsomt ved at ændre sig med Søren Lundes generation, men selv har han da også fået kommentarer med på vejen.

For eksempel den om, at ‘nej, det er du da for god til’. Det tager han egentlig som et kompliment, og samtidig er der også alle dem, der for længst havde set, at han ville ende som leder og med et indforstået smil ønsker tillykke.

»Jeg bliver mødt med to forskellige holdninger, og den lidt bedagede holdning til ledelse findes stadig blandt nogle kolleger. Dem, der synes, at jeg var en dygtig kliniker og havde god kontakt med patienterne, synes måske, at det er ‘lidt spild af faglige kompetencer’,« fortæller Søren Lunde og fortsætter:

»De tanker har jeg da også selv gjort mig, for på en måde er det jo paradoksalt, at jeg har brugt hele min karriere på at blive dygtig til at tale med patienter, diagnosticere og behandle, for så at gå ledelsesvejen nu. Men den ballast er bare nødvendig for mig for at blive en dygtig, lægefaglig leder. Man er nødt til at være en kompetent kliniker og have forståelse for hverdagens kliniske problemstillinger, hvis man skal kunne lede effektivt.«